Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Vester-Horne H. — Lonne Sogn.
delen af den nordlige Deel af Anner-Aa, og den østlige Side af et
mindre Aaløb. Htk. 523J8 Tdr. A. og E.
J Sognet: Lvune Kirke; Byerne Lønne, Lønnestak med Skole,
og Lønnehedez de adspredtliggende Gaarde og Huse Heibøl, Krage-
lund, Hennegaards Hede (20 Huse), Nymindegab med Kro og
Toldassistentbolig, og Besterlund eller Lønneklint med Vinterskole.
Jalt i Sognet 23 Gaarde, 25 Huse med og 16 uden Jord, hvoraf 11 G.
og H. udenfor Byerne·
Indbyggere: 361. Jordbrug, Søfart og ikke ubetydeligt Fiskeri ved
Nymindegab udgjør Jndbyggernes Erhverv.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 1ste ngds. 4de Udstrivningskreds 51de Leegd. Kirken tilhører
Sognets Beboere.
Lonne Kirke er en meget uanseelig Bygning, opført af raa Kampesteen vistnok
i det 15de Aarhundrede, uden Taarn eller sareget Chor, teglhcengt, opfort paa en
lav og fugtig Grund, saa at Gravene for Vand ikke kunne gjøres dybere end 17-
Alen. Altertavlen er tildeels Kahhtsforziringer i udskaaret Billedvark as et strandet
hollandsk Skib. Denne Kirke har forhen varet større, men da Sandflugten i første
Halvdeel as forrige Aarhundrede bragte store Ldelceggelser over Sognet, forfaldt Kir-
ken, der dengang tilherte Eieren af chnegaard, ganske, og det tillodes at nedbryde en
Deel deraf, nemlig Choret, for at saae Resten sat i brugelig Stand.
Judtil 1638 havde Lonne Sogn sin egen Præst Blandt disse mærkes Jens
Rust, som 1ste Februar 1611 blev brændt for Troldom paa Kjargaards Birkething
i Aal Sogn. Fra 1638 til 1683 var Lonne dernæst annecteret Lydnm Sogn, skjønt
disse to Sogne ere heelt adskilte ved Nørre-Nebel Sogn. Siden 1683 har det varet
annecteret det sydlige Nabosogn Henne, som indtil da udgjorde et eget Pastorat.
Da Nymindegav regnes til Lenne Sogn er der tilstillet Udgiveren as narvarende
Skrift til Optagelse i Sognets Bestridelse en Udsigt over Fiskeriet der i Foraaret
1870 (fra midt i Marts til 24de Juni). Af denne Udsigt skal her meddeles et Ud-
drag, idet Nyinindegab maa ansees for et af Vestkhstens betydeligste Fiskesteder. J
Foraaret 1870 have 13 Havfiskebaade deeltaget. Fiskemeengden, som disse 13 Baade
have sanget, veleber sig til 12,552 Stykker Torsk, 19,435 Snefe Hvilling, 1324 Snese
store Rødspeetter, 1453 Stykker meget store Rokler (Skadder), 2814 Stykker smaa
Roller, endeel Knorhaner (Søkokke), endeel smaa Flynder (Bakskulder), endeel smaa
Haier og nogle Pighvarrer. Til en Fiskerbaad hør-.r i Almindelighed 7 Mand til
at fiske paa Havet, foruden hver 2 Baade 3 Mand som fiske Mading til Krogene,
desuden en Løber, som affertter Fisken til Landmanden i sersk Tilstand. Til at
satte Madding paa Krogene og lave Maden have de fleste Fiskerbaade 6 Piger.
Fiskerne ere i Reglen Familieforfergere og for største Delen have de en lille Land-
eiendom paa 2 3 3 Koer og 10 o 12 Faar, men som oftest sidde de i trange
Kaar. Af den fangede Fisk er vel omtrent det halve solgt i fersk Tilstand til Landet
til en for hvert Aar af Fiskerne selv bestemt Priis, og intet maa falges billigere, med
mindre det bliver ved en almindelig Stemmefleerhed nedsat til lavere Priser. Prisen
var til den angivne Tid: for l Torsk l Mk. 8 ß, en Snees Hvilling 3 Mk. 4 ß, en
Snees store Rødspcetter 4 Mi. 8 ß, en Rollel, stor eller lille, 8 ß. Ten anden Halv-
deel er solgt til de hervarende 5 Salterier til følgende Prifer: en Torsk 1 Mk. 2 ß,
en Snees Hvilling 2 Mk. 6 s3, en Snees store Nodspatter 48 ß· Ten her saaledes
saltede Fisk er solgt deels til Markederne her i Jylland til følgende Priis: l Opd. saltet
og tørret Torsk l Rd. 24 sz, et Lpd. saltet og tørret Hvilling 84 ß, et Lpd. saltede og
tørrede Nodfpatter 1 Rd 24 ß· Ogsaa til Slesvig har der varet Affatning Fisker-
pigernes Løn har varet c. 20 Rd. og Kosten. De, som have fisket Madding, hvoraf
hver 2 Baade have havt 3Mand, have en samlet Løn af 120 Rd· paa egen Kost; hver
2 Baade har en Fiskelober, hvis Løn i Almindelighed er 50 Rd. og fri Middagsmad,
naar han er tilstede i Fiskehhtterne. En fuldstændig udrustet Havsiskebaad koster imellem
5 a 600 Nd. Fuldstandige Fiskeredskaher til en Baad bestaae af 6 Lodder Bakker,
hvert Lod allermindst af S Batker, en Bakke as en 750 Alen lang 2 a 3 Linier
tyk Hampeline, hverpaa 600 Kroge ere anbragte med 11,-’4 Alens Afstand; Krogene ere
fastgjorte til en Ih Al. lang Hampesnor af 1 Linies Tykkelse, som er fastgjort paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
