Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Kolding.
Byen har 2 Torve, 30 Gader og (1875) 662 Gaarde og Huse,
hvoraf 574 i den egentlige By. Siden 1856 er et nyt Torv og 11 nye
Gader og Stræder anlagte. Et nyt Gadeanlæg er atter paatænkt. Byg-
ningernes Brandforsikkringsfum var den 1ste April 1875: 4,046,224
Kroner (1ste April 1859: 1,295,120 Rd., 1ste Septbr. 1854: 748,700 Rd.,
31te Marts 1843: 337,190 Rd.).
Kolding Kjobstadjorder udgjøre efter Stat. Tabo. Ny Række 6te
Bind c. 142 Tdr. Htk. med et Areal af 1266 Tdr. Land Ager og Eng,
hvoraf kun 614 Tdr. Land ere udskiftede til Grunden; 161 Tdr. Land
tilhøre Commnnen.
Til Kolding Sogn hører desuden et Landdistrict, af Htk· 29 Tdr.
A. og E., i hvilket District er beliggende Avlsgaarden Dyrehavegaard
med 15 Tdr. Htk.; i Landdistrictet fandtes efter Folketaellingen i 1870
122 Jndbyggere. Districtet har Skole- og Fattigvæsen fælles med Kjøbstaden.
Ved kgl. Refolution af 10de Marts 1862 anordnedes det, at den
saakaldte Slotsgrund ved Kolding, der ligger udenfor Byens Porte, dog
med Undtagelse af selve Koldinghnus Rniner og tilhørende Bygninger,
hvilken ved Reskript af 18de November 1846 var henlagt under Byens
Jurisdiction og incorperet i Kjøbstaden, nærmere bestemmes saaledes, at
Grændsen mellem Kjøbstaden og Slotssognet for Fremtiden fra det syd-
vestlige Hjørne af Matr. Nr. 1hhh skal følge den gamle Landevei til
Snoghøi, saa at det sønden for denne Vei beliggende Areal, inclusive
Hospitalstoften Matr. Nr. 5, paa lignende Maade, som ved Rescript af
18de November 1846 bestemt, bliver at henregne til Kjøbstadens Sogn
og i Et og Alt at indlentme i Kjøbstaden, medens det nordlige Areal
forbliver under Slotssognet.
Af offentlige Bygninger og Jnstitutioner mærkes:
Kirken, efter Søstædernes Skytspatron kaldet St. Nicolai Kirke, en
Korskirke, der indvendig tnaalt har en Længde af 72 Alen og en Vrede
af 401l2 Alen. I det rummelige Chor ere 24 Munkestole. Altertavlen
er af Træ og ved 4 Søiler afdeelt i 3 Rum, der ere forsynede med
Malerier og Jnscriptioner; den er skjænket til Kirken 1590 af Caspar
Markdanner, Lehnsmand paa Koldinghuus. I den nordlige Muur af
Choret findes 3 Marmorepitaphier over Bistopperne Ancher og Mathias
Anchersen, der døde i Aarene 1701 og 1741, og over Conferentsraad
Joachim Anchersen, der døde 1785 som Assessor i Høiesteret. I Sacri-
stiet har tidligere været ophængt en Mindetavle over en af vore ældste
Forfatterinder Magdalene Zeger, Enke efter Prof. med. ved Kjøbenhavns
Universitet Thomas Zeger, og død iKolding 1568«). J Kirken ere 2
klædte Enge. gienneinsticrres as Koldingaaen, der, som en glimrende Solvstribe paa grøn Grund,
løber nd iFiorden. Paa tvende Høie der hæve sig op over Byen i Dalen, staae det gamle
Arensborgs sørgelige, men pittoreste Rniner og dette Slots forrige Ladegaardsbygning; længer
tilbage sees en lille Skov, Dyrehaven kaldet, og en Række ikke ubetydelige Banker, som Liet solger
nd over Fiordetn indtil det begrændses as det fjerne, mærkeligt Hindsgavl.«
’) J Tidenrer om lcrrde og curiose Sager for Aaret 1732 berettes om hende, ,,at hun har Ord sor
nikkigt at have studeret, tscrr at hun var forfaren i Astronomien, og ei alene gav Altnanakker ud,
nien endoa nied det samme proanosticerede om adskillige tilkommende Ting. hvorudover hun i
Byen og Egnen blev ndraadt som den, der vidsie mere end hun burde vide«. Slutningen as oven-
ncrdnte ret curiose Indstrist lod saaledes: »Sie war ersaren in der Astronomie, und, weil Sie
Ulmanach qetnacht hat, ist Sie von Jhrem Beichvater gefragt, Was Sie davon hielte, isi besunden,
daß Sie Jhtem christlichen Glanben zuwieder nichts davon gehalten hat.«
— O-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
