Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Varde.
gyndelfen af det 12te Aarhundrede (Suhm V., S. 152). Dens Historie frembyder
intet Mirrkeligt. Byens ældste bekjendte Privilegier ere udstedte af Christoffer af Bayern
1·440 og stadfæstede af de følgende Kongen Paa dens sydlige Side ved Aaen laae et
lille befæstet Slot (Varde-Slot eller Vardehirrts), som i Slutningen af det 14de Aar-
hundrede nuder Dronning Margrete var pantfat til Henneke Limbek (Suhm XlV.,
S. 475); det blev.ødelagt 2den April 1439 og St. Jacobi Kirke 29de Mai samme
Aar, sandsynligviis i et Bondeoplob 1534 blev Varde besat af Johan Rantzau, som
der overrnntplede og dræbte Skipper Herman, en Tilhænger af den bekjendte Skipper
Element, ligesom Byen i det Hele i denne Borgerkrig leed meget, hvorfor ogsaa Kong
Christian tll. 1537 indrømmede den adskillige Begunstigelser. Den 19de Mai 1551 af-
braitdte Byen med begge sine Kirker; ogsaa 1590 og 1821 er den bleven hjemsogt af
store Jldebrande. J Krigen 1657—60 led Byen særdeles meget og som en Følge af
sin elendige Tilstand efter denne maatte den afhande sine bedste Enge. Et Par smaa
Udenværker til Vardehuus laae syd for Slottet ud mod Aaen eller omflydt af denne-
Af Voldpladfene til disse findes den ene endnu, den anden er for nogle Aar siden bort-
taget ved Reguleringen af Aalobet. Af selve Slottets Plads, der er angivet hos Refen,
sindes nu intet Spor.
Varde har tidligere udgjort 2 Sogne og havt 2 Kirker, St. Jbs eller St. Jacobi
Kirke, Byens nuvcrrende Sognekirke, og St. Nieolai Kirke. 1537 blev det bestemt af
Kong Christian den Tredie, at efterdi Borgerne i den sidste Feide vare blevne saa for-
arntede, at de ikke kunde holde to Kirker vedlige eller underholde mere end een Sogne-
præst, maatte de nedbryde »St. Nelaus Kirke» og lægge Sognet til St. Jbs Kirke,
men den vedblev dog at bestaae til ind i dette Aarhundrede og blev først nedbrudt
1809. Siden 1732 var der imidlertid kun een Sognepraest til begge Kirker, som da
maatte holde en personel Capellan, for at Gudstjenesten samtidig kunde holdes i begge.
Foruden disse tvende Kirker har der i den katholske Tid existeret et Capel nord for
Byen, hvoraf i Aaret 1638 efter fkriftlige Beretninger fra den Tid endnu faaes
Rniner. St. Nicolai Kirke har staaet midt, lidt til Øst, i Byen.
J en ældre Periode havde Var-de Betydning som Handelsstad3 den bar derfor
ogsaa en af de 7 Stæder i Jylland, som efter Forordningen af 28de Januar 1682
alene maatte drive ndenlandfk Handel. Men allerede, da D. Atl. udkom, eiede Byen
ikke længer Skibe, og Seiladsen var »saare ringe og saa godt som ingen, efterdi Re-
vieren fra Vestersoen op til Byen er bleven her og der af Sand faa tilstoppet, at der
nu alene smaa Baade kan gaae igjennem lige til Bnen, da store Baade eller smaa
Pramme ikke kan komme nærmere end til Janderuv, som er en Miil besten fra Varde.«
Hjerting var derfor dengang som til den nyeste Tid, ,,den Havn, som Kjøbmandene
i Varde betjene sig af til deres Varers Ud- og Judforsel, libor fra og til de maae føre
Varerne enten tilvogns eller paa større og mindre Baade.« Et Beviis paa Vardes tid-
ligere Anseelse er ogsaa det, at denne By ved ovenncevnte Forordning beholdt Borg-
mefter og Raad; først ved et kgl. Reser. af 1752 bestemtes der, at den derefter kun
skulde have en anoged og en Byskriver. J den senere Tid er Varde imidlertid atter
i kjendelig Opkomst; dens Jndbygger-Antal, som ved Folketckllingerne 1769 og 1801
kun beløb sig til resp. 690 og 1020, var ved Folketcrllingen i 1870, som anført,
steget til 2562. Den er ogsaa steget i Nakken af vore Kjobstceder efter Folkemoengdetu
den er saaledes i denne siden 1860 gaaet forbi Hillerød, Middelfart og Kjerteminde.
Jernbaneforbindelfen med Esbjerg, Ringkjobing Vamdruv og Kolding vil vistnok ogsaa
gellforan om Erhverbsforholdene i Varde) bidrage til at fremme Byens matertelle
ti ing.
Nogle antikvariske Efterretninger om Varde Kjøbstad af Kammerjunker Wedel-
Heinen, i sin Tid Bufoged i Burde, findes i historisk-statistifk Maanedstidende for Ribe
Stift. Af samme Forfatter findes i det Kongelige Haandbibliothek i Manufkript en
Zefkrivelse af Byen, overleveret Kong Christian den Ottende ved dennes Nærværelse i
arde 1d’4-Z.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
