Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Ringkjobing.
Berntsen i »Danmarckis og Norgis fruetbar Herlighed« 1656 yttrer: »Ringkjøbing er
vel ikke af megen Størrelse, men haver dog nogle formuende Borgere, som store Par-
tier af Korn og Øer sig af Landet tilsorhandle, og igjen paa Holland og andre Steder
udskibejc 1638 hedder det: »Kan vare ungefeer et hundrede Borgere i Byen, mesten af
saare ringe Formue«. Te Skildringer af Byen, som derefter i omtrent et Aarhundrede
fremkom, tyde paa en mindre god Tilstand; Handelen paa Holland er gaaet tabt, og
Lxenhandelen vistnok ligeledes. J 1682 soretoges Taxering over Byens Grunde, Byg-
ninger og Eiendomme; der fandtes da ialt 142 Nr., hvoriblandt 46 øde Byggepladser.
13 Aar derefter blev paafordret Forklaring over den Forandring, som med hine øde
Gaarde, Huse og Grunde var foregaaet. Kun meget faa vare endnu blevne afbenyttede;
endog 2 andre Gaarde vare siden hiin Tid blevne øde. Fra 1710 haves et Mandtal
over Ringkjobing Byes Jndbyggere, med Forklaring over Enhvers Vilkaar og Til-
stand. Heraf fremgaaer, at Byen var i den yderste Elendighed, saaledes som det ogsaa
til Slutning hedder: ,,her er mange øde Steder, mange Enker og faa Borgere, hvoraf
de fleste ved ulykkelig Sostade og Tab vaa deres Kjøbmandskab er kommen tilagters.«
J D. Atl. bemærkes, at »Byens Næring er i mere Af- end Tiltagende; Handelen er
ikkun slet, siden Byen ikke langer er Ovlagssted for andre Kjøbstceder; Skibsfarten er
liden, og gaaer meest paa Norge med Korn og Fedevarer, imod Tømmer, Jern, chere
og Kalk, som til omliggende Landboer afscettes. J forrige Tider har Byen havt
10—12 Skibe, nu alene eet Fartei; de øvrige, som sragtes, ere fremmede.« Da dette
blev trykt (1769), var dog Byen alt igjen i nogen Fremstriden. Af en i 1774 til
Stiftet indsendt Beretning sees, at Byens Handlende i dette Aar, deels som Redere,
deels som Befragtere, havde ialt 12 Skibe. De fleste af disse Skibe tilhorte Kjøb-
mandene Peder Tang 3-) og Jens Bjerg Rindom, der til sin Tid gjorde Epoke i Ring-
kjobings Handel. Fragtftedet var sædvanligviis Amsterdam, Hamborg og Norge.
Oni Handelssorholdeue i Ringkjøbing i Begyndelsen af dette Aarhundrede med-
deler Ringkjebing Amts oeeonomiske Beskrivelse (1833): ,,Medens tilforn en stor Teel
af Vesteregnens Produeter sendtes fra Ningkjøbing og Omegn til Lemvig, for derfra
at udføres, blev under sidste Krig det Modsatte Tilfældet; ja endog fra Thn afsattes
stundum meget til Ringkjobing Aarsagerne hertil have nok blandt Andet været, deels
at Løgs·tørs Grunde til en Tid bleve ved dette Forvands yderligere Tilstopning end
vanskeligere at befare, og altsaa Handelen paa Aalhorg end mere besværliggjort, deels
og iscer, at man iKrigsaarene 1807—14 maatte hente mange fremmede Fornødenheds-
varer over Land fra Hamborg, hvorved Ringkjøbing, som desuden ved Smaasartoier
derfra erholdt endeel Varer-, da de engelske Krydsere ikke kunde løbe user ind under
Kysterne, dengang blev som en Stapelstad. En og anden blandt Byeus Kjebmcend
havde vel og ved en i Provindsstcederne ellers ikke sædvanlig Sveculationsaand og
Dristighed trukket megen Handel til sig fra Lemvig, Holstebro og Thisted.« Disse for
Ringkjobing gnnstige Forhold existere nu ikke mere. Medens mange ngunftige Forhold
trykke Ringkjobings Handel, er dens Skibsfart derhos snarere bleven vanskeligere end
lettere gjennem Fjorden, og er dens Omegn end tiltaget i Velstand, har dette dog ikke
alene varet istand til at bevirke en Udvikling for Bi:»en, der kunde lade den gaae frem
med de fleste øvrige danske Buer; den var saaledes i Byernes Rækkefølge efter Ind-
byggerantallet at dømme i 180l: den 41de, i 1845: den 44de, i 1855: den 49de, i
1870 den 51de, medens den dog, som soranført« i dette Aarhundrede har mere end
fordobblet Antallet af sine Beboere. Om den veftjydske Jernbanes Aabning i hele sin
Længde i 1875 vil fremme Ringkjabings Handel, derom kan man endnu ikke have
Erfaring. At der vil blive en stor Udførsel over Eshjerg, som vil bringe denne By
i nøiere Forbindelse med Jyllands Midte og sydligere Halvdeel, derom kan der vel
ikke være Tvivl, men paa den anden Side vil Ringkjebing opnaae en lettet Tilsørsel
af de Varer, der afsattes til Lmegnen, hvilken Omfatning sikkert vil tiltage ved
det hele Opsving Jernbanen vil bringe for Vestlysten.
Geheimeeonferentsraad Grev Vilhelm Sponneck, Finantsminister fra November
1848Bttfl Ddeeember 1854, er født Aar 1815 i Ningkjøbing, hvor hans Fader dengang
var y oge .
Jfr. P. N. Frost: Beskrivelse over Kjobstaden Ringkjøbing, Borris (i Bølling
Herred) 1817.
k) han var oprindelig en Fcesiebondes Søn fra Gaarden Narre-Times under Notre-Vosbokg Gods,
hvilket Gods med mere han snart selv tikljobte sig (·s 1826); fokrcrvnte Gods eies nu af hans
Sovnesons Akoinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
