Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kolding 207
man ogsaa har understøttet og befasstet Murene med svart Bjcelkevart, massive Støtter
og Jernankere. Slotsruinerne høre til de fredede Mindesmarker. Staldbygningerne,
som Ilden skaanede, bleve indtil 1842 benyttede as de iKolding garnisonerende Landseneer-
Escadroner og senere som Depot for Landstutteriet, men staae nu for det meste ledige.
Saavel af Slottet før Branden som af Ruinerne gives her Afbildninger.
Medens Slottets Brand, den lærde Skoles Nedlceggelse, Garnisonens Ophør og
Stutteridepotets Forflyttelse maa ansees som skadelige Momenter for Kolding Byes
Udvikling, saa maa nu paa den anden Side Anlaget af Jernbanen i Aarene 1863— 66
have vceret af stor Betydning for Byens Udvikling, navnlig siden Esbjerg-Banens
Aabning; Banegaarden, der ligger nær ved Havnen, bliver nu ved en Trakvane sat i
gorbindelse med Havnebassinet. Det skal her ogsaa nævnes, at Havnen anlobes 4
ange ugentlig af det Forenede Tampskibsselskabs Skibe og er Endepunktet for 2 af
dette Selskabs Linier. Som foranført er Henlaggelsen af de 8 Sogne af Nørre-
Tyrstrup Herred til Nørre-Jylland ogsaa af Betydning for Kolding i mercantil
Henseende. ·
For Souverainitetens Indførelse var Koldinghuus ligesom de andre kongelige
Slotte Sadet for en kongelig Lehnsmand. Den marteligfte af disse var den oven-
ncevnte Easpar Marchdanner, som skal have vceret en Søn as Kong Christian tll. med
en Landsvyskomagers Datter og stod i stor Anseelse hos de følgende Konger Frederile
og Christian 1V.; han var Lehnsmand paa Koldinghuus i 32 Aar (1585—1617) og
døde 1618 i en Alder af 85 Aar paa sin Gaard Ronningesogaard i Fyen. Efter
Sonverainiteteten blev et Amt bencevnt efter Koldinghuus, og indbefattede det nu-
vcerende Veile Amt med Undtagelse af Bjerge og Hatting Herreder. J Aarene
1578—80 erhvervede Kong Frederik ll. alt Jordegods i Herredkrne omkring Kolding,
idet han mageskiftede med Adelen, saa denne paa Herregaarde saa rige Egn aldeles
blottedes derfor; kun nogle enkelte som Nygaard og Vamdrupgaard vedbleve i nogen
Tid at bestaae som kongelige Hovedgaarde. Brusk, Andst, Holmans, Jerlev og Elbo
Herreder indhegnedes derpaa til et kongeligt Jagtdistrict og kaldtes derfor Jndherreder,
medens de andre Herreder under Slottet kaldtes Udherreder, da Adelen her ikke havde
afstaaet sit Gods. (See O. Nielsens Afh. i Saml. til jydsk Hist. og Top. VL 1——88.
Omtrent Halvparten af Koldinghnus Amt blev af Kong Frederik tv. oprettet til et
Rytterdistrict, beliggende paa den frugtbare Odde af Landet mellem Veile Fjord og
- Kolding Fjord. Dette Districts Ager og Engs Hartkorn udgjorde 5237 Tdr. Af
Hovedgaarde gaves der ingen paa Districtet. Ved Auctioneringen af Ryttergodset i
Aarene 1764——67 blev det tilligemed nogle Kirketiender og en Deel for resterende
Skatter hjemfaldet Strogods udenfor Districtet ashcendet for 981,886 Rd. D. C.
Omtrent 1700 af Bonderne kjøbte selv deres Gaarde; kun saa Fastegaarde her og der
bleve solgte til Fremmede, og kun een større Gaard, Nebbegaard, bestod fra aldre Tid
med deelviis Hovedgaardsrettighed.
Om Kolding haves Efterretninger i følgende Skrifter:
E. G. Tauber: Breve fra Kolding, en tovographisk Skizze, udg. som Ind-
bydelsesfkrift til den offentlige Examen i Kolding lærde Skole, Odense 1822.
J. J. Fyhn: Efterretninger om Kjobstaden Kolding, Kjøbenhavn 1848 (en ud-
forlig og omhyggeligt udarbeidet Beskrivelse, med 12 Grundtegninger og Prospecter)·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
