Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
For en overfladisk Betragtning kan det se ud, som om der i saa
Henseende har været visse Undtagelsesperioder i vort Lands Historie, og særlig
gælder dette den sidste-Halvdel af det 18. Aarh., da der fra Regeringens Side
udfoldedes betydelige Anstrængelser for at fremme den nationale Industri;
men en nøjere Undersøgelse af disse Bestræbelsers Karakter og navnlig af
deres Resultater giver en uomtvistelig Bekræftelse af, at Industriens
natur-i ge Plads var og maatte være i andet Plan.
Tiden omkring Aar 1800 er det naturlige Udgangspunkt for en
Skildring af den danske Industris Udvikling i nyere Tid. Ikke just fordi det
nævnte Tidspunkt i det rent ydre danner noget iøjnefaldende Skel mellem
gammelt og nyt, men fordi der ved de to vigtige Lovarbejder,
Toldforordningen af 2 1797 og Lavsforordningen af 21/3 1800 skete et Brud med
de hidtil herskende erhvervspolitiske Principper, som blev af den største
Betydning for Industriens Vilkaar i hele det 19. Aarhundrede.
Den førstnævnte af disse Forordninger brød principielt med det saakaldte
Merkantilsystem, og om den end i betydeligt Omfang opretholdt
Toldbeskyttelsen, banede den dog Vejen for en fremtidig Nedsættelse og
Regulering af denne. Paa et andet Sted i denne Oversigt (i Afsnittet om
Handelen) anføres de væsentligste af de Reformer, der indeholdes i
Forordningen af 1797. Her skal kun understreges dens almindelige Princip, som
var en delvis Opgivelse af den Tvangsordning, hvorved man tidligere havde
reguleret hele Landets økonomiske Maskineri, en Anerkendelse af Friheden
og Konkurrencen som det ledende og ansporende Moment i Erhvervslivet.
I nær Tilslutning hertil søgte man ved Forordningen af 1800 at ramme
en Kile ind i det bestaaende Lavssystem. Tidligere havde det været
paabudt, at ingen kunde blive Haandværkssvend eller Haandværksmester uden
at have tjent visse Aar henholdsvis som Dreng og som Svend hos en
Lavsmester. Dette Forbud ophævedes, og samtidig indførtes en Række
andre frisindede Bestemmelser, som ganske vist bleve ændrede i reaktionær
Retning ved senere Forbud, men alt i alt maa dog Forordningen af 1800
betragtes som Udgangspunktet for den senere individualistiske Ordning af
Haandværket, der fik sit endelige Udtryk i Næringsloven af 185 7.
Vare saaledes end nye Principper i Færd med at arbejde sig frem, stod
dog det hele industrielle Liv faktisk endnu i lang Tid i Privilegiets Tegn.
Købstæderne havde Eneret paa Haandværksdrift, og inden for
Købstadgrænsen var det atter Lavene, der havde Eneret paa Næringens Udøvelse.
Hvad Fabrikindustrien angaar, hvilede ogsaa denne paa Privilegier, idet al
Fabrikvirksomhed var betinget af kongelig Bevilling.
Det er med en vis Ret blevet sagt, at vor nuværende Industri i alt
væsentligt er skabt fra nyt af i det 19. Aarh.; kun et Par ganske enkelte
Foretagender, som f. Eks. den kgl. Porcellænsfabrik, danner Baandet mellem
den tidligere (merkantilistiske) Periode og den senere, hvor Privatinitiativet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
