Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 Færoerne·
lyde ud over det rolige Hav, yttrer Ssm. Müller i Slutningen af sin
Beskrivelse af Grindehvalen og Grindefangsten.
Fuglesangsten maa ogsaa regnes med blandt Færøernes vigtigste
Erhvervskilder. Fugleverdenen viser, saaledes som fremhævet af Ed. Ers-
lev (den danske Stat S. 411 flg. jfr. Grabas Reise til Færø) en stærk
udpræget oceanisk Charakteer; medens der kun forekommer 11 Arter as
Landfugle, findes der af Vandfugle ikke mindre end 49 Arter, og denne
Overvægt viser sig saa meget større, som adskillige Arter af dem fore-
komme i Millioner af Judivider, medens Landsuglene i det Hele kun ere
faatallige. Skjønt der inde i Landet navnlig oppe i Hangerne, saaledes
som alt foran berørt, træffes enkelte Badefugle saaledes som Hjeilen,
Regnspoven og Strandskaden, der lægge deres Æg paa Fjeldene, er det
dog først ved Kysten og ude paa Havet, at man kan faae et Billede af
den Udvikling, som den færøeske Fugleverden frembyder i enkelt Retning.
Ved en Seilads langs Kysten omslagres man af Fugle: Maager og Terner,
rundtom svømme Lunder, Lomvier, Alker og Teister, de dykke under
og komme op igjen i nogen Afstand. Hvad der her alt synes en betydelig
Mængde forsvinder imidlertid mod hvad Fuglebjergene fremvise. De
færøeske Klipper ere færlig egnede til at danne disse Opholdssteder, idet
den haarde Trapporphyr ligger i tynde Lag, som springe frem fra den
øvrige Klippe og danne de Hylder eller Assatser, hvorpaa Fuglene sidde
eller ligge. Heelt op ad Fjeldsiden fra Foden til Toppen, 10—1500 Fod
i Veiret seer man Fuglene sidde, nogle faa lavt at man kan naae dem
med Aaren, andre saa høit at de see ud som Bier. De forskjellige Fugle
have forskjellige Pladser; heelt nede ved Fjeldets Fod sidde de, i der ikke
have Neder, her findes tillige Teisterne og Skarverne med deres Neder;
høiere oppe Røtterne, en Slags Maagerz man finder her Rede ved Rede
og nede fra Havkanten kan man ikke see andet end Hovederne af de ru-
gende Fugle. Endnu høiere oppe Lomvier opstillede i lange Rækker.
Disse Fugle have ingen Rede, men lægge deres store Æg paa den bare
Steenhylde. Overst oppe boe endelig Lunderne eller Søpapegøierne, men
saa høit, at man kun kan see dem slyve til og fra de Huller, hvor de
have deres Neder. De bygge dog ogsaa ligesaa hyppig i Urer ved Bjer-
genes Fødder.
Fuglefangsten skeer ofte fra Baad, idet der roes langs med Landet,
og Nættet paa Fuglestangen lægges over Fuglene eller de gribes dermed
i Flugten, naar de ville styrte sig i Søen. Skal Fuglemanden ned ad
Bjerget ovensra, bliver han siret ned med en Line. Kan han ikke komme
ned ad Bjerget ovensra, maa han stige op derad nedenfra. To Mænd
stige iland fra Baaden og følges ad, forsynede med Reb og Fuglestænger.
Den Ene støtter den Anden opad fra en Afsats til en anden ved Hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
