Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sabro H. — Vitten Sogn. 45
J Capellet under dette Chor
nedsattes i sin Tid de jordiske Levninger af Erector
Grev Mogens Frijs’s Forældre,
Niels Frijs, Herre til Favrskov, Skumstrup og Vadskjærgaard,
. født 1584, qs 1651,
Dorthe Gyldenstjerne af Bjersgaard
i Skaane, -s- 1634.
Endvidere
Anne Sandverg fra Løistrup, i- 1647,
Niels Frijs’s anden Hustru.
Jens Rosenkrantz til Faurskov og Ovitzovholm
med begge sine Fruer,
Dorthea Frijs, Datter af Grev Mogens Frijs,
Og
Beate Sehested, Datter af Niels Sehested til
Mulderup i Fyen.
Christoffer Offenbuvg, Fader til
Grev Mogens Frijs’s anden Hustru.
Gud give dem Alle en glædelig Opstandelse.
Som Minde over hæderlige Forfædre reistes denne Steen 1855 af
Grev Christian Emil Juel Wind Frijs
og Hustru
Thyra Valborg Haffner.
Hovedgaarden Favrskov eller Farskov nævnes i et Document af 31te Decbr.
1277 som tilhørende Biskoppen i Aarhus (Suhms Danm. Hist. X., S. 744). Fra
Begyndelsen as det 17de Aarhundrede tilhørte Favrskov den beromte Familie Friis (de
røde Friiser), navnlig Jorgen Friis (s- 1632), gift med Anna Ulfeld, en Datter as
Jost Ulfeld til Østergaard, Skumstrup og Moesgaard, hvorved ogsaa disse Gaarde for
en Tid kom i denne Families Besiddelse; deres Søn, ovennævnte Niels Friis (s1651),
hans Søn Mogens Friis, Geheimeraad, Skatmester og Stistamtmand i Aarhus, som
for sine Fortjenester fik adskillige af sine Godser ophøiede til Grevskabet Frijsenborg og
Baroniet Frijsenvold af Kong Christian V. (s- 1675). Siden den Tid har Favrfkov
været forenet med Grevskabet Frijsenvorg. Hovedgaarden er af Grundmuur med
hvcelvede Kjældere.
J ovennævnte Document af 1277 nævnes sogsaa ,,Sveghestorp« som en Aarhus
Biskop tilhørende Gaard, nu Soeistrup By.
Paa Lyngaa Præstegaards Mark er tvende Høie (Rt)ssers Hoi (formodentlig
Nises Høi, o: Kæmpehøi) og Boes Høi, i hvilken Jthins Søn Boe, der ihjelslog i et
Feltslag Kong Hotlser, men selv fik sit Banesaar, skal ligge begravet. Hother skal
hvile i en Høi, kaldet Kongens Høi, ved Sveistrup. Ved Bægaard Mark er imidlertid
ogsaa en stor Høi, kaldet Kongshøi. Ved Lyngaa er der en Høi, paa hvilken efter
Sagnet fordnm stod en Kirke, som nu er sunken (see Thieles Folkesagn ll. S. 202 og
169). J en Banke, som begrændset Mosegaard Mark ud mod Tranvjerggaard, findes
En helllig Kilde, ved hvilken Mange, endog i den sidste Menneskealder, have søgt Hel-
rede se.
Lyngaa hed 1277 Liunghøgh.
Vitten Sogn, omgivet as Lyngaa, Haldum og Folby Sogne samt
Hovlbjerg Herred i Viborg Amt. Kirken, noget sydlig iSognet, 21J2 M.
n. v. for Aarhus. Arealet, 1377 Thr. Land, er jevnt og tildeels sidt,
Jorderne leerblandede. Mod Syd findes Skov. Htk. 115374 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byen Vitten med Kirke, Præstegaard og Skole. Jalt
i Sognet 19 Gaarde, 30 Huse med og 24 uden Jord, hvoraf 6 G. og
6 H. udenfor Byen.
Indbhggeret 362. Udenfor Agerbrug og noget Skovarbeide gives
intet særligt Erhverv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
