Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Hind H. — Gammel Sogn.
Tsen nn for Storstedelen udtorrede Vester Stadil Fjord hører til de 4 Sogne
Hust, Stadil, Vederso og Holmsland Ny Sogn. Den angives at indeholde et Areal
as 3000 Tdr. Land. Skjont den rige Rorvaxt, der havde viist sig paa det Torlagte,
turde give Vidnesbyrd om en frugtbar Jordbund, saa gaae dog nn Beretningerne ud
paa, at Sandflugten har dækket en stor Deel af det vundne Areal. Sandene, det
tidligere Løb mellem Holmsland og Klitlandet, voxer stærkt mellem Jnddæmningen og
Brer ved Brollnnd, og det Tilvoxede formenes om saa Aar at ville danne gode
Enge. Paa Mansas nyeste Kort er Sandenes hele tidligere Løb ansat som udtorret
eller tilgroet, og det bemærkes nu i 1876, at Arealet er fuldstændig tilgroet.
Sogaard har forhen været en Hovedgaard, blandt hvis Eiere vare ovenncevnte
Hans Krabbe og Enke Fru Christence Juul. Ved en Jldebrand for omtrent 30 Aar
siden tilintetgjordes den sidste Levning af de gamle Hovedgaardsbygninger, nemlig en
stor, massivtbygget Lade. Sogaard er nu deelt i 4 Bøndergaarde.
J varme, stille Sommerdage vise Holmlands Klitter sig undertiden paa Afstand
som en Slags Fata Morgana, idet de ,,løftes«, det vil sige ligesom hæve sig fra den
horizontale Havflade og vise sig som svævende over denne. Skyggepartierne forene sig
saaledes med Luftfortoningerne, at de blive ganske ukjendelige for Øiet· Lyspartierne
træde derved stærkere frem og indtage afvexlende, phantastiske Skikkelser, alt eftersom
Solstraalerne falde paa dem, eller Skyggen af en forbifarende Sky i korte Øieblikke
dækket og atter ashyller den. Virkelige Fata Morgana vise sig paa forskjellige andre
Steder af Jyllands Vestkvst; man seer da Skive og Klitbakker omvendte iLuften. Paa
Heden viser sig et andet charakteristisk Luftsyn: »Lokkemanden driver sine Geder« — en
balgende Bevægelse tæt hen over Jorden.
Provstgaard tilhørte i den katholske Tid Provsten for Harsyssel
Af Klitterne i Ny Sogn gives paa foregaaende Side et Billede efter en Tegning
af Maler Neumann.
Gllmmcl Sogn, Annex til Ny Sogn, er den sydøstlige Deel af Øen
Holmsland imellem Ringkjobing- og Stadil-Fjorde. Kirken, paa Øens
sydlige Kyst ved Ringkjøbing-Fjord, c. 1J4 M. v. for Ringkjøbing. Arealet,
3101 Tdr. Landj er temmelig jevnt, med dybmuldede Jorder, deels med
sandet» deels leerblandet Underlag og endeel Engstroekninger. Jorderne
ere i«det lHele fortrinlige med Muld indtil 2 Alens Dybde. Htk. 1101l2
Tdr. A. og E.
JSognet: Gammel Sogns Kirke og Skole; Gaardene Strand-
gaarde, Bollerup, Harbogaarde, Mogensensgaarde, Esbo-
gaarde, Nørkirkegaarde, Midtiby, Ledgaarde, Ungersgaard,
Bøndergaarde, Annexgaard, Klostergaard, en Veirmølle. Jalt
i Sognet 28 Gaarde og 16 Huse.
Indbyggere: 277. Hovederhvervet er Jordbrug og Fiskeri. I Sognet
dyrkes paa Marken Hvidkaal og Gulerødder, der finde Afsoetning i de
omliggende Kjøbstæd«er. Den største Kaal, der udstilledes ved Landmands-
forsamlingen 1852 i Kjøbenhavn, var fra Holmsland.
Sognet hører under Ulvborg og Hind Herreders Jurisdiction (Ring-
kjøbmg), Ringkjøbing Amtstue- og Lægedistrictz 1ste ngds· 5te Udskrivnings-
kreds 34te Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Gammelsogns Kirke, i den katholske Tid kaldet Helligkorses Kirke, er mindre end
Hovedsognets og uden Korsbygniug. Dens Taarn er for nogle Aar siden forandret.
Den Holmsland, i gammel Tid Nørbyl)olm, adskilles fra det faste Land ved
Von-Aa, det ostligste af de Vaudldb, der forbinde Stadil-Fjord med Ringkjobing-
F’jord, og fra Klitten ved Sandene, hvis midterste Deel sra Stadil-Fjords Jnddæm-
ning til Brer ved Brollnnd voxer stærkt til og formeentlig om faa Aar vil være
god Eng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
