Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Supplement 11 til 3die Deel.
Af den interessante Artikel dat. 14de Octbr. 1878, understrevet
1. K., der omhandler Ombygningen, meddeles her Slutningen:
Stiftelfens Historie og den klasfiske Grund, hvorpaa dens Byg-
ning skulde hvile midt i det gamle Roeskilde ved Siden af den
ærværdige Domkirke, fordrede med Rette, at man søgte at give denne
nye Bygning et monumentaltProeg, der kunde staa i Samklang med
disse Forhold og Omgivelser. Den 60 Alen lange Bygning bliver
derfor opfort af store røde »Munkesteen« i den senere Middelalders
Stiil, saaledes som den findes udpræget i Bifkop Oluf Mortensens
Vaabenhuus og Hellig tre Kongers Capel ved Domkirken. Ved de
sorte glasserede Profilsteen frembringes et malerisk Farvespil, begge
Gavlene blive overordenlig smukke med deres smaa gothiske Taarn-
spidser, og det store Tags Ensformighed vil blive brudt ved et net
lille Spiir. Jndretningen bliver meget bekvem for Beboerne, og
lange Corridorer føre gjennem Midten af Bygningen ind til Værel-
serne, der skiftevis ere bestemte for 1 og 2 Personer. Den smukke
Plan er udarbeidet af vor fortjenstfulde Bygmester, Etatsraad Her-
holdt. Naar Bygningen er færdig, skal det gamle Hospital rives
ned, hvorved Pladsen nærmest Domkirken bliver mere fri, ligesom
Gaden, der fører til den, bliver bredere, og man kan saaledes med
stor Tilfredshed i1nødesee Fuldendelsen as dette Værk, der bliver en
Prydelse for Roeskilde.
3. D. S. 124. Det er ved Kgl. Refl. af 10de Decbr. 1878 bifaldet,
at Matr. Nr. 32 a ci- b af det nedlagte St. Jbs Sogn samt en
Deel af Matr. Nr. 8 o af St. Jørgensbjerg By og Sogn og et
tildeels opfyldt og deels under Matr. 66 af St. Jørgensbjerg· hen-
hørende Jordstykke maa, saavel i verdslig som i geistlig Henseende,
indlemmes i Roeskilde Kjobstad fra det Tidspunct at regne, da Loven
om den communale Beskatning i Kjøbstæderne bliver gjennemført for
Roeskildes Bedkommende.
— S. 146. N. F. S. Grundtvig, død 2den September 1872, er
stedet til Hvile i den Carlsenske Familiebegravelse i Skoven ved
Gamle Kjøgegaard.
— S. 147. Taarnby Sognekald er nu deelt i 2 Kald, et for Sundby-
øster og Sundbyvester og et for den øvrige Deel af Sognet.
— S. 151. Frederiksbergs Folkemcengde anslaaes i Sommeren
1878 til 25—26,000. Stærkest var Folkemaengden voxet paa Gl.
Kongevei, i de Classenske Boliger samt paa Bille Brahes Vei og
Emilie Vei. En Kirkes Bygning er begyndt i de Classenske Boliger.
Comtnunalbestyrelsens Skoler havde efter enMeddelelse i Communal-
bestyrelsens Møde 20de Juni 1878 1,489 Børn i 49 Klasser. J
det nævnte Møde besluttedes det at anlcegge et Bandvcerk.
— S. 163. Paa Frederiksberg Assistentskirkegaard indviedes 20de Juni
1878 et nyt Capel, der er opfort as røde Muursteen efter Tegning
af Architekt Drewsen, forsynet med et lille Klokketaarn over Jndgangs-
doren og med et Orgel i Forsanilingssalen.
— S. 248 øverst. Til Nykjobing Kjøbstads Jorder henhører
ifølge kgl. Refl. af 7de Februar 1873 foruden det ovenfor anførte
Hartkorn endvidere 7 Tdr. 2 Skpr. 1 de. 2V4 Alb. Ager og Eng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
