Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sudero Syssel 567
rindelse, idet nogle ere mere sandsteenlignende og maae ansees for hærdnede
Tufmasser, medens andre bestaae af hærdnet Skiferleer, have tydeligere
Lagdeling og ere et Decompositionsproduct, opstaaet ved Basaltens og
Dolorittens Hensmuldren· »Bed denne Bjergmasfernes Hensmnldren (For-
vittring) og dertil-knyttede Udhuling (Erosion) have de foran nævnte
eiendommelige Dale i det mindste for en stor Deel faaet deres nuvcerende
Form, og i de Dalindsnit, der ere lukkede i den ene Ende, seer man ofte,
hvorledes alle Basalt- og Doloritbænkene kunne forfølges hele Dalen
rundt, saa at de oprindeligt maae have fortsat sig tvert over Dalene, om
end muligt de forsvundne Partier kunne have havt en løsere og derfor
mere forgjængelig Beskaffenhed, end de tiloversblevne. Smukkest fremtræ-
der dette i den terrasseformige, næsten amphitheatralske Baggrund i Da-
lene ved Kvalbø, Kvalvig, Ordevig o. fl. St. Disse Afsatser svare til
de velbekjendte »Hamre«, der ere saa charakteristiske paa de andre Øer,
men fjeldnere paa Suderø. Denne Terassernes Continuitet baade paa
samme og paa de modsatte Sider. as Dalene er et vigtigt Hjælpemiddel
tilOrientering af, hvor man nærmest kan vente at gjenfinde Kullagene,
som indeholde det eneste Stof af Mineralriget, der i Færøernes mægtige
plutoniske Bjergmasser har nogen tecbnisk Betydning«. (See »in Kul-
lagene paa Færøerne« af F. Johnstrnp, Kjøbenhavn 1873). Det er foran
omtalt, hvorledes de Suderoeske Kul tidligere ere søgte og bragte til An-
vendelse ligesom disses Bestanddele ere angivne; paa det Kort over
Færøernes Ami, som er udgivet til nærværende Udgave, er der tillige
angivet efter Kortet hos Johnstrup hvilken Udstrækning Kullagene have.
Suderø med tilhørende mindre Øer udgjør, sont foranført, eet Sys-
sel; Shsselmandens Bolig er i Frodebo Sogn. Sudero danner eet
Præstegjæld med 6 Sogne: Kvalbø, Frodebø, Famien, Porkeri,
Vaag og Suinbø. Præsten boer i Leire eller Lere Præstegaard.
Ben har ogsaa sin egen Distrietslæge, som boer i Tveraa i Frodebo
Sogn.
Kvlllbs Sogn, det nordligste i Sysselet, skyldsat for 97 Marker og
2 Gylden Jord, 351 Indbhggere, bestaaer af Kirkebygden Kvalbo ved
Kvalbøfjord med et Eid ud til Havet vest for Beti, hvorved Fisteridriften
meget lettes, Nybygden Kvalvig, Nybygden Næs samt Præstegaarden
Leire· Suderoes Kullag findes fornemlig i dette Sogn og navnlig
findes der Kulgruberne i Præstefjeldet, der af Staten ere bortforpagtede
til Beboerne i Kvalbø, som fornemlig ere henviste til at søge deres
Brændeforsyning her, da der kun er ubetydeligt Tørveskjær i Sognet.
Lille Dimon og den til Præsteembedet høi-ende Holni Kvanholm høre
til Sognet.
Kvalbo er vistnok en i Tidens Løb skeet forvansket Udtale af Himle Dette
Navn har efter al Sandsynlighed sin Derivation af at Nabbehvalen (,,Doglingur«)
fordum alene eller i hvert Fald i overveiende Antal fangedes paa dette Sted.
Kirken har tidligere varet opfort andetsteds; den nuvcerende Kirke reistes efter
Tegning af Architekt J. H. Nebelong og indviedes 3die Søndag i Advent 1859;
den har et gammelt Alterbillede malet paa Træ efter Leonardo da- Vincis Nadvere
og et forskudt Alterkors, en større og en mindre Klokke.
J arheden af Bhgdlingen Kvalbonas ligger paa den sydlige Side as Knale-
fjord Fjeldspalten Karagjov, hvorover Veien gaaer fra Kvalbo til de sndligere Bygder.
Ovenover Karagjov staae de 4 saakaldte Sigmunda Steinar, som efter Sagnet ud-
lagges som etHeltevark, Sigmundur Brestersson, Thorer Beinersson, Cinar Sudring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
