Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Indledende Beskrivelse af Danmark
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fiskeri.
Omgivet som Danmark er af Hav paa alle Sider, skulde man paa
Forhaand antage, at Fiskeriet var en meget vigtig Næringsvej. Dette er det
for saa vidt ogsaa, som Landet kan „fiskeføde“ sig selv, og endda faa
ikke ubetydeligt tilovers, som det kan udføre til fremmede Lande. Men
som Næringsvej spiller dette Erhverv alligevel ikke nogen særlig
fremtrædende Rolle; det skaffer kun faa pCt. af Befolkningen Underhold. Vel
have vi en Mængde Mennesker, der drive Fiskeri som Bierhverv og
samtidig Landvæsen som Hovederhverv, men af Folk, der drive Fiskeri som
Hovederhverv, have vi kun op imod en halv Snes Tusinde. I det hele maa
Danmarks Frugtbarhed bære Skylden for, at vore Folk ikke ere saa
tilbøjelige til at indlade sig paa Havfiskeriet med dets mange Farer, Savn og med
den lange Fraværelse fra Hjemmet, som flere af vore mindre heldig
stillede Nabonationers Befolkning er det; men en anden væsentlig Faktor er,
at Nationen som Helhed ikke ynder at spise trawlet Fisk, fordi den ikke
er saa frisk og velsmagende som den levende Fisk. Trawlen er Storfiskeriets
Hovedredskab i Nutiden, og saa længe dens Produkter ikke ere fuldt
paaskønnede i Danmark, arbejde vi ikke under lige Forhold med de andre
Nationer. Kunde vi vænne os til at spise trawlet Fisk, f. Eks. iset eller
røget Kuller, vilde der aabne sig store Muligheder for det danske Havfiskeri.
I vore Dage har Fiskeriet været i meget stærk Fremgang, og det er nu
ikke som tidligere hovedsagelig knyttet til enkelte Farvande, men trives rundt
om langs Kysterne. Det er ogsaa Genstand for betydelig Omsorg fra Statens
Side. Hovedloven paa det paagældende Omraade er Fiskeriloven af 5/4 1888, i
hvilken der blev givet almindelige Bestemmelser om Fiskeriet gældende for
hele Landet, medens tidligere Bestemmelser kun galdt enkelte Fiskerier. I Loven
er der truffet forskellige Fredningsbestemmelser dels ved Forbud mod
fremmedes Fiskeri paa dansk Søterritorium, dels ved Ordensbestemmelser med
Hensyn til Fiskeriets Udøvelse, ligesom der for Fredningens Skyld er
givet Regler for Redskabernes Indretning og Forbud mod Køb og Salg af
visse Fisk, naar de ere under en vis Størrelse.
Værdien af det danske Saltvandsfiskeri opgives i Fiskeristatistikken
til 7-8 Mill. Kr. aarlig; heraf falder paa Jyllands Vestkyst c. 1 Mill.
Kr., paa Limfjorden c. 1¼ Mill. Kr. og paa Kattegat med Fjorde og Bælter
c. S½ Mill. Kr. Af de enkelte Fiskerier giver Aalefiskeriet i Udbytte c.
2 Mill. Kr., Rødspættefiskeriet c. 2 Mill. Kr., Sildefiskeriet c. 1 Mill. Kr. og
Torskefiskeriet c. ¾ Mill. Kr.. Resten (c. 2 Mill. Kr.) er fordelt mellem
Kuller, Makrel, Hornfisk, Laks, Ørred, Rejer, Hummer etc. — Østersfiskeriet
er et Regale; heraf fiskes 1-1¼ Mill. Stykker aarlig i Limfjorden til en
Værdi af c. 150-200,000 Kr.
Vore Ferskvandsfiskerier ere kun lidet indbringende, og over dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0108.html
