Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjern H. — Silkeborg. 125
med de Bygninger, som for Tiden ere eller fremtidig opfores paa disse
Grunde, betragtes som et med Silkeborg Commune forbundet Landdistrict
hvad Fattig-, Skole-, Kirke- og Jordemodervoesenet angaaer, hvorimod de
ikke skulle deeltage i de egentlige Vyskatter. Til dette Landdistrict er
senere ved Lov af 30te October 1857 lagt en Strækning øst for Rem-
strup-Aa og Bras-Sø, men paa hvilken for Tiden findes nogle faa Huse.
Det samlede Landdistricts Areal udgjør omtrent 2400 Tdr. Land. I
Aaret 1855 blev Silkeborg i geistlig Henseende ordnet som et eget Sogn
og Linaa Sogn dertil aniiecteret8).
Af mærkelige Bygninger, Anlæg og Institutioner i Silke-
borg vil her være at anføre:
Silkeborg Hovedgaardsbygning, paa Stedet ofte kaldet Slottet,
eenetages grundmuret Bygning med Kvist og 2 smaa Sidefloie, opfort ved
Aar 1780; heri er indrettet et Capel, i hvilket Gudstjenesten holdes
indtil Kirken bliver opbygget og indviet.
Silkeborg Papirfabrik, anlagt i 1844—45, tildeels gjenopbygget
efter en Brand 1864, drives deels ved Vandkraft (150 Hestes) og deels
ved Dampkraft (50 Hestes). Den beskjæftigede i 1874 140 mandlige og
160 kvindelige Arbeidere og producerede 1,700,000 Pd· Papir.
Thinghuset, opfort 1857, 2 Etager, med et lille Taarn, i
gothisk Stiil.
Præsteboligen, opført1857.
Skolebygningerne, for Almiieskolen (1859) og Realskolen (1868).
Til Kirke er udlagt en Plads ved Torvet, og Kirken er for Tiden
under Opførelse (1876) efter Tegning af Architekt Sibbern inobenhavn.
Den opføres af røde Muursteen paa Granitsokkel i Rundbuestiil; den
faaer et høit Taarn med Spiirz en Kirkegaard, vest for Byen, er
indviet 1851.
Jernbanestationen.
Endvidere mærkes nu Gasværket, Amtsfygehuiis, Fattig-
—gaard, Jrvingianernes Kirke, Asylet (Dronning Louises Asyl
kaldet) og Telegraphstationen (see Kortet over Silkeborg).
Jndbyggernes Antal var efter Folketaellingen i 1870: 2338,
hvoraf 1151 Mandfolk og 1187 Kvinderz i 1860 var Folketallet 1775,
i 1855: 1204, i 1850: 535. Foruden Papirfabriken har Silkeborg
følgende industrielle Anlæg: et Uldfpinderi med 3 Hestes Kraft, der be-
skjæftiget 12 mandlige Arbeidere og i 1874 producerede 120,000 Pund
Uldgarn, et Uldfpinderi og Farveri samt Klæde- og Schavlvceveri med
4 Hestes Dampkraft, der beskjæftiget 14 mandlige Arbeidere og produ-
cerede c. 10,000 Pd. Uldgarn, 6000 Alen Vadniel og 3000 Alen Klæde,
2-·) Oprindelin henhørte Silkeborg under Linaa Sogn, men det blev paalagt den i 1846 til Linaa og
Dallerup aldede Præst, at holde en Capellan pro loco med Hensyn til, at der paa Silkeborg
skulde holdes Gudstjeneste, og blev til den Ende en Sal i Hovedbogningen indronimet til Bedesal
eller Capel· Der hengic imidlertid flere Aar inden at«Gudstjenesten, af Mangel paa Indretning
ai Capellet, kunde begynde J Aaret 1850 forsynede Kiobmand Holpermann i Silkeborg paa egen
Bekostning den iiceonie Sal med Alter, Prædikestol, Kirkestole m. ni., oa samme Aar indviedes
dette nette lille Eapel af Bistoppeii« og i Aaret 1858 er det blevet udvidet. Senere er der stadig
holdt Gudsiienesiei samme, idet Handelspladsem medens den har faaet Raadhiius, Gasanlieg og
Telegrcp staiion,» iorsl nu har seet sig istand til at stasse sig en Kirke. Som en Folge af de tilta ende
geisilige orretningek blev det anseet sornodeni at ansieite en Prcest paa Silkeborg, og da Zinaa
og Dallerup Sognekald var blevet ledigt 1855, dannedes to noe Embeder, idet nemlig Silkeborg
og Linaa oprettedes til et eget Sognelald, og Laasbh Sogn, der i den old til kgl. Resol. af lede
Janiiar tst nu adstiltes sra sin tidligere Forbindelse ined Sjelle og lioiring Sognekald, sor-
enedes ined Dallerup Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
