Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anst H. —- Anft og Gjesten Sogne. 517
tigheden af denne Beretning af Voldens Udstrækning mod Nord blev jeg fuldkommen
overbeviist, da jeg faa Dage efter selv opdagede Fortsættelsen under det samme Navn
paa Jordrup Mark omtrent 150 Skridt vesten for Been. Paa mange Steder er den
naturligviis overploiet eller- vel endogsaa ganske ndjavnet, ligesom den ogsaa standser
ved Moser, der sormodentlig i ældre Tider have varet Soer eller bundløse Moradser
og saaledes have afgivet tilstrækkeligt Varu, men ved Jordrup forfulgte jeg den dog i
temmelig uskadt Stand over 1000 Skridt. En sardeles localkyndig Mand fortalte,
at Volden var at see endnu ved Egtved Skov en liden Miil fra Jordrup og z Mile
fra Store-Anst, hvor jeg første Gang fandt den. En saa betydelig Befæstning kan
umulig være opfort i en ny Tid eller for et enkelt Slags Skyld. Den maa efter al
Sandsynlighed tilhøre en ældgammel Tid, da Befiestningskunften endnu stod paa et
lavt Trin og da den jydfke Halvo var beboet af flere Folkefai·d, der tildeels stode i
fjendtlig Forhold til hinanden. Det er maaskee derfor heller ikke nfandsynligt, at den
staaer i Forbindelse nsed Norden med det saakaldte Margrethes Tige, der forener
Gudenaaes og Skjernaaes Kilder, maaskee og med ,,Fandens Dige« i Jkast Sogn og
med »Namme Tige– i Ramme Sogn og mod Sonden med det bekjendte Olgers Tige
i det Slesvigske, der har samme Retning som Traldiget, nemlig Nordveft til Sydost
og som siges at vcere opkastet af Anglerne mod Friserne (Outzen: über die diinische
Sprache im Schleswigschen S. 18). Hvis det kunde lykkes at efterspore en saadan
udstrakt Befæstning, hvorom Bondernes bestemte Sogn, at Trældige gaaer heelt
igjennem Landet, saavelsom de forskjellige ovenomtalte Voldes Retning give os ikke
ugrundet Haab, da vilde derved være vundet et saa meget mere vigtigt Resultat for
vor Archtrologi, som den beromte byzantinske Historieskriver Procop beretter, at der
tvers gjennem Len Brittia, hvormed der efter Werlausf’s sindrige Fortolkning (F. C.
Werlauff: Forsøg til at oplyse og forklare Procops Efterretninger om de nordifke
Lande; jfr. S.5, 15) sikkerlig maa være meent Halvoen Jylland, gaaer en lang Munr
eller et Dige, som deler Oen i to Dele, af hvilke den oftlige er frugtbar, medens
derimod den vestlige er ufrugtbar og opfyldt med Slanger og allehaande giftige Dyr-A
Paa Manfas Kort er Traldiget ansat mellem Store-Anst og Jordrup, men fortsættes
ikke nord for denne By.
jSsth Sogn, Annex til Anst Sogn, omgivet af dette, Leirskov,
Verst og Bække Sogne satnt Malt Herred. Kirken, fydlig i Sognet,
21l4 M. v. n. v. for Kolding Arealet, 7664 Tdr. Land, hvoraf en-
deel Skov, der ikke er Fredskov, er fladt med enkelte Bakkestrvgz Jords-
monnet er deels sandet og fandmuldet, deels gruus- og leerblandet, men
frugtbart undtagen mod Vest. Sognets vestlige Deel er rig paa mindre
Aaløb, der ved Sognets sydvestlige Grændse forene sig til Veien-Aa.
Htk. 2331.-"2 Td. A. og E.
J Sognet: Byerne Vester-Gjesten med Kirke i Byens fydligste
Udkant og Skole, Øster-Gjeften med Skole og Veirmvlle, Reevfingz
Ravsholt (3 G.), Mofehusene(1G. og 2 H.); Gdne Lillerøi,
Smederøi, Rvilund og Rvigaardz Røi-Skovhuus Kro. Jalt
i Sognet 42 Gaarde, 59 Huse med og 36 uden Jord.
Indbyggere: 1054. Jordbrug er Hovederhvervet; noget Bierhverv
haves ved Tørveproduction. «
Sognet hører til de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
fognetz 4de ngds. 4de Udstrivningskreds 85de Lægd. Kirken tilhører
Sognets Hartkornseiere.
Gjesten Kirke er nu uden Taarn; da D. Atl. udkom, havde den Taarn. Ten
er opfort af hugne Kampesteen, undtagen den vestre Ende, som er overntnret 1831, der
er af Mnursteen.
Roigaard solgtes som en Selveiergaard 1662 til Borgntester i Rive Vilhelm
Brockmand, efter hvis Død den 1688 tilsaldt hans Svigersøn Ritmester Jens Eriksen
Kaas, der 1719 mageskiftede den til Kongen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
