- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
96

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96 · Skanderborg.

med underliggende Gods til Peder v. Ufelen i Hamborg, men et af de aldre Amter
vedblev indtil Amternes Omdeling 1794 at bencevnes efter Slottet, Stjernholms Ami,
der indbefattede foruden Kjobstaden Horsens, Nim, Hatting og Bjerge Herreder. 1670
kom saavel Stjernholm som Bygholm i Familien Bijlows Besiddelse, som ogsaa eiede
Lundeners i Ringkjobing Amt, og nogen Tid efter lod Landraad Joachim Werner
v. Bijlotv Stjernholm Slot, som da var ganske forfaldent, afbryde og en Deel af
Materialierne bringe til Bygholm, der igjen blev oprettet til en Hovedgaard. Ved
Pladsens Planering skal i Grunden vare fundet en stor Mængde Menneskebeen, hvoraf
man formodet, at der fordnm her har staaet et Feltslag.

Historiske Notitser om Horsens samt Veiviser og Adressebog, samlet og ndgivet «
af H. v. Essen. Horsens 1866.

Skanderborg

Kjøbstad, beliggende under 560 1« 40« n. Br. og 20 38« 30« v. L., ad
Landeveien 3 M. fra Aarhus og 23-«4 M. fra Horsens, ad Jernbanen
3 M. fra Aarhus, 31l2 M. fra Horsens og leo M. fra Silkeborg.
Denne lille By ligger paa en Odde i en Indsv, der har Navn efter
Byen, hvis Bredder omgives af Skov og høie Baller. Paa Byens østlige
og sydlige Side strækker sig den ikke ubetydelige Skanderborg-Sø««),
der med sine 3 Holme Kaldv, Svndero og Æb1eø, hvilken sidste er
bevoxet med Skov, frembyder mange interessante Partier; mod Vest be-
grændses den af Henning Sø, der egentlig er en Bugt af Skanderborg
Sø og hvis skovkrandsede Bredder ligeledes fængsle Øiet Dyrehaven
s. v. for Byen har meget ·smukke Partier og Udsigter, men især er Ud-
sigten malerisk paa en Banke lidt udenfor Byen, hvilken kan sammenlignes
med de skjønneste og videste Udsigter i hele Danmark.

Byen har 4 Gader, Store- eller Adelgade, som er en Fortsættelse
af Veien fra Aarhus, og som igjen fortsættes med Horsens-Veien, og
Lille-Gade, der løber østlig parallel med den sydlige Deel af førstncevntez
fra Storegade udgaaer mod Vest en lille Gade, der kaldes Bestergade, og
ved den nordligste Ende af Storegade, ligeledes mod Best, en lille Gade,
der benævnes Møllegade. Torvet er beliggende midt i Byen paa begge
Sider af Stor-egade.

3) Slanderborg Sø har en egen Meerkocerdighed i vort Fædreland-S Historie derved, at det var her,
at oor beromte Konge Christian if. efter celore Beretninger lagde Grunden til sine sieldne Ind-
sigter i Søvæfenet· J Hofpraesten Laur. Jacobsens Li praediken over denne Konge (Kbh. 1649)
fortælles saaledes, at »da Prindsen en Tid lang paa landerborg Slot havde øvet sine Studia
og Erercitier« har han as tilsorordnede Rigens Raad erlanget, at vaa Skanderborg Sø blev bygget
et Skib, udrustet med Master, Seil, Taltel og Redskab som et stort Orlogeiskib, hvortil sorfarne
Søfolk beslilkedes« der seilede omkring med Prindsen og flittig undervisie ham i Aft, hvad der
hører til Søen, saa at Kongen derefter endogi Storm og Uveir har kunnet styre et Skib og
nceone ethvert Redskab derpaa fra det største til det mindste med sit rette Navn, ligesom han og
forstod Skibsbvgningslunsten saa Vel, at han selv gjorde Modeller til de største og skjønneste
Skibe, som han lod bogge.« Fortællingen om Christian 17."s Seilads paa Skanderborg Sø be-
tvivles dog i Olufsens colleotanea· og C. Molbech bemærker nu ogsaa (Nyt Hist. Tidsstrift lll.
S. 260—61, Anm.), at denne Hosprakstens Beretning vel ikke er usandsynlig. men at Kongens
Stile- og Brevbog fra 1584—91 ikte indeholder mindste Spor om denne Seilads, medens man dog
der træffer saa meget Andet, som i hans Barndom har sysselsat ham. Der tilføiess sammesteds:
,,Det er heller ilte anført hos Slange, S. 1480, hvor dog Kongens technisie Jndsigt i Skibs-
bygning nævnes, og at han selv gjorde Udkast og Afrids til nye Skibe, der skulde bvgaes m. nt.«


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-6/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free