Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Holstebro.
Holstebro har en Sparekasse, oprettet1827. Den har i opsparet
Fond 49,000 Kr., indbefattet et Legat til Huusarme paa 10,000 Kr.
Den 17de November 1871 stiftedes Holstebro Bank med Actiecapital
72,000 Kr. Jndlaan 1ste Januar 1876: 103,600 Kr., Reservefond
412 Kr. Omsætning i 1875: 732,824 Kr. Udbytte 83-«4 pCt.
Tæt ost for Byen findes et smukt Anlæg (alle Slags Træer), som
fortsættes mod Nord langs Lægaards Væk (»Nøisomhed«). Anlæget,
Mollen med Bækken og Dammen i Forbindelse med den nye Kirkegaard
og dennes Forhave, danner et smukt Parti, navnlig seet fra den høit-
liggende Kirkegaard med Anlæget og Mollen i Forgrunden, Byen, Mellem-
partiet og de smukt formede Lyngbakker i d.,i sydvestlige Baggrund-
Syd for Byen er 100 Tdr. Land Hege beplantede med Gran og
Bjergfyr samt østerrigsk Fyr. Plantagen «er i en udmærket Væxt og
vil med Tiden blive en stor Prydelse for Egnen. Plantningen er udført
iAarene 1866—75. Byen, Sparekassen, Statskassen og Hedeselskabet
have ydet Bidrag.
Af Byens Vaaben, St. Jorgen til Hest, stridende med Dragen paa
en Bro, gives her en Afbildning.
J Aaret 1287 nævnes »Hwolstathbro« (Suhms Danm. Historie Xl., S. 23);
D. Atl. udledet Navnet af Byens Beliggenhed paa et sidt og huult Sted og Broen,
som gaaer over den store, Byen gjennemstrømmende Aa. Holstebros ældste bekjendte
Privilegier ere givne af Kong Christian Ul. 1552. J Holftebro holdtes i gamle Tage
Sysselthinget for Hard-Syssel««) eller Hardbo-Bhgdething. J det 17de og 18de Aar-
hundrede blev Byen hjemsogt af 6 Jldebrande: 1651, 28de Au ust 1697s«), 1698,
1720, 1733 og 1734, hvorved den blev sat meget tilbage. Danze Atl. bemærker, at
»fiden Holstebro er en Landstad og ingen Seilads har, men maa fore sine Varer over
Land, kan Handelen ikke være stor eller meget vigtig. Byens bedste Næring bestaaer i
nogen liden Handel med grove Varer, som Bonden behøver, samt Ol- og Brændeviins-
Solg, Avling og Haandværker«· Det meddeles i forrige Udgave af dette Skrift: »Nu
er Holstebro i ikke ringe Opkomst. J en foreliggende Beretning af 1855 fra Stedet
fremhæves at Handel og Næring i de senere Aar har været i Opsving og har en til-
tagende god Fremgang Frugterne heraf vise sig navnlig i de flere nye Bygningek,
der aarlig opfores istedetfor de gamle. Grunden til disse Fremskridt maa hovedsagelig
soges i Agger-Canals Seilbarhed og thindegabs Lukning; thi medens Ringkjohing
’) J Valdemar ll.’s Jordebog (sck. kor. Var-. vil. p. 518) ,«Harkhesvsæl«, hvoraf man udledet
Navnet Hardeknud.
») Lm denne Jldebrand har Birchcrod noteret i sine Dagboger (S.341), at der »brændte 46 Gaarde,
saa ak den ringeste og fletteste Deel af Byen blev staaende tilbage.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
