Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IMalt H. —— Laborg Sogn. 507
sig i den vestlige Deel as Sognet. Landeveien fra Ribe tileeile passerer
Sognets nordlige Deel. Htk. 1351ls Tv. A. og E.
J Sognet: Læborg Kirke og Skole, der ligge høit med en meget
vid Udsigt mod Øst og Syd, og Veirmolle; Byerne Gainmelby, Nyby
med Bistole, Drostrup; Hovedgaarden ·Hundsbcek, 141J8 Td. Htk.,
287 Tdr. L. leer- og sandmuldede Agerjorder, 46 Tdr. L. E., 322 Tdr.
L. Hede og Krat og Gaarden Ulvborgz Nordenfkov, Læborgz
Gdne Kjeldbjerg, Muurholm, Stavlund (Stagelund), Møl-
holmz Holm Huse. Jalt i Sognet 40 Gaarde, 92 Huse med og 16
uden Jord, hvoraf 26 G. og 104.H. udenfor Byerne.
Jndbyggere: 752. Ligesom iHovedsognet udgjør Iordbrug og nogen
Torveproduction Jndbyggernes vigtigste Erhvervskilder. I Veienaa fanges
Aal i en Aalegaard.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 4de ngds. 4de Udstrivningskreds 22ee Lægd. Kirken tilhører
Eieren af Gaarden Dortheasminde i Veien Sogn.
Lckborg Kirke er opfort af tilhugne Kampesteen, Taarn, som tidligere har været
høiere, Bjalkelost, Apsis.
Paa Kirkegaarden i Laborg er opsat en stor og mærkelig Runesteen (P. M.), som
oprindelig har ligget et godt Stykke nord for Kirken paa Kanten af en stor Grube
tilligemed flere Stene. J Centrum af denne ved Udgravning frembragte Fordybning
ligger en overordentlig stor aflang Steen, hvis øverste Deel er bortsprcengt og maa
søges i Runeftenen, ligesom ogsaa de andre omkring Gruben liggende Stene skjønnes
at være bortsprcengte af den større Steen. Læborg-Stenen findes bestrevet i Ami-
quarisk Tidsskrift 1852—54 S. 233—89, efter allerede at være aftegnet og Ieskrenen
af Worm i hans Monum. Danioa (1643) p. 439—41. Jndskriften lyder saaledes:
HRAFNUNGA TUFL HlAlL RUNAR: THAslAFT (THUR) Vl: TRUTNlNG SlNA o:
Hrafnunge Tuvi hug disse Runer efter Tyre sin Dronning. » Det er den samme
Mand, der paa Balle-Stenen tilligemed to andre siges at have opfort Dronning
Thyres Hoi (see Pakke Sogn). J Modsætning hertil udtaler l)r. L. Wimmer sig t
Mindeskriftet til J. N. Madvigs Jubilaeum. —
» Hovedgaarden Hundsbeek nævnes første Gang 1390z kort efter forekommer den
som eiet af Hennike Limbcek (en Søn af den urolige Drost Klaus Limbæk» der deeltog
med Hertug Gerhard af Sønder-Jylland i et Tog mod Ditmarskerne og faldt paa
dette 1404. Ved et Brev af 19de April 1407 vidner Kong Erik paa Retterthinget i
Slagelse, at Claus de Limbek, Søn af Henneke Limbcek af Thyrnitigcr, til Dronning
Margrethe skjødede sin Gaard og Borg Hundsbckk med tilliggende. Kong Hans op-
holdt sig ofte her for Jagtens Skyld. Ogsaa Christian ll. og Frederik l have været
paa Hundsbreb Kong Frederik ll., der for Jagtens Skyld samlede Kronens Eien-
domme omkring Kolding og Veile, mageskiftede 1578 Hundsbak mod Damsgaard i
«Starup Sogn og kom Hunde-dæk derved til Fru Bege Klausdatter (s· 1613). Ved
Skifte efter hende blev den unge ErikJuel Eier af Hundsbcek. Han blev senere Rigs-
raad og var en Mand der hele sit Liv igjennem fardedes i offentlige Ærinder.
Hans Søn Rentemefter Peder Juel til Hunds cek er født paa denne sin fadrene Gaard
14de Juli 1623 («f· 1657). I den svenske Krig blev Gaarden »nedbrudt og forødt« og
kom paa denne Tid ogsaa ud af den juelske Families Eie, og«blev ei heller senere
Arvesrede for nogen Adelssls»egt. Den gamle Borgplads stod dog endnu henved 200
Aar, men er nu fløifet. Nuvrerende Eier Hr. N. F. E. Hansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
