Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Ribcn
danner Slotspladsen en næsten fuldkommen Fiirkant, Sidcrnes udvendige Længde om-
trent 120 Alen; Hovedbygningen as omtrent 50 Alens Længde har ligget langs med
Voldens sydvestlige Side. En mindre Bygning har havt Plads henimod det nordlige
Hjørne Tegningen ndviser forøvrigt et Taarn med Spiir, flere Runddele løbe ud i
Graven, en Portbygning udenfor Graven, en Vindebro m. m.
Af Lehnsmændene paa Riberhuus i det 16de og 17de Aarhundrede ville vi
her nævne: Predijrn Podedusk (1499—1537), den beromte Feltherre Johan Rantzau
(1587—39), Valdemar Parsberg til Jernit (1594 —97), Rigsadmiralen Albert Skeel
til Fussingo (1601— ·s· 1639), Gregers Krabbe til Torstedlund (1689—51), og den
berømte Jurist Otto Krag til Voldberg (1655——58). Til Slottet hørte en Lade-
gaard med betydeligt underliggende Bøndergods, hvilket blev bortsolgt fra Krouen
1741« og Ladsgaarden selv med en Deel af Hovedgaardsjorderne forceret Stiftamtmand
Calnein, under hvilken Gave ogsaa Slotsruinerue synes at have været indbefattede.
Den nye Eier flyttede Ladegaardens Bygninger ind i Storegaden (Saltgaden) udenfor
Nørreport, og da den flyttede Ladegaard opbræudte ved Lynild 1759, er den ikke siden
bleven gienopbygget, men allerede 1751 var saavel den som Slotspladsen blevne solgte
til det saakaldte Matnrinske (af Mag. Matnrin Earstensen stiftede) Legat, som endnu
er Eier as disse Arealer.
Det gamle ærværdige Ribe har ogsaa havt det Held fremfor faagodtsom alle
Landets øvrige Kjøbst.eder, at dets Historie og Topographi baade i en ældre Periode
og i den nyeste Tid er blevet behandlet med lærd Samlerflid og omhyggelig Be-
nyttelse af de gode og rigelige Kilder, som Byen-S Archiver have bevaret. De mærke-
ligste Skrifter, som omhandle Ribe i historisk-arch;eologisk Henseende, ere følgende:
P. Terpager: ijkk Cimbrjoae s. urbjs ijensis in ijbria sitek descriptio,
Ftensb 173t3. Dette i den ældre topographiste Literatur beromte Værk, som er Hoved-
kildeu til Ribes Historie, udgav dets Forfatter, der var barnefødt i Ribe 1654 og
Lector theolog i sin Fødeby, i sit 8·3de Aar. Alt længe forindsn havde han udgivet:
lnscripliones Ripenses·. Latinæ, Dunicæ» Germanicæ, cum pkæn1issa hrevi descrips
tione. Halniæ 1702.
M. G-altt)en:« Bestriv.-lse over Kjøbstaden Rive, Odense 1732·
J. Kinch: Rid: Byes Historie og Bestrivelse indtil Resormationen. Udgioet
med Understøttelse as det jydske historisk-topographiske Selskab. Ribe 1869.
Efterretninger angaaende Byen Rive (udgivne som Judbydelsesslrifter
til de aarlige Examiner i Ribe Eathedralstole): 1ste Samling as P. T. Hanssen (om-
handlende Domkirken, med en Grundtegning af famme), 1831; 2den Samling as
N. P. Thorup (omhandlende Byens ældre Topographi), 1833z 3die Saml. af P. Adler
(Bidrag til Byens Historie under Krigen 1627—29), 1834; 4de Saml. af Thornp
Efterretninger om Riberhuus), 18357 5te Saml. as Adler (Bidr. til Byens Historie
under Krigen 1tt48—45), 1836; 6te Saml. af Adler (Bidrag til Byens Historie under
Krigen 1657 6()), 1833; 7de Saml. as Thornp (Fortsættelse as Byens ældre Topo-
graphi, med en Grundtegning af Byent), 1839; 8de Saml. as Adler (om Skibsfart og
Handel i ældre Tid), 1842; 9de Saml. af Adler (om Øvrighed og Rettergang i ældre
Tid.s, 1844; 10de Saml. as Adler (Aktsthkker til Ribes ældre Historie og om Byens
Jorder i ældre Tid), 1817; llte Saml. as Adler (Tillæg til 5te og 6te Saml.), 1848.
Tisse Samlinger maae betragtes som særdeles værdifulde Snpplementer til Terpagers
ovennævnte Værk og til Bestrivelsen af Ribe i Danske Atlas. Som henhørende til
Skrifterne om Ribe skal her og nævnes: Blandede Efterretninger angaaende Ribe
Cathedralskole 1—9 as Rector l)r. P. N. Thornp og Adjunkt P. T. Hausen.
Stiftsvrovst Froft: Optegnelser om Ribe. Ribe 1842.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
