Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement / 201 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af Byens Vaaben, forestillende en Ørn med udslagne Vinger paa
en Høi og et Træ paa en mindre Høi, hvilket har Hensyn henholdsviis
til Slottet og til Byens Beliggenhed, meddeles her en Afbildning.



Kolding er en gammel By, maaskee fra det 10de eller 11te Aarhundrede. Den
skal oprindelig have været et Fiskerleie; Byen er efterhaanden tiltaget ved Handel og
Skibsfart, hvortil den har en bekvem Beliggenhed; ogsaa maa Hofholdningen paa
Slottet have bidraget meget til dens Opkomst. Navnet skreves fra først af ikke
Kolding, men Kalding, saaledes endnu i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede. Byen
findes først nævnt i Valdemar II.’s Jordebog, hvor den er anført under
„Almundhæret“, og hvor Landet omkring „Kaldyng“ er ansat til 13 Mark Guld og Byen selv
til 80 Mark, og derefter i et Gavebrev af 1236 til fattige og skrøbelige Mennesker i
Ribe og „Kaldingh“. Da der strax efter Erik Plovpennings Thronbestigelse udbrød
Krig mellem Kongen og hans Broder Abel, Hertng af Sønder-Jylland, blev der i
Begyndelsen af samme ved nogle tydske Fyrsters Mægling sluttet Forlig imellem
Brødrene 1242 paa Eldenæs ved Kolding, hvor Hertngen skal have havt et Slot
(Suhms Danm. Hist. X., S. 16 flg.). Den 22de October 1245 afhændede og
bortskjødede Abel og Christoffer i Kolding til deres Broder Kong Erik den ham
tilkommende Deel af deres hidtil fælles Besiddelser paa Als. Da Krigen kort efter igjen
begyndte imellem Brødrene, opbrændte Kongen 1247 Kolding, som Abel havde i Pant,
og de nærmeste Steder i Sønder-Jylland, for at hævne sig paa sin Broder, som havde
brændt flere af Kongens Stæder. „Saaledes var der nu en bister Handel og et meget
underligt Væsen i Danmark“, bemærker Hvitfeldt ved denne Leilighed. Det næste Aar
begyndte Abel at opbygge ved Byen et befæstet Slot, det senere Koldinghuus. Den
24de Juni 1254 forlehnede Kong Christoffer I. i Kolding sin Brodersøn Valdemar,
Abels ældste Søn, med Hertugdømmet Sønder-Jylland (Suhm X. S. 257). Kong
Erik Glipping gjenopbyggede og befæstede Slottet 1268 som et Værn mod Hertugen
af Sønder-Jylland af Abels Kongehnset fjendske Slægt, ligesom denne Grændseborg
oprindelig var opført i den modsatte Hensigt som Værn mod Indfald fra Kongeriget
i Hertugdømmet; samme Konge skal ogsaa have udvidet Byen og tilbygget den søndre
Deel. 1288 stiftedes i Kolding med Samtykke af Erik Glippings Enke Dronning
Agnes som Formynderske for hendes unge Søn Kong Erik Menved et
Graabrødrekloster, det eneste Kloster, denne By har havt; det bestod til 1529, da Munkene bleve
uddrevne, og synes allerede 1557 at have været nedbrudt; thi da omtales en Jord og
Byggeplads liggende, hvor Kolding-Kloster fordum stod; men den Gade, hvor det laae,
i Byens søndre Ende, hedder endnu Klostergaarden. Da Kong Erik Menved 1313
havde sendt sin Drost Niels Olufsen og endeel af sine Hofsinder over til Jylland for
at dæmpe et der udbrudt Bondeoprør, bleve de angrebne af Bønderne ved Kolding og
flere af dem dræbte; Kongen drog derpaa selv med en Hær over til Jylland for at
tugte Oprørerne, og paalagde Almuen som Straf den saakaldte Guldkornsskat (d. e.
1 Skp. Rug af hver Mark Gulds Jord eller et Jordstykke vurderet til en Mark Guld)
samt at opføre faste Borge paa forskjellige Steder i Provindsen, deriblandt ogsaa „befæste
Kolding“ (Hvitfeldt). Den 21de Juli 1314 blev der i denne By sluttet et Forbund
mellem Kongen og Ditmarskerne. 1321 stadfæstede Koug Christoffer II. Byens ældre
Privilegier, som nu ikke kjendes. Efter Kongens Fordrivelse 1326 var Kolding blandt
de Forlehninger, som Interimskongen Valdemar Eriksen af Sønder-Jylland tildeelte
Marsken Ludvig Albertsen, der var en af Hovedmændene for det Oprør, som havde
hjulpet ham paa Thronen. Den 7de Juli 1365 sluttedes i Kolding Forlig imellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>