Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - A. Dybere liggende Dannelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den mægtige Skrivekridts dannelse, som saaledes ved Kjøbenhavn er
omtrent 1600 F. (500 M.) tyk, strækker sig ret ensformig under hele
Landet med Undtagelse af Bornholm; den er det væsentligste Led i
Landets Grundvold. Skrivekridtet er dannet paa Bunden af et dybt og aabent
Hav; først ved senere Hævninger har det faaet sin nuværende Beliggenhed.
Dets Overflade ligger ikke helt vandret; i Møens Klint, i Stevns Klint og
i en bred Stribe af Jylland fra Hadsund Egnen forbi Aalborg til Svinkløv
kommer Kridtet op over Havets Overflade og træder os i Møde i
blændende hvide Klinter. Næsten overalt, hvor det er let tilgængeligt, graves
det i store aabne Grave; det er Hovedraastoffet for den danske
Cementindustri og udføres ogsaa i raa Tilstand i stor Mængde til Udlandet.
I den største Del af Landet ligger dog Skrivekridtets Overflade lavt
(oftest lavere end Havets), og det er da som Regel dækket af en noget
yngre, men ligeledes hvid Kalkaflejring, det nyere Kridt, hvis forskellige
Varieteter (Blegekridt, Saltholmskalk, Limsten og Koralkalk) finde udstrakt
Anvendelse til Kalkbrænding. Disse Dannelser træde pletvis frem i Dagen
paa en Mængde Steder i hele den nordøstlige Halvdel af Danmark. I
Stevns Klint ser man Limstenen („Kridtstenen") med dens talrige Flintbaand
som et mægtigt Lag hvile ovenpaa Kridtet; den brydes her til Anvendelse
som Bygningssten; af andre Limstenklinter maa nævnes det maleriske
Bolbjærg med den foranliggende, isolerede Skarreklit (se Afbildn. i IV Bd.,
S. 227). Koralkalken, som kun træffes i Fakse Bakke, rummer Landets
største Kalkbrud. Den kompakte, graalig-hvide Saltholmskalk egner sig
ligeledes fortrinlig til Kalkbrænding; den brydes især ved Kjøbenhavn og
Grenaa. Blegekridtet er blødere og af kridtagtigt Ydre; ogsaa det
anvendes i stor Maalestok, dels til Jordforbedring, dels til Kalkbrænding,
saaledes ved Mønsted, Davbjærg, Hjerm og Thisted. — De vigtigste Steder,
hvor Kridt og Kalksten træde frem i Dagen, ere angivne paa det vedføjede
geologiske Kort.
I den sydvestlige Del af Landet og inden for enkelte Omraader af det
øvrige synker ogsaa det nyere Kridts Overflade dybt ned under Havets,
og man træffer over det nyere Kridt den yngste af de til de
dybereliggende Dannelser henregnede Formationer, nemlig Tertiærdannelsen.
Denne udgøres af en paa sine Steder langt over 700 Fod tyk Lagrække
af Mergel, Sand og Ler m. m., som ikke alene i Alder, men ogsaa i
Udbredelsesforhold og Beskaffenhed er vidt forskellig fra Overfladedannelserne.
Under og efter Tertiærlagenes Aflejring synes flere mindre Forskydninger
i Jordskorpen at have fundet Sted; disse Lags nuværende Fordeling ved
Jordoverfladen er derfor temmelig uregelmæssig. De træde frem i Dagen
paa et overordentlig stort Antal Punkter i Klinter og Smaagrave, men deres
praktiske Betydning er forholdsvis ringe, og de ere derfor ikke angivne
paa Kortet. — Den ældste Tertiæraflejring er en graa Kalksten eller Mergel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
