Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havebrug.
83
det hele ethvert Anlæg, der staar i det økonomiske Havebrugs og
Handels-gartneris Tjeneste og Lysthaven (eller Prydhaven), hvis Omraade strækker
sig lige fra den beskedne Kolonihave til de store Herregaardsparker og de
offentlige Haveanlæg. Lysthavens Anlæg og Vedligeholdelse er Havekunstens Opgave.
Tages dansk Havebrug og Havekunst under eet, vil den historiske
Udvikling i sine store Hovedtræk kunne skildres saaledes:
Den nordiske Oldtids Haver vare sikkert meget ufuldkomne, Tallet paa
Kulturplanter lavt; de have sandsynligvis kun omfattet faa Køkkenurter — Kaal,
Ærter, Bønnevikker — og uforædlede Frugttræer; Gudetemplerne og
Offerstederne vides i flere Tilfælde at havet været omgivne af „hellige" Lunde,
der vei ofte have været Udsnit af naturlig Skov, medens de mulig i andre
Tilfælde vare plantede Parker eller Blomsterhaver.
Sikkert er det, at Kristendommens Fremtrængen gav Havebruget et stærkt
Stød fremad. Hvert Kloster fik sin Urtegaard, og fra de mange
Klosterhaver bredte Sansen for smukke, nyttige Haver sig ud i Folket.
Klosterforstanderne vare ofte Udlændinge, som indførte de af deres Hjemstavns
vigtigere Kulturplanter, som vilde trives i deres nye Fædreland. Blandt
Middelalderens gejstlige nævnes den franskfødte Abbed Vilhelm, indkaldt
af Biskop Absalon, som en fremragende, dygtig og ivrig Haveven.
Henimod Middelalderens Slutn. var Tallet af Havevækster ret anseligt. Særlig
Vægt lagde man paa Lægeplanter og Krydderurter, af hvilke enkelte, Lavendel,
Timian, Kamille o. a., have bevaret almindelig Yndest, medens de allerfleste,
Isop, Basilikum, Salvia, Mesterrod, Alantsrod, Sar, Rude, Koriander o. a.,
længe hævdede Pladsen i Landsbyernes Smaahaver, men i vore Dage omtrent
ganske have maattet vige for Stauder og Sommervækster med mere pralende
Blomster. De almindelige Frugttræer dyrkedes i stor Maalestok, Dyrkning
af Potteplanter var, saa vidt vides, lidet brugt, Væksthusgartneriet ukendt.
De egentlige Florblomsters Tal var meget beskedent, røde og hvide Liljer fandtes
overalt, Roserne dyrkedes i Former, der lidet afveg fra de vilde
Hybenroser, først i 17. Aarh. trængte de fyldte, runde Ædelroser frem til Nordens
Blomsterhaver. Lysthaverne vare kun sjældent udstyrede med større Pragt,
klippede Hække kendtes fra Middelalderens første Aarhundreder. Borghaven
anlagdes enten som et Skakbrædt med lutter firkantede Smaabede eller var
en „Græshave", hvis Grønsvær bredte sig uden Gange og særligt afstukne
Bede, men isprængt spredt voksende Blomster.
Genfødelsestiden i det 16. Aarh. tilførte Haven mange hidtil ukendte Planter,
hvoraf adskillige snart syntes uundværlige. De kongelige Slotshaver og
store Herregaardshaver afløste Klosterhaverne i at være Havesagens
Midtpunkter. Af vore Konger nævnes Fr. II og Chr. IV, af adelige Peder Okse
som ivrige for at berige Landet med nye, værdifulde Kulturplanter. Der
blev drevet udstrakt Forsøgsvirksomhed med uprøvede Arter, som opsøgtes
selv blandt den hjemlige, vildtvoksende Planteverden. Fra de danske Strand-
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
