- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
252

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252 Torrild H. — Randvol Sogn.

som anført, den nuvarende Hovedbygning; han blev siden Lehnsmand paa Bygholm,
var Ritmester i Calmarkrigen og dode 1615. Fru Margrete Lange, der ogsaa var be-
kjendt for sin Lardon1, overlevede ham til 1622, og havde, som ovenfor bemærket,
Aaret for sin Tad opbygget Capellet ved Norup Kirke. Ta dette Ægtepar ikke efterlod
sig Børn, gik Engelsholni i Arv til Kuud Brahes Broderson, den bekjendte fyenske
Magnat Jorgen Bralie til Hvedholm (see om ham 4de Deel, S. 283), som dode 1661
og allerede før sin Død aftraadte Engelsholm til sin yngste Søn Preben Brahe, der
ogsaa arvede Hvedholm og dode 1708 i den hoie Alder as 81 Aar. Hans Søn Capi-
tain Henrik Brahe var den Sidste af Slægten, som eiede Engelsholm, da hans Enke
Fru Henrike Soptiie Vilde 1727 solgte det til Generaladmirallientenant Grev Frederik
Tanneskjold-Somsø. J de 4 Aar, hvori han eiede Engelsholm, forskjønnede han og
tians Frue Grevinde Dorothea Bedel-Vedelsborg Gaarden betydeligt; da Greven 1731
blev kaldet til Kjøbenhavn for at tiltroede sin beroinmelige Løbebane som Styrer af
Marinen, solgte han Engelstiolm til Gerhard Haner de Lichtenberg, en Kjobmandsson
fra Horsens, som var kommet i Besiddelse af en meget betydelig Formue, saa at han
efterhaanden kunde kjobe 8 Godfer i Jylland; et af dem, Vidstrup, oprettede han til et
Stamhuus, som endnu er i hans Esterkommeres Besiddelse. Etatsraad Lichtenberg,
som blev adlet 1739, indtager en udmærket Plads blandt forrige Aarhundredes Gods-
eiere, ikke blot ved de Forbedringer og Forskjonnelser, han overalt indsvrte paa sine
Eiendomme, men ogsaa som en sand Velgjører sfor de talrige Mennesker, der stode
under hans Indflydelse. Paa Engelsholm fuldførte han den af Grev Tannefkjold
paabegyndte Modernisering af Vygningens Indre, aulagde den pragtige Have med
Terrasser og Springvand, opførte nye Ladebygninger og onibyggede Godsets Kirker;
fremdeles aulagde han et Teglbreenderi og en Papir-smalle Efter Etatsraad Lichten-
bergs Død 1764 fik hans Svigersøn Christen da Linde Engelsholm, som siden har
havt forskjellige Eiere, der have bortsolgt Godset, nemlig Justitsraad de Lichtenberg,
Generalkrigscommissair Hjelmkrone, den i Bondesagen bekjendte Kammerherre C. F. T.
v. Luttichau, som 1784 solgte den til Bondeplageren Justitsraad H. H. Tonder, efter
ham Capitain Jermiin, hvis Euke giftede sig 1810 kort for sin Død med General-
krigscommissair Petersen, som saaledes arvede Engelsholm o eiede den en Tid lang;
efter hans Død 1841 blev Gaarden solgt til Jagermester reyer. Nu eies den af
Cand. polltices C. Veed Af Engelsholm gives paa modstaaende Side en Afbildning.
Efter Torrild By har Herredet Navn.

Randbsl Sogn, Annex til Norup Sogn, omgivet af dette, Jerlev
Herred samt Ribe Amt og Lindballe Sogn. Kirken, ved Sognets oftlige
Grændse, c. 21l2 M. v. for Veile. Arealet, 13,064 Tdr· Land, hvoraf
8550 Tdr. Land efter Matriklen henregnes til Jerlev Herred, er mod
Vest fladt, medens den østlige Deel af Sognet hører til et Høidedrag fra
Syd til Nord, og Terrainet mod Sydost langs den fra Engelsholms Sø
i Norup Sogn kommende Hovedarm af Veile -Aa er meget bakket. Jorderne
ere fordetmeste kun maadelige og bestaae i Reglen af hvidt Sand og Maar
med et Underlag af graat Sand eller Ahl, ligesom der ogsaa tidligere
fandtes flere Flyvesaudsstrcekninger sammesteds, navnlig Rygbjerg- og
Almftok-Sande, og den betydelige til Ahlformationen henhørende
Ran d bol-H ede, med dens vidtudstrakte, lyngbegroede, eensformige Flader.
Flyvesandsstraekningerne maae nu ansees som dæmpedez »de ryge ikke mere«
(af »rygc« er Navnet »Rygbjerg« formodentlig opstaaet). Til Colonisation
og Opdyrkning af denne Hede samt en Deel af Ahlheden indkaldte Re-
gjeringen i Aaret 1759 endeel pfalziske Bønder. Store Summer bleve
anvendte paa dette Forsøg, der vel ikke kan betragtes som aldeles mis-
lykket, men som dog, paa Grund af de særdeles Vanskeligheder, Naturen
paa disse Steder lægger iveien, er gaaet meget langsomt fremad, ligesom
det ogsaa kun er en ringe Deel af Heden, der er taget under Dyrkning.
Tidligere vare Colonisterne Fæstere, men ved Lov af 31te Marts 1852
ere Colonistederne overdragne dem til Eiendom for en Kjøbesum af
150 Rd. pr. Tonde Hartkorn. J Randbol Sogn har Hedefelskabet fra




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-6/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free