Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Tsrrild H. — Jelling Sogn.
tredie Side forestilles en mandlig Figur med udbredte Arme og med Glorie om
Hovedet, ligeledes heelt omslynget af Ornamenter. At man ved denne Figur oprindelig
har tænkt sig Christus, har allerede tidligere været formodet deels af Glorien og deels
af Ordet ,,Kriftno«, som er anbragt lige nedenunder i Jndskriftens Slutning. Men
Veviset derfor opdagedes først, da man i Glorien bemærkede Enderne af et Kors, hvor-
med udelukkende kun Christus dengang blev betegnet. Runestenen er følgelig aabenbart
et samtidigt Minde ikke alene om Kongeparret Gorm og Thyra, men tillige om
Christendommens Seir over Hedenskabet, ja ved Jndskriftens Ord: ,,den samme Harald,
som sig vandt hele Danmark og Norge«, bliver Stenen endnu ovenikjøbet et Minde
om Harald Blaatands Fortjenester af de danske Smaarigers Forening under een Konge,
hvilket man ellers forhen har været tilbøielig til alene at tilskrive Faderen Gorm. Jdet
Runestenen paa denne Maade vidner baade om nogle af de berømteste Personer og
tillige om to af de vigtigste Begivenheder, som i hiin minderige Tid havde den meest
afgjørende Indflydelse paa det danske Folks Udvikling og Skjæbne, saaer den en national
og historisk Betydning, som intet andet Runeminde i Norden, og det er vistnok saa-
ledes fuldkommen i sin Orden, at netop den først af alle nordiske Runestene er bleven
farlig afbildet og beskrevet.
Af de to store kongelige Gravhoie ved Jelling Kirke er den, der ligger Syd for
Kirken, almindelig bleven kaldt »Kongens« eller »Gorms Høi«, hvorimod den Nord
for samme benævnes eller henævntes ,,Dronningens« eller »Thyras Høi«. Denne sidste
er nu soroven temmelig flad omtrent som »Kongens Høi«. Men indtil Aar 1820 havde
den paa Toppen en tragtformig Fordhbning, »der i sin yderste Vide skal have holdt
47 Alen«, hvori der stod Vand som i en Brønd, af hvilken Grund man dengang
antog, at der i Høien maatte være en Kilde, hvorfra Vandet udvcrldede. Ved Aar
1766 hedder det udtrykkelig, at Bronden »meget fjalden udtørres, endog i de varmeste
Sommere«· Det var saaledes intet Under, at Vandet stundum samlede sig der i
saadan Mængde, at det stadig kunde flyde ned ad en paa Høiens Side anbragt Rende
til en Kumme paa Kirkegaarden Det fortælles, at endnu i det syttende Aarhundrede
ansaaes Vandet for at have Lægedoms Kraft, men da en Mand engang vaskede sin
blinde Hests Lie dermed, fik Heften vel sit Syn igjen, men Manden mistede selv fra
den Dag af sit Syn og Kilden sin Kraft. (Et andet Sagn fortæller, ..at paa Thyras
Hoi fandtes i gamle Dage en Sundhedsbrond, hvis Kilde havde sit Udspring fra
Gravhøien, fordi hun havde elsket det danske Folk saa høit, at hun havde bedet Vor-
herre efter hendes Død fra hendes Bryst maatte sremvcelde en Kilde, der besad Kraft
til at helbrede Folkets Sygdom og Smerte«). Senere vedblev Vandet dog at ansees
for at være saa godt, at de Lmhoende endog temmelig langveissra hentede deraf. Da
derfor Vandet paa Høien svandt vort under en trykkende Vandmangel i Aaret 1820,
besluttede Bonderne at rense Bronden og den formeentlige Kilde. Men i Stedet for
at træffe paa Kilden, stødte de under Lag af Muldjord og Græstørv paa en heel Deel
store Kampestene, og under dem igjen paa et Lag svaere Egestokke, der dannede Loftet
til en Høistne eller et Gravkamnier, omtrent 11 Alen langt, 4 Alen bredt og 274 Alen
høit. Jndvendig var Loftet beklædt med tykke Egeplanker, og det Samme var Til-
fældet med Gulvet og Sidevceggene, hvilke sidste forresten væsentligst bestod af faststampet
Leer og af derpaa lagte store Stene som Hvilepunkter for Loftets Egestokke. Paa de
Planter, hvormed Sidevceggene vare heklædte, fandtes overalt en hvid hensmuldret
Materie, der vistnok med Rette antoges for at være Levninger af Tøi eller Terpver,
som oprindelig havde prydet Væggene· J Loftet vare fire af Dommerstokkene fra ældre
Tid af overhuggede, og paa een af Stokkene fandtes en Levning af et Voxlys, hvilket
klart nok tydede paa en tidligere Aabning af Gravstuen. Gulvet i Gravkammeret, som
var lagt af tynde Planker, fandtes i den ene Ende afdeelt ved et paa Hoikant opreist
Vrady hvorved der blev dannet Rum ligesom til to Gravkister. Spor af Liig eller
Kister ovdagedes dog ikke her. Deri-mod i den anden Ende af Kammeret, hvor
Bradderne i Gulvet laae paatværs, stødte man paa »et Skriin« eller »en Kiste« af
Træ-, i Form som ,.en rnnd Kuffert«, 31 4 Alen lang, sammensat med Klinknagler af
Jern og tasttet iBnnden med Haarfletninger. Laaget, som bestod af to halvrnnde
Træstykker, var paa lignende Maade tættet med en Haarfletning Udvendig skal der
have været Svor til on Beklædning af Lærred og til en smal, sølvlignende Liste.
Denne »Trækiste« indeholdt dog ikke mindste Spor af Menneskebeen Den faldt ogsaa
strax i Stykker uden at hlive nøie nndersogt eller beskreven. Paa Siden af den siges
der at have siddet to Jernringe, ligesom der ogsaa i Nærheden af den skal være fundet
et Fuglehoved af Metal med Guldbelægning og med smukke, flettede Ornamenter. J
den fra Gravstnen optagne Jord opdagedes endvidere et lignende Fuglehoved, et lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
