Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 2 Fredericia.
sat i ordentlig Forsvarsstand under Kong Frederik lV. 1709 og 1710, i hvilke Aar
Hiloh Mand tilligemed en stor Deel Vandet af Koldinghuus Amt skulle have arbeidet
paa Befrestiiingen. Paa forskjellige Maader søgte Regjeringen, som alt anført, at hæve
Frederieia til en By af første Rang, hvilket dog aldrig har villet lykkes il det Om-
fang, som var paatankt, hvorimod denne By altid kun har været svagt befolket i For-
hold til det store indenfor Voldene afstnkne Rum. Allerede den 9de November 1661
gav Kong Frederik lll. Staden nye Privilegier og giorde den til en Stavelstad. Men
især modtog Fredericia store Begunstigelser af Kong Christian V. den llte Marts 1682,
saaledes Jitdrommelse af fri Religionsøvelse for alle Secter, samt jus asle for Fal-
lenter og Udenri s Manddrabere paa 10 Aar, hvilken sidstncevnte Rettighed først blev
ophævet 1821. om Frestning har Fredericia indtil den nyeste Tid ikke indtaget nogen
fremragende Plads. Wilse bemærker i sin Bestridelse af denne Stad (1767) S. 30:
»Før fik Feestningen bestandig Reparation af de hervcerende Slaver, hvis Tal under-
tiden beløb sig til 30; nu forsømmes Feestningsvterkerne ganske««; og dette har været
Tilfældet, lige til den slesvigske Krig gjorde en Udbedring as samme nødvendig Venieldte
Forfatter anstiller følgende Betragtninger om Fredericia som Fæstning: »Man holder
for, og de nuvcerende Anstalter lade slutte, at denne Fcestning ei er saa nyttig, som den
synes at·være; idetmindste sige de, som skal forstaae sig derpaa, at den ei kan tjene til
Andet end til Retirade paa nogle faa Dage, ifald en heel Armee skulde blive afslagen
i aaben Mark, da man herfra kunde beskytte den videre Transport til Øerne og endnu
videre til Kjøbenhavns Fæstning; det er og vist, at saa stor en Fcestning behøvede en
Bescetning paa 15,000 Mand, om den skulde forsvare sig, som og over 2(),000 Mand
i fjendtlige Tider her har fundet Plads; men siden denne Foestning har kostet saa meget
at anlagge og er den eneste af Betydenhed i Danmark, undtagen Kjøbenhavn og Kron-
borg, samt ligger midt i Landet, da de sidste ligge ligesom i Hjørnet, saa troer jeg, at
en Fjende, ifald han faldt ind i Landet, vilde skjønne mere paa Fredericice Fcestning
end vi selv; thi, naar den var indtagen, var hele Jylland, det Slesvigske og Fyen
snart indtaget med. — Desuden saae man i ovenmeldte Krig (1657), hvilken Umage
Fjenderne gjorde sig for at faae Fredericia, alt til den Ende, at de derfra som et
Middelpnnkt kunde rundt omkring anstille deres øvrige Krigsforetagender.« Ogsaai
den Krigz som Danmark i den nyeste Tid har ført med Slesvigholstenerne og deres
tydske Forbitndsfeeller, blev Fredericia vistnok betragtet som en god Prise, da de i Be-
gyndelsen as Krigen, efterat den danske Hver ved Slesv.g havde maattet vige for den
store Overmagt og trkrkke sig over paa Als, under General Wrangel den 2den Mai
1848 rykkede ind i Jylland og tilligemed de andre sydjydske Stader ogsaa besatte Forst-
ningen Fredericia, som var blottet for Forsvar; men Glæden varede, som det vil
erindres, knn kort, da en russisk Note allerede inden Maanedens Forløb drev Fjenden
tilbage over Kongeaaen. Denne kortvarige fjendtlige Oecupation af Frederieia er blot
bleven mærkelig deraf, at Contreadmiral Steen Bille den 8de Mai med Dampskibet
Hekla og 6 Kanonbaade beskjød Castellet, hvorover Prensserne strax toge Revanche ved
at vombardere Middelfart og Strid. Men da Krigen efter Vaabenstilstandens Udløb
igjen brød ud det næste Aar, blev Fredericia, hvis Farstningsvcerker imidlertid i Vin-
terens Løb vare blevne betydelig forbedrede, sammes Centrum. Efter Træfningen ved
Gudso den 7de Mai 1849 trak den commanderende General Bitlov med Hovedhotren
sig tilbage til Fredericia, som de slesvigholsteenske Jusurgenter derpaa holdt beleiret i
2 Maaneder. Den 16de Mai vare Beleiringsarbeiderne saa vidt fremmede, at Bom-
vardementet begyndte, som derpaa daglig fortsattes; en stor Deel af Staden gik efter-
haanden op i Buer, og de fleste af Jndbvggerne flygtede. Bescetningen, der bestod af
5 Batailloner, som til bestemte Tider afløstes fra Hovedkvarteret i Fyen, indskrænkede
sig til enkelte smaa Udfald. Men endelig blev Planen lagt til at bryde Oprorets
Magt ved et stort Udfald fra Fretningen Efterat saavel Generalmajor Nyes Hær-
afdeling fra Jylland som en Deel af Generalmajor de Mezas fra Als vare overførte
til Fyen, overskivedes samtlige Tropper i de første Dage af Juli til Fredericia, de
sidste silde om Aftenen den 5te Juli, saa at hele den samlede Styrke udgjorde henved
2·),«s")0 Mand; og Fredag Morgen den ljte Juli Kl l rykkede Avantgarden under
General sle Mezas Ansorsel ud af Kongens Port paa Foestningens Nordside, derefter
3 andre Heerafdelinger under Generalerne Nye, Schleppegrell og Moltke (medens
General Bitloiv som Overgeneral ledede det hele Angreb). stormede de fjendtlige
Skandser, erobrede Beleiringsskytset og gjorde henved 2000 Mand til Fanger. Opad
Formiddagen efter 1» Timers uafbrudte Kamp gjorde vor seirrige Hcer sit Tilbagetog
i den befriede Feestning Vort Tab angaves i Overgeneralens Rapport til 258 Døde
og 1639 Saarede og Savnede; den Helt, hvis Tab man især beklagede, var General-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
