Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 82 Fredericia.
udgjorde den 1ste Januar 1876 765 Forsikkringsnumere, hvoraf 678 i
Bnen, og vare brandforsikkrede for 5,544,790 Kr. (Militairetatens
Bygninger ere ikke brandforsikkrede); i 1859 vare Forsikkringsnumerne 704
og vare brandforsikkrede for 2,236,820 Rd· Et sumpigt Strøg gaaer
tvers igjennem Byen fra Nord til Syd; dette havde, førend Fæstnings-
værkerne gjennemskare Grunden, sin Begyndelse nord for Byen. Frede-
ricias Areal angives i 5te Tabelvcerkshefte til 2,530,000 U Alen; heraf
indtages dog omtrent Halvparten af det paa Byens sydostligste Punkt
beliggende Castel, af et lille, 1821 anlagt og 1844 udvidet, Lystanlceg
mod Syd og af flere Mark- og Engstrcekninger, fornemmelig mod Shd
og Øst. J 1876 angives Byens Jorder til 31091140J1«4000 Tdr. Land
med 351 Tdr. 2V2 Skp. Htk.
Som Fæstning har Fredericia mod Landsiden i en Bue af c. Us-
Miils Længde 8 Fronter (9 Bastioner) med 2 Etager Jordvolde, 3 foran-
liggende Raveliner og 2 detacherede Udenvcerker. Af de 9 Bastioner ere
de 4 forsynede med et indre høiere Jordvaerk (der kaldes Cavaleer eller
Kat). Mod Søsiden forene sig to fortificatoriske Linier, hver af c. Us
Miils Længde, ved et Citadel, der er beliggende paa den sydostlige Spids
(Skandseodde eller Bersodde). Fredericias Figur nærmer sig til at være
en Kvadrant med en Radius, der er c. 2000 Alen, og hvor Byens
Cborde, nemlig Afstanden fra Oldenborgs til Danmarks Bastionsspids, en
lige Linie fra Sydvest til Nordost, er c. 2850 Alen-M ·
Til Fredericia Trinitatis Sogn hører foruden Kjøbstad-Menig«heden
tillige en Land-Commune, som bestaaer af Landsbyerne Stovstrup og
Jgum m. m. og almindelig benævnes »Ullerup Sogn«, da Kjøbstaden er
bygget paa en af dette Sogn taget Grund, medens det dog ogsaa med
Hensyn til den kirkelige Forbindelse med Trinitatis Sogn benævnes ,,Trini-
tatis Landsogn«. Land-Communen har sit eget Communalvoesen uaf-
hængigt af Kjobstaden og danner et særskilt Sogneforstanderstab. See
forøvrigt Elbo Herred.
Af offentlige Bygninger og Jnstitutioner mærkes:
Trinitlltis Kikke, ogsaa kaldet Danske Kirke, først af Bindingsvcerk
bygget paa det Sted, hvor Kong Frederik lll. i Aaret 1655, da han
første Gang, efter at have besluttet Fredericias Anlæg, paa Stedet gjorde
en Bøn under aaben Himmel. Under en Steen med Kongens Navn, som
er indsat i Muren over den søndre Kirkedør, læses: »Af Guds og
Kongens Naade samt christne Børns Almisse er denne Kirke saaledes op-
bygt. Anno 1655 den 29de Mai blev«Kirken funderet af Høilovlig
Kong Friderich den Tredie, som oven indmurede Steen udviser, hvorpaa
den Salig Herre as hoipriselig og meget Christelig Devotion har selv
siddet paa Knæe. Anno 1689 er Kirken efter vores allernaadigste Konges
C 5ti naadigste Brev og Bevilgning opbygt ved Hans Excellence Hr.
Ztiftamtmand von Speckhan og Hans Høiærværdighed Hr. Bistop Lod-
berg deres Befordring. Anno 1690 den 22de Julii er Kirken as Vel-
P) ,.En Tour Volren rundt-« bar en Længde as c. 7400 Alen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
