Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 Østero Syssel. Ras.
Offere Syssel
udgjør alene Ben Østerø, næsten 43««4 M. lang, med en meget afvexlende
Bredde, efterfom Havet skyder lange Bugter og Vige ind i Landet, navnlig
fra Øst (Fundingsfjord, Andasjord, Fuglefjord, Gøtevig,
Lambavig, Ridevig) og fra Syd (Skaalefjord med Havnen
Kongshavn). Leervigsfjord, egentlig et Sund, skiller Østerø fra
Kalsø blandt Norderøerne. Fundingsfjord og Skaalefjord, der ere for-
bundne ved en Lavning eller et i Modsætning til det øvrige omgivende
Land mindre høit Drag, dele tilligemed det Landet i to næsten lige store
Dele i nordvest-sydostlig Retning. Ben hører til de høieste blandt
Færøerne og navnlig ligger det høieste Punet Slattaretind, efter Forch-
hammers Maalinger, 2816« høit. Blandt Forbjergene maa nævnes:
Torvenaes og Kodlen mod Nordvest, Ristang mod Nord, Mulen
mod Nordost, Gøtences, Miavences, Næbbet mod Sydost, Oftnces
og Tangen mod Syd. Nord for Bygden Eide, ikke langt fra Kodlen,
staae to høit af Havet fremspringende Klipper saakaldte Drangar, hver
omtrent 40 Favne høie; de kaldes Rifen og Kjedlingen. Blandt
andre Naturmcerkvcrrdigheder maa nævnes de ædle Opaler, som findes
tæt ved Slattaratind paa Øens østlige Halvdeel, og tvende Rokkestene
ved Andefjord. Ved Fuglesjords sydlige Bredde er en Kilde, noksom
bekjendt paa Fcerøerne under Navn af Varmekilde; den vælder ud af
Porphyren, er omtrent 30 Fod over Havet og har en Temperatur efter
Forchhammer af 65,5o Fahrenheit, medens Luftens Temperatnr ikkun var
460. Der er ogsaa flere saadanne Kilder paa Øerne, men denne er den
varmeste.
Østerø Syssel udgjør eet Preetegjceld med 7 Sogne med 2421 Ind-
byggere, 20 matricnlerede Bygder, 502 Marker.
Nccs Sogu ved Oens fydøstlige Ende er Hovedsognet, 101 Marker,
418 Indb» med Næs Kirkebygd og Præstegaard (af hvilken her
gives Afbildning efter Photographi), Bygderne Tofte, Glibre, Lamba
og Solmundefjord, Nybygderne Saltnces og Saltangeraa samt
Skibenaesskd og Ridevig
Solmundefjord blev efter Sagnet anlagt af tvende Brødre Skegge og Solmun-
dur, Sønner af Thrond Thorolfsson og OlufThorsteinsdatter, en Tatter af Thorstem
Rede, Konge af Skotland. Solmnndur var avindfng paa Skegge, der som den ældste
havde Gaarden, han styrtede ham derfor ned af en Klippe, som endnu kaldes Skegjanøv,
men Solmnndnr maatte derefter gaae i Landflygtighed som Brodermorder. Skegge
blev gjennem fine Sonnesonner Thorbjorn og Sigmnndur Stamsader til Gene-
fkeggerne i Gote.
Sjov Sogn, 110 Marker, 2 G» 432 Jndb» med Bygden Stræn-
der, beliggende ved Kongshavn (ved Bygdlingen Sjov er Kirken), Byg-
derne Skaale og Selletrce samt Nybygden Skaalebotn.
Gstc Sogn, 69 Marker, 2 G., 257 Indb» med de særskilte, tcet
’) En Deel af Skibenaes hører Under Gote Sogn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
