Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
70
Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
brug; de have formindsket Produktionsomkostningerne og forbedret Smørrets
Kvalitet og have især været til Gavn for de mindre Landbrug, der gennem
dem have opnaaet, at deres Mælk bearbejdes til Smør mindst lige saa godt
og billigt som de store Gaardes. Af andre Andelsforetagender bør især
nævnes Andelsslagterier, hvoraf der findes 27 med 66,400 Andelshavere;
de have haft Betydning for Overgangen fra Eksport af levende Svin og
Kreaturer til Eksport af Flæsk og Kød.
De talrige lokale Foreninger, baade de almindelige Landboforeninger og
de Foreninger, der have specielle Øjemed, have i Almindelighed en vis
Samvirken, der udfoldes gennem en Fællesorganisation i centrale Foreninger,
der snart omfatte hele Landet, snart de enkelte Landsdele.
At gaa nærmere ind paa Landbrugets Foreningsvæsen, dets Organisation,
dets Udvikling og dets Betydning, tillader Pladsen ikke; man skal kun
fremhæve et enkelt karakteristisk Træk, Foreningernes demokratiske
Organisation. I de allerßeste af Foreningerne er det de mindre og smaa
Landbrugere, der have Magten og benytte denne , saa at det er dem, der
bestemme Ledelsen. Og det bør fremhæves, at om der end er enkelte
Omraader, hvor Ledelsen undertiden er mindre heldig, saa blive Foreningerne
i det hele og store bestyrede med Dygtighed og Almensans.
I dette Værks specielle Dele er der ved de større Gaarde givet
Oplysning om deres Salg og de Priser, til hvilke de ere omsatte. Her i Værkets
almindelige Del gives der i det følgende en samlet Oversigt over
Bevægelserne i Landejendommenes Gennemsnitspriser; ved Hjælp af denne
Oversigt vil man bedre kunne forstaa og bedømme de mangfoldige enkelte
Salgspriser.
I den første Halvdel af det 18. Aarh. vare de danske Landejendomme
komne ned paa en Minimumspris. Hovedgrunden dertil var de låve
Produktpriser. I Aaret 1730 kostede en Td. Rug kun 4,85 Kr., en
Td. Byg 3,52 Kr., en Td. Havre 1,62 Kr., og i de følgende Aar var det
ikke stort bedre; man maatte gaa over 100 Aar tilbage i Tiden for i et
Tiaar at finde saa låve Priser som i 1731—40; og dertil kom, at nogle
af Landbrugets vigtigste Omkostninger vare stigende, saaledes Arbejdspriserne
og navnlig Skatterne, de opslugte det meste af Landbrugets Netto-Overskud.
Følgen maatte blive, at Jorden mistede sin Værdi. Det, som den Gang
gav en* Landejendom Værdi, var ikke Jorden som Jord, men Bygningerne,
Besætningen og den øjeblikkelige Kultur, og fremfor alt den Ret,
Godsejeren havde til at tvinge Bonden til Hoveri paa Herregaarden Marker.
Værdien af et Gods rettede sig ofte mere efter Bøndernes Antal end efter
Jordens Størrelse og Kvalitet. De fleste Oplysninger fra hin Tid har man
om de sjællandske Jordegodser, og her synes Gennemsnitspriserne for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
