Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Gjern H. — Hammel Sogn.
sont ydre Udsmykningix Gravene ere bibeholdte og udvidede, indhegnede med en smuk
Granitmuur. Paa roen, som fører over Graven til Gaarden og Haven, er anbragt
henholdsviis 2 Lover og 2 Hunde i Bronce og Zink. Ogsaa findes paa Broen til Gaarden
tvende Figurer af Zink, en nemlig med Hjelm og pyd, holdende Frisernes Vaaben,
og en med en Grevetronei Skjødet og ved Fødderne de 3 Egerner. Grev Niels
Frijs’s Busie fra den gamle Bygning er anbragt i Hovedfloiens Frontespice, medens
Hovedfacaden forøvrigt ogsaa prydes af smukke Buster af den nuvtrrende Besidder
o Familie. Malerne Aagaard og Bagge have deeltaget i Værelsernes Decoration og
aling; ved den indre architektonifke Decoratton har Etatsraad Meldahl benyttet Ar-
chitekt H. J. Holms Assistance. Paa dette Sted stod tidligere en lille Bondeby
ved Navn Jernit, bestaaende af 6 Gaarde og et Bol; Byen udgjorde et eget
So n, der var Annex til Hammel, men da det var for lidet til at have en egen
Kirke, blev denne ifølge kongelig Befaling afbrudt 1558 og Sognet lagt til Hammel
Sogn. J det 15de Aarhundrede nævnes Ridder Tyge Kalle til Jernit; der har
altsaa da været en Herregaard iByen, men henimod Slutningen af det 16de Aar-
hundrede var den kun beboet af Bønder. Ved et Mageskifte imellem Kong Frederik
den Anden og Valdemar Parsberg 1583 tilbyttede denne Adelsmand sig for Stads-
aard (nu Constantinsborg) ved Aarhus Gods i Jernit og Hammel m. m.; Byen
Fernit blev nu afbrudt og deraf oprettet Hovedgaarden Jernit, hvortil Valdemar Vars-
berg findes nævnt 1594, da han blev Lehnsmand paa Riberhuusz i Aarene 1597—1604
var han Lehnsmand over Skanderborg og Aakjcer Lehn, og døde paa Jernit 1607.
Hans Broderson Oluf Parsberg, Rigsraad og Ridder, en af sin Tids meest anseete
Adelsmcend, eiede foruden Jernit ogsaa Cgeskov, Palstrup, Hagsholm, Tulstrup og
Lyngballegaard; han stod i Spidsen for det Gesandtfkab, som 1643 fulgte Grev
Valdemar Christian, Christian lV.’s Søn, til Rusland, og var efterhaanden Befalings-
mand paa Lrum, Tronningborg, Bergenhuus, Throndhjem, Bahus, Skanderborg og
Vestervig Kloster, 1660 den første danske Commissair ved Fredsforhandlin erne med
Sverrig, og døde det følgende Aar kort efter Regjeringsforandringen. Ved iftermaal
med hans Datter Anna Catarine Parsberg kom Otto Pogvisk til Salto, Lehnsmand
paa Frederiksborg, senere Geheimeraad og Medlem af Krigscollegiet, i Besiddelse af
Jernitx men da hans Formue var bleven ødelagt ved Krigen, nødtes han 166579 til
at sælge sine 3 Hovedgaarde Jernit, Lyngballegaard og Tulstrnp til Mogens Frijs til
Farstov (nu Favrskov). Denne Adelsmand, eneste Søn af Niels Frijs til Farstov og
Skumstrup, og Dorte Gyldenstjerne, født paa Skumstrnp (nu Vilhelmsborg) 1623, er
bleven mærkeng ved de store Jordegodser, som han tilkjøbte sig i den nærmeste Tid efter
Souveraiuitetens Judforelse, nemlig foruden de 3 ovenncrvnte Torup (nu Frijfenvold),
Vormstrup (nu Friisholt), Østergaard (i Hovlbjerg Herred), Hagsholm, Palstrup, Boller
og Møgelkjær, for ikke at tale om en Mængde mindre Handeler, hvorved han efter-
haanden afrundede det Hele; derimod solgte han for at skaffe sig Midler til at udføre
disse storartede Planer sin Fadrenegaard Skumstrup, Moesgaard og Lstergaard (i
Ning Herred) til Vilhelm Marselis. Mogens Frijs, der indtil Kong Frederik llle
Død vedblev at være Rentemesier og bar Titel af Kammerraad, blev af Kong Chri-
stian V. forfremmet til Geheimeraad og Ridder af Tanebrog, Skatmester, Assessor i Collegio
Status og Høiesteret samt Stistsbefalingsmand over Aarhus Stift, og 25de Mai 1671
ophøiet i Grevesianden, hvorfor Kongen af nogle af hans Godser, Jernit, Tnlstrup,
Lyngballegaard, Hagsholm og Lstergaard under 6te; April 1672 oprettede Grevskabet
Frijsenborg, o samtidig dermed af Torup Baroniet Frisenvold; Farstov, Baller og
Mogelljar for leve fra først af udenfor Grevskabet. Grev Mogens Frijs døde 9de Juni
1675 og blev med stor Pragt begravet i Trinitatis Kirke inobenhavn, hvor Enke-
grevinden Anna Marie Offenberg lod ham oprette et prcegtigt Monument, som blev
ødelagt tilligemed Kirken i den store kjøbenhavnske Jldebrand 1728, men atter er for-
nyet; han havde tidligere været gift med Cantsleren Christen Thomesen Sehesteds
Datter Anna. Sønnen Grev Niels Frijs, som blev Kammerherre, Stiftamtmand i
Viborg og Ridder af Danebrog, var gift med Storcantsleren Grev Conrad Nevent-
lovs Datter Christine Sophie; han døde 1699, kun 35 Aar gammel, paa en Gesandt-
skabsreise i Haag efter at have paabegyndt Opførelsen af den forri e Hovedbygning paa
Frijsenborg, som fnldførtes af hans Søn Geheimeraad, Generasieutenantz Kammer-
herre og Elefantridder Grev Christian Frijs; ifølge hans Testamente as Aaret 1760
bleve Godserne Boller og Mogelljcer lagte ind under Grevskabet Frijsenborg, dog med
’) Otto Pogvist døde iKsobenhavn sde zelkuar 1684 »udi gandsce slet Tilstand, saasom han for
Kongens og Andres Gieeldsfordring var i et Huus arresteret« cBircherods Dagb. S. 229.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
