Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaagø Syssel. 561
bedie. Paa Vaago fremtræder ud mod Søen meget smukke Vafaltformer·
Ud fra Stakken løser sig en rank Soile paa henved 1000 Fods Høide,
der ender i en noget krumbøiet, fyldannet Spids ligesom en umaadelig
stor Klo, den kaldes Troldkonefingeren og er bekjendt for Alle, der gjen-
nem Vestmannasjord seile fra Foeroerne til Jsland. Hele Syssel-et er
omtrent 3 U M., hvoraf den mindre Ø og Holmene udgjøre omtrent
0,1 U M.; det omfatter eet Præstegjaeld med 5 Sogne, 6 Bl)gder, der
ere matriculerede til 220 Marker. 986 Judbhggere.s
Middaag, 48 Marker, 297 Judb» er Hovedfognet i Præstegjaeldet
med Kirkebygden Midvaag og Præstefædet Jensegjeerde.
J Kirken, der er opført 1836, findes en Altertavle forestillende Christi Kors-
fæstelse, malet og skjænket af Fru Tfchernin , og en Lysekrone skjænket af islandsk
Kjøbmand J. J. Benedictfon (-s- 1842) i ta nemmelig Erkjendelse af med Familie at
vare bleven reddet af Havsnød-
Prcesttsaedet Jensegjckrde sik sit Navn efter den sidste catholske Præst paa Vaago
Hr. Jens, der opførte det. Det nuvcerende Prastesaede er opfort 1844, efter at Jlds-
vaade 15de Deel-r. 1839 havde ødelagt det ældre
Kronprinds Frederik (fenere Kong Frederik Vll) bivaanede 29de Juni 1844 i
Midvaag et Drab paa 243 Hvaler. Den er afbildet i et Maleri af Klass, der led-
sagede Prindfen paa Reisen.
Saltdcvaag Sogn, 48 Marker, 243 Jndbt)ggere, med Kirkebygden
Sandevaag og Nybygden Slettences paa Nordspidsen af Øen, den
forrige Lagmandsgaard Steig eller Steegaard.
Kirken er opfort 1863. Som alt foran bemærket, blev Steig i 1555 as Kong
Christian lil. sijanket til Lagstol, og i 261 Aar boede Lagmandeu her, indtil Form-
gerne mistede dette nationale Embede ved Placat af 15de April 1816.
Sskvallg Sogn, 48 Marker, 224 Indbhggere, med Kirkebygden
Sørvaag. Til Sognet høre de to smaa ubeboede Holme Gaaseholm og
Tiudholmz den sidste adskilles fra Baago ved det ved sine Drangar be-
kjendte Dragsund.
Jndenfor Tindholm ligger et Skjar »Eriksfkjaeret« (Eiriksboöi), om hvilket for-
taslles et Sagn, charakttristisk for letidsforholdene paa Farverne. Simon og Crik
vare Brødre og eiede al Jorden, som ligger til ngden Vo. En Søster havde te,
som var ift med Bunden ,,i Huse« i Midvaag. De bleve uenige om Jorden og Lug-
manden skulde skifte imellem dem. Simon gik en Dag tilføeø for at fifke. Da han
om Aftenen lagde til Land, ilede Erik ham imøde og vilde at han skulde følge til
Lagmanden for at saae Rede paa Arven og Jorden. Kun nødig fulgte Simon Op-
fordringen, vaad og hungrig som han var; men han gav dog efter. Da var det at
Erik, da Broderen lagde sig ned for at drikke af en Beed kog sin Lxe og hug Hovedet
af ham. Nu vilde Erik besøge fin Søster iMidvaag· Hun saae ham komme og iilte
ham imode. Nu hvad Deel fik Simon afJordeu? spurgte hun; Den nærmeste Kirken
var Svaret. Det blev forstaaet og hun bad sin Mand at lnrvne den dræbte Broder.
Erik var imidlertid gaaet til Stranden for at feile bort, og da Svogeren kom til
Bredden, var Erik lige stødt fra Land. Han kastede da sin Lxe efter ham, men den
traf i Kanten paa Baaden. Erik roede nu til Bispen i Kirkebo og denne lovede at
Trabet skulde vare tilgivet, naar der gaves gode Boder og en Oxe aarligt til Bispem
Dette lod Bispen indf jare paa en Kjap, som Erik fik med sig. Han feilede hjem glad
over Sagens Udfald og Runeslriftens Løfte; da tran var kommen i det døde Vand,
indenfor Tindholm, drog llan cheppen frem for at lcrse Skriften igjen; men han
glemte at takke Gud for sin Redning eller bede om Til ivelfe ftr Dradet, og nu reiste
Tigningen sig fra Grunden og en Bode brød, som ikke havde brudt før, kantrcde
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
