Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Skanderborg.
kongeligt Reskrivt al 14de October ·"1699 tillod dens Beboere»at søge Slotscapellet,
som senere er blevet deres Soguekirke. Sine første Privilegier fik Skanderborg af
nong Frederik ll., til hvis kjcereste Opholdssteder Skauderborg Slot hørte. Brevet
desaugaaende. dateret Skanderborg den 27de October 158«3, indeholder, »at, for at
tludersaatterne, som nn boe eller komme til at boe ved Skanderborg Slot, desbedre
maae uare og bjerge fig, samt Bonderue deromkriug nærmere maae nnne faae, hvad
de behvve til dsres Huusholdning, tillades det dem, som boe ved Slottet, eller som
ville begive sig did og boe og bygge indenfor det Plankevaerh s»om nu er opfat, at
bruge Kjøb og Salg og Kiobmandshandel med Hamle, Staal, Salt, Klade og bvad
andre Varer Bonderue kunne have behov; ligeledes skal det vcere Smede, Skomagere
og andre Haandvcerksfolk, som ere dygtige i deres Haandvcerk og»ville flytte did, tilladt
at giore dette; de, som vilde bygge, skulde by ge Kjøbstadbygning med gode Stalde,
Logementer og Værelser saa Andre, som det cendes at komme did, kunne have hos
dem velvem Tilflugt og Underhold; endvidere fornudes· dem, som nu boe .der eller
ville bygge der, Fritagelse for Skat og al anden kongelig Tyuge og Besvartng (Hist.
Tidsskr. V. S 3333 flg ). Ved disie Privilegier, som stadfæstedes af Kongerne Christian tv.
160l og Frederik tll. 1648, fik Byen dog ikke fulde Kjøbstadrettigheder, og den var
lange derefter ikke anseet som fuldstændig Kjøbftad, ligesom den ogsaa i lang Tid
vedblev at staae under Slotsskriverne (Amtsforvalterne) og først fik sin egen Øvrighed,
da Kong Frederik den Femte under 20de Juni 1760 beskikkede den en Byfoged. Det
vil af Resens Prospeet over Skaaderborg, sees, at Byen nnder de Keiserliges Ind-
fild i Jylland under Christian den Fjerde er bleven omgiven med Balde. Da Danske
Atlas ndkom (l7681, faaes endnu nord for Byen Spor af en Skandse. J den
svenske Krig 1658—60 maatte ogsaa Skauderborg lide meget af de polske Hjælpetropper,
som have efterladt sig et saa slet Minde her i Landet ved deres Plyudresyge og Boldsk
gjeruiuger 1746 hjemfogtes Byen af en større Jldsvaade, som lagde l7 Gaarde i
Aske. Skjont Skauderborgs Beliggeuhed ikke er gunstig for Handelen, og Byen som
en Følge deraf ikke er stor og vistnok heller aldrig vil blive det, er der dog siden dette
Aarhundredes Begyndelse bygget adskillige Gaarde udenfor Byens daværende Narre-
Port, hvorfor denne ogsaa er forlagt et Stykke længere mod Nord end tidligere; ogsaa
har dens Judbyggerautal fordobblet sig siden Folketiellingen 1769, medens samme ved
Aarhundreders Begyndelse var smilet ned til imellem 4 og 500 For Skanderborg
have de nye Jernbanelinier fra Fredericia til Aarhus, aabnet den 3die October 186-)z,
hvilken har Station tæt ved Byeu, og fra Skanderborg til Silkeborg, aabnet 2den
Mai 187l, havt ikke ringe Betydning; ogsaa vil en Jernbanelinie fra Silkeborg til
Heruiug og derfra til Esbjerg være af Vigtighed for Skanderborg, der kommer til at
ligge ligesom i et Kundepunkt for nordfydlige og uordvestlige Baner.
Det fortangst nedbrudte Slot, som Skauderborg By skylder sin Opkomst og sit
Navn, var en af Rigets gamle og anseelige Kongeborge Det existerede allerede som Kongs-
gaard i Slutningen af det 12te Aarhundrede og havde, som alt anført, sit Navn af den
iiarliggende Landsby Skauderup. Da Dronning Dagmar laae paa sit Dødsleie i Ribe
1212, skal Kong Valdemar Seir efter Kæmpevisen bave opholdt sig paa Skanderborg;
han ilede paa Efterretningeu om Dronningens Sygdom i største Hast afsted til Ribe,
som den gamle Vife saa smukt beskriver. Medens Krigen rasede mellem Brødrene Erik
Plovpenuiug og Abel, opholdt Eriks Dronning Jutta sig 1247 paa Skanderborg, hvor
hun havde sin Fornøielse af at plukke Munkene i Om Kloster, idet hun hver Dag med
Magt lod borttaxie, hvad hun lystede, fra deres Gaard Tyrning Kæmpeviserue lade
Kong Erik Glipping opholde sig paa Skauderborg i sin sidste Regjeringstid; her skal
Marsi Stig have undsagt Kongen og Dronning Agnes have modtaget Efterretningen
om sin Ægtefalles ynkelige Død 1286. Da hele Riget var udstykket i Slutningen af
Christoffer tl.’s Regjering og Mørke-Jylland i Grev Geerts Hænder, var Skanderborg
Slot en af de faa Eiendele, som vedblev at tilhøre Kongen, men faa Aar efter var
ogsaa denne Kongevorg i Holstenernes Vold, og det var under Beleiringen af Skander-
borg, at Danmarks Befrier Niels Ebbesen faldt i et Slag den 2den November 1340.
Da Jyderue under Kong Valdemar Atterdag gjorde Opror 1368, blev Skanderborg
tilligemed de andre kongelige Slotte i Jylland beleiret af Oprorerne og Holstenerue,
med hvilke de bavde forbundet sig; senere blev det pautsat til Aarhus Bispestol, og
endnu 1424 var Slottet i Bifkoppens Va-rge, som her holdt en Lehnsmaud, men maa
dog kort efter vcere blevet indløst Blandt de kongelige Lehnsmcend paa Skanderborg i
den folgendeTid martes de to Rigshofmestere Otto Nielsen og Erik Ottesen Rosen-
krands·til Biarnholni, Fader og Søu, under Kong Christian l., Rigshofmester Mogens
G;ø« til Krenkerup, bekjendt som ivrig Befordrer af Relormationen (1516—44), Holger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
