Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Kolding.
havde tydske lærde Skolen ansaaes for at være af Vigtighed for det danske Element i
Nord-Slesvig; og den 1728 opførte Skolebygning, som havde afgivet et høist ind-
skrænket Locale for Skolen allerede i dennes ældre Tilstand, maatte nu nødvendigviis
afløses af en no, som efter den gamle Skoles Nedhrydelse blev opført deels paa den
Plads, hvor hiin stod, deels paa en tilkjobt Grund, og indviet den LZde Octbr. 1845.
Men faa Aar efter blev Hnderslev lærde Skole gjort til en dansk Latinskole, og da
Kolding lærde Skole nu ansaaes for overflødig, blev den nedlagt ved Udlobet af
Skoleaaret 1855—56 ifølge Lov af 10de April 1855. Den for 11 Aar siden opførte
Skolebygning blev overladt en istedetfor den nedlagte lærde Skole oprettet Nealskole,
nu udvidet til en Skole for hele Veile Amt.
For Armee-Reductionen 1842 garnisonerede 2 Escadroner af Holsteenske Landfeneer-
Regiment i Kolding.
J Kong Hans’s Tid opdagedes tæt ved Koldiug en Saltkilde, og dennes Vand
blev indtil henimod Slutningen af det 16de Aarhundrede til forskjellige Tider benyttet
til Salttilvirkniug (see Peder Oxes Levnet af Ryge, Cap. 4).
Som ovenfor bemærket, skylder Kolding fornemmelig det beromte Slot Kolding-
huus sin Opkomst, ligesom ogsaa de mærkelige Begivenheder, der ere omtalte ved
Byen, for en stor Deel knytte sig til dette Slot, som havde den usædvanlige lange
Tilværelse af 560 Aar (1248—1808). Saavel ved Tradition som ved locale Under-
søgelser har man timelig Formodning om, at der i en tidligere Periode i Nærheden
af det Sted, hvor Koldinghuus blev bygget, har staaet et ældre Slot »Schindelborg«
eller »Schinderborg«, hvorom Historien vel tier, men hvis Navn er bevareti Schindel-
borglukke (en Eng) og Schindelborghave. Koldinghuus blev, som ovenfor anført, bygget
af Ahel som Hertug af Sønder-Jylland under hans Feide med Broderen Erik Plov-
penning paa en Banke nord for Byen 1248, og senere omhygget og yderligere befæstet
som et Værn for Kongeriget af Erik Glipping i Aarene 1268 og 1283. Slottets ældste
Navn skal have været Arensborg eller Ørnsborg (Aquilæburgum), senere Middel-
borg; men disse Navne forekomme idetmindste aldrig i Diplomer, der kun nævne
Koldinghuus (Castrum Koldingh). J Christofser ll.’s Haandfæstuing af 25de Januar
1320 bestemtes, at alle Slotte i Nørre-Jylland skulde nedbrydes undtagen Slottene i
Ribe, Kolding og Skanderborg J det følgende Aarhundrede lod Kong Christoffer af
Baiern den nordre Fløi af Slottet nedhryde, gjenopbyggede den igjen fra Grunden og
indsatte i Muren til Minde om denne Hovedforandring det baierske og det danske
Vaaben. Kong Christian lll. elskede særdeles Koldinghuus; han og hans to nærmeste
Efterfølgere, Frederik ll. og Christian lV., opholdt sig ofte og i længere Tidsrum paa
dette Slot, og disse Konger have ogsaa givet Slottet en heel forandret Skikkelse, som
i det Væsentlige er den samme, hvori det gik tilgruude, og om hvilken de storartede
Ruiner endnu give en tydelig Forestilling. Christian lll. opførte i Aarene 1546—58
Slottets østre, vestre og søndre Sideflsie; under Kong Frederik ll. blev det sat i endnu
bedre Stand; men 1583 afbrændte dets vestre og nordre Side, og 1597 dets Kjøkken,
Bagers, Bryggers, Sølvkammer o. s. v. J Kong Christian lV.-’s Tid opførtes i
Slottets nordvestlige Hjørne det 76 Fod høie og 24 Fod brede fiirkantede saakaldte
Kæmpetaarn, i hvis Hjørner fire 7 Fod høie Sandfteens Kæmpe- eller Heltestatuer
hævede sig, frcmvisende hver sit Vaabenstjold, nemlig Hannibal det danske, Scipio
det norsie, Hercules de tre Kroner og Hector det jydske. Fra dette Taarn, som
var fladt ovenpaa, belagt med Blyplader og forsynet med et Steenrirkværk, havde man
en vid og skjøn Udsigt. Over Opgangen dertil faaes Kongeus og Dronning Anna
Catharines Navnetræk, Kongens Symbolum regnet mmat pietas og Aarstallet 1598,
som formodentlig var det Aar, i hvilket den af Kong Frederile 1586 paabegyndte
og siden af hans Søn og Efterfølger fortsatte Bygning blev færdig. Under Kæmpe-
taarnet var Slotskirken, et smukt lille Capel paa 7 Fag og igjennem 2 Etager, i
Lighed med Frederiksborg Slots, skjønt ikke saa kostbart eller pragtfuldt som dette, op-
ført i Aarene 1601—3. Mange mærkelige Begivenheder, henhørende til Hofhistorien
under de tre nævnte Kongen have tildraget sig paa Koldinghuus. Kong Christian lll.
tilbragte her de sidste Maaneder af sit Liv; han ankom hertil i Slutningen af Sep-
tember 1558, ndstedte den koldingske Reces den 13de Decentber, og døde her Nytaarsdag
1559. Hans Dronning Dorothea, som 1547 havde faaet Koldinghuus tilligemed Byen
og Lehnet til Livgeding, residerede paa Slottet efter Kongens Død og anlagde en smuk
Liisthave og en Dyrehave ved samme. To af dette Kongepars Børn bleve fødte paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
