Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 Stromo Syssel. Thorshavn.
Stromo. Siden blev der stevnet til Things og der kom en stor Forsamling. Der
kom Throud fra Gote med en stor Flok; der kom ogsaa Leif og Gille, og de havde
ligeledes en Man de Folk med. Og da de havde slaaet Telte og bragt deres Ting
istand, gik de til øde med Karl den Mørste.« Man seer heraf, at endnu var Thors-
havn ik e nogen Bygd, men en Havneplads ved Siden as et Thingsted (Thinganees).
Da Kong Olaf Kyrre havde givet Bergens Borgere en Forrettighed til at beseile
Farverne og Bispefadet var oprettet i Kirkebø, hlev et Oplagsfted af de arkebifkoppe-
lige og pavelige Jntrader af Faroerne anlagt ved Thorshavn og en muret Bygning
opfort, i hvis Kjældere de pavelige Jntrader, 900 Voger Uld aarlig, bleve forvarede
og hvorfra de udskibedes. Her synes ogsaa at have været Bolig for Munke, der havde
Jndfeende med Afgifternes rigtige Erlceggelfe, ligesom her ogsaa synes at have været
Skole for dem, der sorberededes til den hoiere Skole i Kirkebo. Efter Resormationen
blev af denne Bygning dannet en Landfk ldsbod. Man kan vistnok antage at Thors-
havn ei har været nogen Bygd, førend ordegodset ved Reformationen blev inddraget
rinder Kronen. Vel gav Koug Christian lll. 100 Gylden til en Skoles Oprettelse,
men Bistoppen holdt selv Skolen indtil han blev snbstitueret ved en Proost, og siden
hlev Sydftromos Præst beskikket til dens Lærer, og han boede paa Sinerdal, fordi
de paa denne Tid saa hyppige Angreb af Sorovere ikke tillod ham andet Opholdssted.
Disse Plyndringers store Omfang fremgaaer ogsaa deraf, at man viser endnu Rudera
nærved Thorshavn as de Tilflugtssteder og Forraadshuse, hvoraf Jndbyggerne i slige
Tilfælde betjente sig. Det var, efter hvad der berettes, ikke alene engelske, irske og
franske, men og tyrkiske Sorovere, som skulle have gjcestet Landet, og det skal endog
have gaaet faa vidt, at Engelskmaeudene hvert Aar, naar de droge op for at fiske under
Jsland, først lob ind under Farverne, grehe med Magt hvem de fik fat paa og førte
dem med sig. Det har jo.iscer væretThorshavn, hvor de pavelige og kongelige Jutrader
opbevaredes, der var Gjenstand for disse Angreb og det var derfor ogsaa paa Thingances
ved Thorshavn, at Magnus Heinesen, da han as Frederik ll. fendtes til Farverne for
at holde Soeu ryddelig, 1579 aulagde en Skandse. Det er fra denne Tid af at man
egentlig kan regne Byens Opkomst; thi Kang Frederik ll. vilde foruden at kue Sorg-
verne ogsaa afskaffe Hanseftcedernes Handel paa Farverne. Det var derfor han tog
den Beslutning at ville tilveiebringe en fast Handelsplads paa Lerne og et bestemt
Marked for deres Varer; dette var faa meget mere nødvendigt som al Handel med
egne Skibe vistnok forlængst var ophørt og Kongen ei kunde faa den Forpagtnings-
afgift, som de Handlende havde forbundet sig til at betale.
Skandsen paa Thingances forfaldt senere, men Kong Christian tv. lod den atter
istandseette og det blev bestemt ved Lagretten, at Landets Indbyggere skulde stille
Mandfkab til Skandsens og Magazinernes Forsvar samt til Landets Densensiou· Det
synes imidlertid at man dertil har antaget leiede Folk og derved blev Thorshavns
Jndbyggerantal forøget- Kong Christian lV. udvidede Handelsetablisfementet og lod
opfore en Kirke. Befolkningeu bestod dengang af Embedsmoend og Betieute» 5Haand-
værkere samt 10 Dagleiere og Fiskerfamilier. Da Gabel havde faaet Færøerne i For-
lening, gav han med Kong Frederik den Tredies Villie Befaling til at anleegge den
nuvasrende Skandse paa Pyuten af den oftlige Side af Vaagen, hvilken Skandse han
lod fuldstændig arntere og besatte med en fast Garnifon af hvervede Folk-, hvorhos
Thorshavus Judbyggere sorpligtedes til i paakommende Tilfælde at være til Hjælp
ved Artilleriets Vetjening. Den Gabelske Skandse var dog heller ikke istand til at
yde Veskyttelfe for Tl)orshamt. Saavel 1678 blev Skandsen taget af Franskmænd
fra Tijnkerken som i 1808 af det engelske Orlogsskib Clio. Skandsen blev vel atter
armeret og betjent af en Sergeaut og 24 Jagere af Vyens Mandskah, ifolge Kgl.
Resolution af 28de Febr. 1830, under Anforsel af en Commandant, der tillige siden
1816 var Amtmand paa Farverne, men dette attnerede Corps blev nedlagt, da Com-
mandautfkabsposteu nedlagdes 1ste Mai 1865 og Corpset blev omandtet til et Politi-
eorps· J Skandsen blev indrettet Arrester, hvor ogsaa Straffanger paa indtil l Aar
kunne anbringes. Politieorpset blev der fremdeles givet Plads i Skandsen til Bagt-
locale·
Gjenindforelfen af Lagthinget ved Lov af 26de Marts 1852 og Handelens Fri-
givelie i 1856 maaskee endnu mere Loven af ll3de Februar 1866 maa nævnes som de
betydningsfuldeste Momenter i Thorshavns Historie i den nyere Tid. Besolkningen er
i Mellemtiden mellem Folketcellingerne i 1860 og 1870 tiltaget fra 997 til 1048 og
deraf i selve Byen fra 823 til 856· Dette er vel ikke nogen stor Tilgaug, men tyder
dog paa et Fremskridt, der er liig med det øvrige Lands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
