- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
128

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128 Gjern H. — Silleborg

ikte kunde opfylde de itidgaaede Forpligtelser, gik Handelen tilbage, efterat der var betalt
120,000 Rd· Sedler, som Jiigerslev beholdt. Nu forblev Eiendommen i detines Ve-
siddelse indtil 1823, da Statskassen overtog den for 113,000 Rd. Sølv. Det første
Forslag til at oprette en Handelsplads ved Silleborg synes at være udgaaet allerede i
1836 fra deti kongelige Godsinfpecteur over Silkeborg med flere Godser i Jylland
Justitsraad Biiidesbøll, der ogsaa senere i 1840 indgav et motiveret Forslag derom til
det daværende kongelige Nentekamtner, navnlig efterat Kong Christian Vlll· under et
flere Dages Ophold paa Silkeborg i Sommeren 1840 havde vundet stor Interesse for
denne Idee; desuden iiidgav foroenvaerende Borgniester i Randers Justitsraad Neckel-
niann i 1843 en Fremstilling til Kongen ont Silkeborgs Vigtighed som Entrepot for
det indre Jylland-M Anlieget af en Handelsplads ved Silkedorg sit dog først sin
rette Fremgang efter at Brødre Chr. og Mich. Drewfen fainmesteds i Aaret 1814
havde paabeghndt Grundlaggelsen af en Papirfabrik, i hvilken det første Ark Papir
tilvirkedes den 1ste Januar 184548n Det var den Kongl· Resolution as 16de Februar
1844, der satte disse dristige Mænd istand til at gjøre dette betydelige Anlæg. Ved
denne Resolntion bemvudigedes nemlig Rentekammeret til at overlade dem Beniittelsen
af den fornødne Vandkraft og Grund til deres Etablissement, hvorhos samtlige Hoved-
gaardens Jorder bleve dem overladte i Forpagtuing paa 50 Aar, dog med Forpligtelse
at afgive en Deel af Jorderne til en Handels- eller Ladeplads. Til denne afstodes,
som foransort, i Henhold til de kgl. Resol· af 15de December 1845 og 8de Januar
1846 den saakaldte Vestermark paa c. 250 Tdr. Land, samt 50 Tdr. Land Eng af
Hovedgaardeus Mark, ialt c 300 Tdr. Land, og ifølge Jndenrigsministeriets Appro-
bation af 5te Februar 1858 blev den største Deel af Hovedgaardsiorderne udparcelleret,
faa at der nu kun er c. 90 Tdr. af dens tidligere Tilliggende tilbage til Avlsdrift.
Ved Arvesiesteskjode af 16de Juni 1845 blev der overdraget Brødrene Drewsen: 1) et
Grundstykke paa østre Side af Enden-Aa med derpaa staaende Bygninger, hvoriblandt
Silkedorg Vandmolle, af Mølleskyld 17 Tdr.; 2) den saakaldte Stampeholtn med
Bygning og et mindre Jordstvkke paa den vestre Aabred; 3) Vandkraften ved Silkeborg
Stigbord med dertil hørende Slusesiskeri, samt 4) Fiskeriet i de Aaer, »Søer o Vand-
steder, som maatte besindes indenfor de bortarvefaftede Eiendommes Grændser; lt imod,
foruden at svare de kongelige Skatter, at udrede i aarlig Afgift i de første 10 Aar fra
1lte Juni 1844 at regne 840 Rd., i de næste 10 Aar 1440 Rd., og efter disse 20
Aars Forløb 2500 Rd., samt paa Betingelse, at der reserveres blandt Andet 20 Hestes
Vandkraft til Anlæg af et Jernvark eller andet Fabrikanlceg samt det Vand, som ud-
fordres til en paatcenkt Canalsluse, ligesom og den fornødne Plads til Jernvierkets
Anlæg Allerede samme Aar som Grundlaggelsen af Silkeborg Papirfabrik begyndte,
deordrede Kong Christian Vlll. Deputeret i danske Cancelli Conferentsraad Lunge,
Deputeret i Generaltoldkammer- og Commerce-Collegiet Conferentsraad Garlieb og
Deputeret i Rentekammeret Etatsraad Unsgaard til at sammentrade i en Commission,
for efter Overveielse med alle Vedkommende at meddele Forslag til de Betingelser,
under hvilke et Kjobstadanlag ved Silkeborg kunde vare at tillade og til Reguleringen

s) Om Silkehorg see o faa en Artikel i Randers Avis for 1827, Nr. st, muligviis af daværende
Toldintvecieur, Obers? Brock.

U) Om den forste Ovstaaen af Silkeborg Fabrik og- Handelsplads yttrer O. C. Andersen sig saaledes
i fin Bestridelse af Stedet i Folkeealenderen for 1854: »Alt iForaaret 1840 ind av den daværende
Jnsverteur ved de kongelige Godser J. H. Bindesdoll et uds.rligt Forslag til entekamnieret om
Domainen Silteborgs hensigtsnicessige Afbenvttelse til Fabrikanlaeg, om Gudenaaens Seildars
giorelie og om Grundlikagelseii af eti Kiobstad her, men gorslaget mødte kun Modstand Fire Aar
efter, altsaa nu (18531 kun for 9 Aar siden, kom her i esog med en as sine Sønner Danmarks
navnkundige Landinand J. C. Dretvsenz han forstod Egnens Betydning. gik ind i Jdeenz og det
blev hans to drifiige Sønnen Christian og MirhaeL der med Kraft og Udholdenhed sorte det
igjennem. Den stdstnaevnte flyttede strax derover, var den ledende. den storende der, og Papir-
Fabrikten blev anlagt. Jordbunden her langs Anen var da et Ussre. Orerne, der fra Tegl-
drænderiern·e droge de tunge Lies med Gruus og Muurbrokker til Fyldning, sank dvbt i det blode
Sand. Fiirsindsivve Arbeidere maatte her, langt fra alle Ksobstaeder, idette Ørkenland, leves,
holdes og lorges for; med Diarvhed og Dvgtighed førte Manden det igjennem; Kong Christian
den Oiieiite·inieresserede sig farlig for den hele Plan, og viste sin virkende Deeltageler to nikk-
lig ende puie, Sniedie, Brodbageri og et Par Bygninger sor Arbeiderne kom snart istand, og
dts e med Aalevcerlet og den gamle Avlsgaard, der førte Navn af Slotiet og var i en ussel Til-
stand paa Ladebvgningerne nær, var da det hele Silkeborg. Men Velsignelsens Magt laa over
Stedets det viste sig. at der var en Trang iil her midt i Landet at stiide et Oplagsfied for det
indre»Jdlland; en Kiobsiad vorte og vorer Dag for Dag med en Drist, en Fremgang- som man
kun ieer i de amerikanste Colonier. To Gader og flere toetages Huse findes her; Gtestgiverier
og Bryggerier ere komne, og selv Modehandlerindernrs Boutikker mangle ikke. Grændse og Plan
for kommende Gader. for Kirke og Raadhuus ere afsiukne, os tiet od· til Byen, hvor Virkestoven
staaer med mægtige Blade, som man seer dem i Sverrig, irkens Øiem, er ned mod Ssen en
Kirkegaard indhegnet, hvor Træet heldek sine lovsulde Grene ud over de unge Grave.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-6/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free