Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lemvig 307
« forhen steg i Handel og Næring paa Holstevros Bekostning, er det Omvendte nu Til-
fældet. Senere er Havnen ved Struer anlagt og Chausseen til samme gjort færdig,
hvilket ogsaa maa bidrage ,til Fremme as Stedets Handel« Tet er foran bemærket,
at der, hvad Handel og ovrig Udvikling angaaer-, er skeet en stor Forandring ved Jern-
banernes Anlæg saavel til Struer og Skive som til Ningkjobing og videre. J Nakken
as de danske Kjobstceder er Holstebro imidlertid efter Folketal gaaet frem. Den var
saaledes i 1870 den 39te, medens den i 1860 var den 41de og i 1840 den 44de.
Udenfor Holstebro laae i den katholske Tid en Gaard, som tilhorte Ribe Bifpe-
stol, og hvor Bistovperne opholdt sig, naar de vare der i Egnen, med tilliggende Jorder
og Bondergods; den kaldtes Holstebro Bispegaard. Ved Reformationen tilfaldt den
Kronen og var i de næste 100 Aar paa sædvanlig Viis bortforlehnet til Adelsmcend,
under Navn af Holstebro-Gaard eller Kongens Gaard i Holstebro. 1638 blev denne
Gaard as Kong Christian lV. sijanket Byen.
Elias Naar, Ære- og Taktedigt til Holstebro, med historiske Anmcerlninger.
Odense 1687. .-
Holstebro, en historisk, topographisk og ftatiftisk Kjobstadbesirivelse, ved L. Ch.
Th. Frolund, Kordegn. Udgiven med Understøttelse af det jydske historisk-topographiske
Selskab 1870.
LemviY
Kjøbstad i Skodborg Herred, beliggende 4 M. fra Holstebro og 7 M.
fra Ringkjobing ved en Vig af Liimfjorden i en Dal, paa tre Sider om-
givet af høie grønne Baller, som tillige indeslutte en bag Byen liggende
fiskerig So, hvorfra en Beek ostlig i Byen løber ud i Fjorden.
Byen har 11 Gader, hvoraf en er anlagt i de senere Aar, og
havde i 1876 206 brandforsikkrede Steder, deraf paa den egentlige
Bygrund 187 og udenfor denne 19 (isp1837: 103, i 1797: 81). Byg-
ningernes Assurancesum var den 1ste Januar 1876: 1,326,163 Kr. ti
September 1854: 239,800 Rd., i Marts 1843: 121,440 Rd.). Den
egentlige Bygrunds Areal er efter Maaleprotocollen 450,329 Alen.
Kjøbstadjorderne, der ere udskiftede, angives i 1876 omtrentlig
til 562 Tdr. Land (den egentlige Bygrund fraregnet) med 56 Tdr.
3 Skp. Htk. Til offentligt Brug (t. Ex. til Kirkegaard, Lystanlceg) er
anvendt c. 60 Tdr. Land. —J 1856 paabegyndtes Jnddcemning fra Liim-
fjorden ud for Byens Vestergade. De senere Aars Oversvvmmelser have
havt megen skadelig Indflydelse paa denne Inddcemning.
Af offentlige Bygninger mærkes:
Kirken, bygget i Form af et Kors; dens Grund ligger under Bro-
lægningen paa Torvet udenfor, saa at man maa stige flere Trin ned i
den; dens Hvælvinger ere temmelig trykkede; Murene ere af Kamp- og
Muurfteen, dog fornemmelig af disse sidste; den har Taarn uden Spiir;
i ældre Tid har Taarnet været høiere og forsynet med Spiir, men ved
Byens Brand 1684 blev Kirken ogsaa angrebet af Luerne, og det er fra
den Tid af, at Taarnet er blevet 15 Alen lavere, medens det afbrcetidte
Spiir ikke blev gjenopfort. Paa Kirkens Ydermuur mod Sydvest findes
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
