Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ribe· 439
Ribe maae, foruden Hans Taufen, hvem Reformationsvoerket i Danmark skyldes fremfor
nogen Anden, og som var den anden Bistop i Ribe efter Reformationen, fra 1542 til
sin Død 11te November 1561, nævnes Peder Jensen Hegelund, bekjendt som Forfatter
af flere dramatiske Arbeider, tagne af Bibelen og skrevne paa Dansk, ligesom ogsaa af
sine Almanak-Optegnelser, som opbevares i Manuskript paa det store kongelige Biblio-
thek (1595— f 1614), samt Psalmedigteren Hans Adolf Brorson (174l—— i- 1764).
Digteren Ambrosius Stub døde i Ribe i yderste Armod. Orientalisten Jacob Christian
Liudberg er født i Ribe 14de Januar 1797, død 1857·
Byen har flere gamle Bindingsvaerks Huse med øverste Stokvcerk, fremkroget ud
over det nederste; nogle af disse have Juskriptioner med Aarstal fra Slutningen af
det 16de og Begyndelsen af det 17de Aarhundrede; andre have meget smukt udskaarne
Bjælkehoveder og Consoler derunder. (Af saadanne Bygninger i Steenbogade, saaledes
som disse endnu forefindes, gives her efter Ill. Tidende paa foregaaende Side en Af-
bildning). En af Ribes mærkeligste By ninger var ikke langt tilbage den smukke og
malerisk beliggende gamle Nørreport· ikkun maa meget beklage, at det 1843 fandtes
godvendigt for at lette Passagen at nedbryde denne prægtigeog mægtige gamle Steen-
ygning. ·
Ved Fredslutningen 1864 mistede Byen omtrent to Trediedele af sit Opland, og
det kunde ikke undgaaes, at en ikke ubetydelig Tilbagegang derved fremstod. Det var
tilvisse ogsaa til Skade for Byen, at det ikke lykkedes at tilveiebringe et bedre Seildhb
fra Knudedyb til Ribe Holme. Man tør nu haabe, at Forbindelsen med Landets al-
mindelige Jernbanenet, aabnet i 1875, vil vise sig at være af Vigtighed for Ribes
-O«msætningsforholo. Jndustrien er i god Fremgang og det har, som foranfort, lykkedes
at forbedre Jndfeilingen noget. ·
Ribe synes forinden at være gaaet tilbage lige indtil dette Aarhundredes Begyndelse
og derefter har Byen kun hævet sig langsomt og har i det Hele ikke kunnet holde Skridt
i Fremgang med flere andre, navnlig jydske Kjøbstæder; medens den i 1801 med 1994
Indbyggere var den 9de af de danske Stæder udenfor Kjøbenhavn, var den 1840 med
2t75 Judbyggere den 15de, 1860 med 3594 Jadbyggere den 17de. Nu er den i 1870
med 3634 Jndbyggere kun den 19de.
Ved den nordvestlige Side af Byen paa en Banke ved Nibsaaens sydlige »Bred
laae·det gamle beromte Slot Riberhnustx Det blev bygget under Kong Niels’s
Reglering, omtrent samtidig ined Domkirken — man pleier at sætte Slottets An-
læggelfe til Aar 1115 — for at beskytte Staden mod Angreb fra Søsiden, og det
opnaaede en Alder af henved halvsjette hundrede Aar. J Nyhedens fulde Glands blev
Slottet faa at sige indviet ved nysnævnte Konges Søn Magnns’s Bryllup med den
polske Prindsesse Richiza c. 1128; man valgte Ribe til denne Høitid —- siger Saxo —-
sordi Byen drev megen Sohandel og derved havde Overflødighed af allehaande kostbare
Varer. Ved dette Bryllup optraadte Knud Lavard med megen Pragt og vakte derved
sine Fættere Magnus’s og Henrik Skakelaars Misundelse, hvilke faa Aar efter bleve
hans Banemænd. Under Knud Lavards Esterkommere, de store Valdemarer, naaede
Slottet sin høieste Glands og blev Skuepladsen for minderige Begivenheder. Navnltg
opholdt Kong Valdemar Seir sig ofte paa Riberhuus, formodentlig for at være i Nær-
heden af den urolige tydske Grændse; her modtog han efter Folkevisen sin elskede
Dronning Dagmar —— Skibet, som bragte hende til Danmark, kastede Anker ved
Mand — og til dette Sted er Sagnet og Sange om den ædle Dronnings Liv knyttet,
hvilket i hvert Fald viser, hvilken stor Betydnin Folket paa den Tid — eller da
Viserne digtedes — tillagde Ribe. J den gamle Folkesang hvor hendes Bryllup paa
Rtberhuus beskrives, sættes der den folkekjære Dronning følgende skjønne Minde:
,,Der glædtes ved baade Store og Smaa,
Den Fattige med den Rige;
Der glædtes Bonde og Borger meest,
Af Hjerteud Grund tillige.
k) Af de oftere anforte »Eiterretninger angaaende Bven Nibe« udgior stde Samling »Hii·coriste
Efterretninger om Riberhuus« af afdode Professor og Rector Thema
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
