Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
man gøre en Dagsrejse, 4-6 Mil, nogenlunde uafbrudt gennem Skov. Selv
i det mest skovrige Amt, Bornholm, er kun 1/6 af Arealet bevokset med
Skov; naar vi gaa til Herrederne, stiger Brøken til en Fjerdedel (Holbo
H.), og iblandt Sognene er der flere, hvoraf en Tredjedel til Halvdelen er
Skov; højest staa to nordøstsjællandske Sogne, Esbønderup og Tibirke, med
c. 60 pCt. Alle Amter have betydelige Skovstrækninger, og Skovprocenten
gaar intet Sted ned under det halve af den, der gælder for Danmark ; i
de skovfattigste Herreder (Tune, Ærø og Vandfuld) er der endnu nogle
Td. Ld. Skov, men af Sognene ere mange fuldstændig skovblottede.
Skovene selv lide under, at de ere smaa og derfor frembyde en forholdsvis
stor Udkant for Vindens Virkning; paa den anden Side letter den spredte
Beliggenhed Afsætningen til Omegnens Beboere, om end Afsætningen uden
for nærmeste Omegn faar en stigende Betydning.
Skovenes nuværende Udstrækning og Fordeling er Resultatet af Fortidens
Rydning og Ødelæggelse i Forbindelse med det sidste Aarh.’s Arbejde for
Fredning af de gamle Skovrester og Anlæg af nye Skove. I en fjærn
forhistorisk Tid har den overvejende Del af Landet været dækket af Skov;
i Begyndelsen af 19. Aarh. var vistnok kun 3-4 pCt. af det nuv. Danmark
skovbevokset. Den uhyre Nedgang i Skovarealet skyldes Agerbrugets
Udbredelse, den ødsle og uordentlige Skovdrift og den ældre Tids Landboforhold.
Opdyrkningen bredte sig ofte kredsformet ud fra Midtpunkterne for den
ældre Bebyggelse; man foretrak Middeljorderne, som let lod sig dyrke og
dog gav taalelige Afgrøder, medens Befolkningen vragede det stive Ler
saavel som det magreste Sand, de vaade Moser og de stejle Hælder, de
stenede Strækninger, den faste Klippe og i Vestjylland en Del af de store
Heder, af hvilke mange vei i Fortiden have baaret Skov, men nogle
allerede fandtes i den forhistoriske Tid og maaske aldrig have været
skovklædte. Endnu findes der hist og her Spor af den kredsformede
Rydning, og langs Kysterne forekomme talrige lange Skovstrækninger. Hvor
de store Skove bleve bevarede, var der faa Kirker; de største Sogne i
Landets gamle Skovegne ere enten meget skovrige eller have været det i
en forholdsvis ny Tid; eksempelvis nævnes Kallehave, Esbønderup og
Ti-kjøb paa Sjælland, Thoreby og Stokkemarke paa Laaland, Brahetrolleborg
paa Fyn, Egtved, Rye og Dronninglund i Jylland. Adskillelsen mellem
Skov og Ager var imidlertid langt mindre skarp end nu; rundt om paa
Marker og Oredrev fandtes der endnu i Midten af 18. Aarh. talrige
Skovholme eller Kratstrimler, medens omvendt Skoven indeholdt store og smaa
Stykker opdyrket Agermark. Først ved Udskiftningen, der foregik i Slutn.
af 18. og Begyndelsen af 19. Aarh,, forsvandt en Mængde Skovrester, saa
at de enkelte Skove kom til at ligge spredte paa Markerne, medens disse
forhen ofte laa omgivne af Skov.
I mange Tilfælde maatte Skoven vige for Lyngplanterne, efter at den var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
