Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Bjerge H. — Asfens Sogn.
ning benyttet Oredrev, 602 Tdr. L. Skov (63 Tdr. Htk. Fæstegods og
163J8 Tdr. Htk. Arvefæstegods); paa Palsgaard Mark er en Skovrider-
gaard. Desuden hører hertil Avlsgaarden Ningstholm, hvoraf endeel
i Raarup og Glud Sogne, med 218 Tdr. L. Ager og 24 Tdr. L. Eng,
af Htk. 23728 Tdr.; 4 Huse benævnes Hvillerup og 3 Huse Hede-
husene. Jalt i Sognet 44 Gaarde, 75 Huse med og 25 uden Jord,
hvoraf 28 G. og 60 H. udenfor Byerne.
Jndbyggere: 760. Agerdyrkning er Hovederhvervetz desuden gives
der navnlig om Vinteren nogen Leilighed til Fortjeneste ved Skovarbeide.
Sognet hører under Bjerge Herreds Jurisdiction (Bjerge), Veile
Amtstuedistrict og Horsens Lægedistrictz 5te ngds. 4de Udskrivningskreds
118de Lægd. J Forening med Annexet Klakring een Commune. Kirken
tilhører Eieren af Palsgaard. Sognet har 3 Legater paa 600, 200 og
100 Rd., henholdsviis det Reedtz Benzonske, Fru Arnfeldts og Niels
Juel Reedtz’s Legater, af hvilke Renten uddeles til fattige Confirmander
og andre fattige Børn i Sognet.
Assens Sogn har vistnok oprindelig været en O og er endnu ved Aaløh og be-
tydelige Engstkcekninger adskilt fra det øvrige Land. Det har oprindelig heddet Asnæs.
Kirken, der er opfort deels af Muursteen, deels af utilhugne Kampesteen, er hvcelvet og
har et Taarn, hvis Tag vender mod Øst og Vest, medens Kirkens Tag som sæd-
vanligt vender mod Nord og Syd. J Kirkeguloet findes en Ligsteen, hvori er ud-
hugget en Mand, men uden læselig Judskrift.
Palsgaard skal i Valdemar Atterdags Tid have tilhørt den mægtige Familie
Kalf, af hvilken Axel Kalf eller Knob efter det almindelige Sogn, som bekræftedes ved
en Indskrift, der forefandtes 1806, men nu er forsvundet, i Aaret 1412 opførte den
endnu staaende Hovedfløi, som vel senere har undergaaet adskillige Forandringer, men
hvis store Kjældere med næsten 4 Alen tykke Mure og flade Hvælvinger bekræfte Paa-
standen om deres høie Ælde. Efter Axel Kalf findes flere Familier lodtagne i Bals-
gaard, blandt hvilke de vigti ste ere Galterne og Rosenkrandferne. Af den første
Familie skal her blot nævnes c·hbe Mogensen, der faldt paa Ditmarfkertoget 1500, og
hans Søn, den i Christian lll.’s Tid anseete Ridder og Rigsraad Peder Ebbesen, der
1548 døde paa Palsgaard. Blandt Rosenkrandserne mærkes Ridder og Rigsraad
Ludvig Nielsen Rosenkrands, der levede paa Kongerne Christian l.’s og Hans’s Tid,
og 1486 havde en mærkelig Strid med Kong Hans, i hvilken han tiltalte Kongen i
Anledning af Rihe Slot og flere Lehn, som han sagde sig at have i Pant, hvorimod
Kongen fremlagde et Vidne til Slux Herredsthing, ifølge hvilket Hr. Ludvig Nielsen
var en fredløs Mand alt i 32 Aar, fordi han havde hastet, bundet, stokket og blottet
Peder Erikfen og voldfort ham over mange Bymarker, Lov uforvunden, og derfor var
tildømt at bøde Kongen og Bonden. Ludvig Nielsen havde imidlertid under denne sin
Fredloshed, mærkeligt nok, ikke veget sit Sæde i Rigsraadet, og Sagen afgjordes ved
et af dette Raad maglet hilligt Forlig mellem Kongen og Ludvig Nielsen. Ernst
Normand til Selsø, Lehnsmand over Stjernholm m. fl. Amter, forenede deels ved
Kjøb, deels ved Giftermaal de forskjellige Dele af Gaarden. Han døde 1643, hans
Enke 1658, og deres Datter Kirstine medbragte sin Mand Joachim Frederik Pentz hele
Palsgaard med tilliggende Bøndergods. Da disse Eiere i den svenske Krig vare blevne
ødelagte, gjorde Cantsler Peder Reedtz 1665 Judførfel i Gaarden, der med det be-
tydelige til samme hørende Bondergods blev udlagt ham for c. 20,000 Rd. Ved hans
Død 1674 gik Palsgaard i Arv til hans Søn Etatsraad og Amtmand over Dronning-
borg Amt Holger Reedtz (f 1707) og er derefter forblevet i denne Families Besiddelse-
Som Exempel paa, hvorledes Conjunkturerne senere ere forandrede, fortjener det at be-
mærkes, at Palsgaard og Ringstholm med Tilliggende iAaret 1845, da den daværende
Eier Eeheimeconferentsraad og Kammerherre Holgir Christian Reedtz udkaste sin yngre
Broder og Medeier, blev vurderet til 3()0,000 Rd· Tenne Eier, der er bleven bekjendt
af sin Deelagtighed i de diplomatifke Forhandlinger med Preussen under den slesvigske
Krig og Afslutniugen af Vaabenstilstandene i Malmo og Berlin samt Fredsslutningen
i sidstnavnte Bo, døde den 6te Februar 1857 paa Palsgaard, hvorhen han havde
trukket sig tilbage efter at være afgaaet som Udeurigsminister (hvilken Post han be-
klædte fra Gte August 1850 til 18de October 1851), og hvor han som ivrig Dyrker as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
