Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Hind H. — Ni) Sogn.
afholdte, Enhver saaer sit Udbytte. Fiskeriredskaberne ere væsentligst de
saakaldte Baller, en Forening af 3 Liner, hver paa 250 Favne og med
200 Kroge paa hver, sastgjorte til en Linien ved en tynd c. 1,-i2 Al. lang
Snor (»en Tøvse«) med 5 Kvarteers Mellemrum. Et fuldbesat Fartoi
med 6 til 7 Mand fører 24 Baller, der drages ud tilsøes i en ret
Linie og fastgjøres ved en Sænkesteen iBunden med Snor paa 24 Favne
og en liden Boie foroven. J Længden række saaledes 15 til 16 Bakker
en Miil, og almindeligviis maae Fiskerne drage 30 til 40 Batker af Land,
inden de begynde at udkaste Krogene, oste under Livsfare for at komme
tilbage igjen. Vekostningerne ved en Balle anslaaes til 6——7 Rd., men
i Almindelighed forfærdiges Bakkerne af Fiskerne selv i den ledige Aarstid.
En Eespiges Løn har i de senere Aar været 12—16 Rd. Af Fisker-
livets Særegenheder i denne Egn indeholder St. St. Blichers Vestlige
Profil af den cimbriske Halvø fra Hamborg til Skagen, følgende charak-
teriftiske Træk: »Te mere velhavende Baadeiere hyre for hele Fisketiden
af de mindre Formuende, saavel til Donten paa Havet som til den paa
Landet. Den sidste overlades til Kvinderne og bestaaer i at lave Mad
til de sra Havet Hjemkommende, at rense de fangede Fisk og at sætte
Maddingen (Esen) paa Krogene, af hvilken sidste Bestilling de nævnes
»Eespiger«, hvad enten de ere gifte eller ei. Saamange Fiskere, saa-
mange Eespiger, og hver Fisker hyrer sin. J en for Havet betrygget
Sanddal staaer nu et Baadselsiabg interimistiske Trcevaaning: »Bohjen«
(maaskee Boden), hvor enhver Fisker boer med sin Eespige, hvad enten
han eller hun ere ugiste eller iÆgteskab med en Anden, og dog betragtes
Overtrædelse af Sædeligheden her som et sjeldent og soragteligt Særsyn.«
J de senere Aar har Regjeringen udsat Præmier saavel for Fangstens
Kvantitet som for dens hensigtsmæssigste Behandling. J Aaret 1857 ud-
gjorde det Ringkjøbing Amts Fiskere bevilgede Praemiebelob 300 Rd.,
som af en Amtsraadscomitee deeltes i to Summer, resp. 100 Rd. for
Amtets nordlige og 200 Rd. for dets sydlige Deel. Sidstnaevnte Beløb
deeltes igjen i 2 Førsteprcemier er 30 Rd., 4 Andenpræmier ei 15 Rd.
og 4 Tredieprcemier ei 10 Rd. Som Concurrenter til Præmierne meldte
sig kun 12 Havsiskere, 1 Sildefisker og 3 som Tilberedere af Havfisken.
Samtlige Eoncurrenter vare Fiskere fra Holmslands-Klit. Ten opgivne
Fangst i forskjellige Fiskearter reduceredes efter et bestemt Forhold til
Snefe af Hvidlinger og beløb sig til 48,320 Snefe. Af Præmierne for
Havfiskens Tilberedning tilkjendtes 1ste og 3die resp. for 250 Skpd. og
30 Skpd. ret godt og 2den for 16 Lpd. særdeles godt tilberedt. For
Tilberedning as Fiskeblærer (Suun) var ogsaa udsat en Præmie, men
hertil havde Jngen meldt sig. Antallet as Fisiebaade mellem Thorsminde
og Nymindegab er for Tiden 22—23 og i selve Nymindegab 17—18
(jfr. iøvrigt de udførlige Oplysninger om Fiskeriets Tilstand i Ringkjobing
Amts økonom. Beskriv., S. 252—264). Foranstaaende Meddelelser om
Fiskeriet ere bibeholdte fra første Udgave af dette Skrift. J den fore-
liggende Beretning til nærværende Udgave udsiges om hiin: »Fiskeriet
paa Havet er rigtigt beskrevet«, og tilføies der: »der fiskes her i den
egentlige Fisketid (April—Juni) Hvidlinger og Torsk (ogsaa 2 Slags
Rokker, hvoraf den største kaldes Skade, sjældent Helleflynder og Hvarrer),
senere Haaer o: Haier af c. 3 Fods Længde, Tobieser, Makrel, Briss
linger. J Fjorden sanges i større Ruser Sild, som ere Havfiskernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
