Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjern H. —- Gjern Sogn. 119
Tvilum Kirke er den eneste Levning af det gamle Tvilum Klofter, hvis fjerde
Fløi den udgjorde, og ligger meget smukt, omgivet af Træer, ved Gudenaa. Den er
stor, lys og hvcelvet, opfsrt af Muursteen, og har sordum havt et Taarn, som sor
lange siden er nedrevet. Der sees tydelige Spor af, hvor Jndgangene fra Kirken have
varet til Klostret· Man fortæller der i Egnen, at der fra Kirken skal have været en
Løngang, som gik Under Gudenaa og førte over til den anden Side af Aaen. E·t
Epitaphtum findes over Rosenørnernes Stamfader (adlet 1679f Peder Rosenørn til
Fvilum og lhatsils Frue·Anna de Hemmer. J den for hiin Tid charakteristiske Jndskrist
edder det v. .:
»Herre til Tvilum, Hr. Peter, en Fader,
Fru Anna Hemmer, en Moder som faa,
Stammen gav an her, som aldrig aflader
Medens af Roden kan Grene opgaa.
Lad derfor Mulden kun Roden fortære,
Grene som Rosen i Blomster skal gaae,
Lad ikkun Orme af Stubden sig nære, »
Toppen som Ørnen skal Skyerne naa.«
Fra den katholske Tid er her en meget stor Altertavle, bestaaende af udskaarne Træ-
figurer. I 1858 er der foretaget en Hovedreparation paa Kirken, ved hvilken de op-
rindelige Randbuevinduer ere restaurerede. J Vesterenden as Kirken findes en Munk-
blcendin iKorsform, som i den katholske Tid skal have været agtet for saa hellig,
at derti skete Valfarter. En Huulhed paa Bagsiden af Alterbordet er formodentlig
Pladsen for et fordums Relikvieskab, der omtales i Danske Atlas.
Tvilumgaard var oprindelig en Ladegaard til Tvilum Kloster, hvilket var
anlagt i et Morads tæt ved Gudeuaa. Det var en Bolig for regelbundne Kanniker
af St. Auguftins Orden med en Provst i Spidsen og hørte til Landets ældre Klostre;
dets Stiftelsestid saavelsom dets Stifter er imidlertid ubekjendt. Blandt de Klager,
som Geistligheden 1257 fremførte mod Christoffer l., var ogsaa den, at han 5 Gange
i eet Aar havde gjastet dette Kloster med sine Folk. Aagustinerkannikerne i Danmark
holdt oftere i det 13de og 14de Aarhundrede her deres Capitler. Da Klostret ved Re-
sormationen var kommet i Kongens Besiddelse, lagdes det under Silkeborg Slot, og
begge Godser bleve snart efter som Betaling for Kronens Gjæld udlagte til Privat-
eiendom. J det 17de Aarhundrede tilhørte Tvilumgaard Familien Rosenorn, men
blev 1719 af Kong Frederik lV. indløst og dens Marker udla te til Ri)tterkobler, og
da det skanderborgske Ryttergods i Aaret 1767 blev afhændet, blev Tvilumgaard, som
da var uden Bygning, solgt for 43,060 Rd. til Conferentsraad og Amtmand Trappaud,
og Godset blev senere udparcelleret. J Statssortegnelsen for 1796 anføres Gaarden at
være i Bondernes Eie. Som ovenfor anført har Hovedgaards-Parcellen endnu et
betydeligt Tilliggende. Tvilumgaard tilhører nu Hr. Rieffsthal.
J Sminge By, som tidligere kaldtes Smacengiæ, findes Levninger af et andet
gammelt Kloster, som 1165 af Biskoppen i Aarhus blev indrettet til Bolig for Ci-
sterciensermunke, men de forlode snart igjen dette Sted o kom først efter flere Om-
flytninger endelig til Ro i Om Kloster. Sminge var et o n 1524.
Den sydlige assondrede Deel af Tvilum Sogn med yerne Voel og Sminge
er i geiftlig Henseende henlagt til Skanderup Sogn.
jSku Sogn, omgivet af Annexsognet Skaaderup, Tvilum, Skorup,
Soby og Sporup Sogne samt Viborg Amt. Kirken, sydlig i Sognet,
1sl4 M. n. o. for Silkeborg og c. 31l2 M. n. n. v. for Skanderborg.
Arealet, 3854 Tdr. Land, er ujevnt; Jordsmonnet er i den vestlige Deel
af Sognet skarpsandet, i den østlige Deel leermuldet og iøvrigt for største
Delen sandet og sandniuldet. J Sognets østlige og sydostlige Deel findes
flere mindre Aaløb, som ved Kirkebyen forene sig til Gjern-Aa, hvilken
i den sydlige Deel af Tvilum Sogn falder ud i Gaden-Aa, der danner
Sognets Vestgroendsez over sidstncevnte Aa fører en Færge til Svostrup
By i Hids Herred. Landeveien fra Aarhus til Viborg passerer Sognets
nordlige Deel. Htk. 1711X4 Tdr. A. og E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
