Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Landet og dets Befolkning.
Løbet af det sidste Aarhundrede, vil man, som naturligt er, finde særdeles
store Forandringer, som hænger sammen med den stadig voksende
Arbejdsdeling, der bestandig har udskilt flere og flere Erhverv. Spørger man
f. Eks., hvorledes Befolkningens Sammensætning efter Erhverv var i 1787
og 1890, to Tidspunkter, der omtrent havde hundrede Aar imellem sig,
vil man finde en overordentlig Forskel. Paa Landet fandtes der saaledes
i 1787 aldeles ingen Handelsstand, medens man i 1890 uden for Byerne
og Handelspladserne kunde finde ca. 40,000 Mennesker, som levede af
Handel; i 1787 var der overhovedet i Danmark ikke 1 pCt. af
Befolkningen, der levede af Handel, i 1890 derimod 7 pCt. (i begge Tilfælde
fraregnet de Tyende, som Handelsstanden underholder). Til Gengæld var
det danske Folk i en ganske anden Grad et Folk af Landbrugere.
Forholdet er omtrent det, at, naar Landbrugets Tyende medregnes, levede i
1 787 af fem Mennesker de tre af Landbrug, to af andre Erhverv, i 1890
netop omvendt. Paa den anden Side indtager Industri og Haandværk
nu til Dags forholdsvis næsten dobbelt saa stor Plads som hundrede Aar
tidligere.
Inden for de enkelte Samfundslag var der en betydelig større Ensartethed
i ældre Tider. Kærnen af Landbefolkningen var Gaardmandsklassen, der
talte 267,000 Voksne og Børn, foruden 3600 „Jordegodsejere". I 1890
var der af Proprietærer og Gaardmænd med Kvinder og Børn 281,000
(foruden Medhjælpere og Tyende), altsaa væsentlig det samme Tal. Denne
Klasse har altsaa været forbavsende konstant i Tidernes Løb, men er
selvfølgelig aftaget i Betydning lige over for det stærkt voksende Folketal.
Saa vidt man kan se ved at undersøge Aldersfordelingen, var der i 1787
vistnok 60-70,000 selvstændige Gaardmænd. I 1890 finder man ca. 63,000
mandlige Forsørgere under Benævnelsen: Proprietærer og Gaardmænd;
ogsaa disse to Tal vidne om den store Fasthed i Gaardmandsklassen igennem
flere Slægtled; selvfølgelig vil der altid være en Del Usikkerhed ved
saadanne Tal, saaledes m. H. t. Gaardbestyrere og Forpagtere; men i det
hele taget vil dette ikke kunne rokke ved Hovedresultatet.
Til Gengæld er der i Landbrugsklasserne paa andre Punkter foregaaet
en meget stærk Ophobning af Mennesker, der endog i enkelte Tidsrum
næsten har Karakter af en fuldstændig Omvæltning. Man kan vistnok
gaa ud fra, at der i 1787 til Raadighed for Landbruget stod godt og vei
en Snes Tusind selvstændige voksne Mænd i Husmandsklassen, et
tilsvarende Antal Daglejere og Indsiddere og rundt regnet 40,000 voksne
Tjenestekarle. Folketællingen af 1890 anfører for Indsiddere og Daglejere et Tal,
der ikke er meget afvigende herfra (c. 25,000 mandlige Forsørgere);
derimod er Tyendeklassen tagen stærkt til, og Husmandsklassen er vokset til
3-4 Gange saa meget (ca. 74,000 mandlige Forsørgere). Hertil kommer
nu foruden Gaardmandsklassens Medhjælpere og Forpagterne, saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
