Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2 Aarhus.
1850 i Grundoolden til iicevnte Mølle med Jndskrift: Gunnnlfr auk
Augntj ank Aslakr sank Rnlfr respu sten Dansi eftir Ful iilaga sin iar
mit-f) i dnf)1-, lJO knnungar barfnisk Gunulv og Ogvde (Eygauti)
og Aslak og Rolv reiste denne Steen efter deres Stalbroder Ful, som
faldt i [Aarl)us?], da Kongerne kæmpede mod hinanden. 2) Stenen, der
paa Worms Tid fandtes iFrue Kirke og som længe blev anseet for tabt,
indtil den 1866 fandtes i Havnen. Tydelig kan endnu kun læses:
ijabm Hedeby. 3) 1866 fandtes i Frue Kirke ved dens Restauration
en Steen med Jndskrift: Kitil kjspi Stjn pemsi ufsir lka fafmr Sin.
Kjeld reiste denne Steen efter sin Fader Jnge (Yngve). 4) I Cathedral-
skolen fandtes 1848 som Trappetrin et Brudstykke af en Steen, hvorpaa
læses: Osgej1·. Esger. 5) Veilby Stenen, der i dette Aarhundrede er
forsvunden fra Veilby, fandtes 1859 i Aarhus Havn. Jndsiriften er:
spurkil rispi Sten Dansj uftir Tuku mak Sin. Thorkel reiste denne Steen
efter sin Soigerfader (Ssvoger) Toke. 6) Hørning Stenen, funden 1849 ved
Beringbro i Hjelmslev Herred, er nylig ført til Aarhus og har følgende
Jndskrift: Tuki smjpr rif) stin jft purgjsl anmnmdar Sun is hanum gaf
kul uk frsjalsi. Toke Smed ridsede Steen efter Thorgils Gudmundsøn,
fom gav ham Kuld og Frelse (lyste ham iKuld og Kjøn og gav ham
Friheden). Den af Worm omtalte Steen, der laae paa Frue Kirkegaard,
er ikke funden. Af Musceumsbygningen gives paa foregaaende Side en
Afbildning.
Byclls Sygchuus, hvortil i 1856 blev indkjøbt den nedlagte Real-
skoles Bygninger og Grund, har Plads til c. 60 Patienter. Amtet har
Jndlcegningsret under samme Vilkaar som Byen.
Vallkcontoiket i Aathlls. Den 4de Deebr. 1837 aabnedes denne,
efter allerhøieste Approbation, kundgjort ved Placat af 20de Novbr. 1837,
af Nationalbanken inobenhavn oprettede Filial-Jndretning, under anførte
Benævnelse Dens Virksomhed bestaaer i Udførelsen af alle de samme
Forretninger, som drives af Moder-banken, og som Bestyrelsen er be-
myndiget til at udføre for enhver solid Handlende, ikke alene i Aarhus
By, men for Handelsstanden i hele Nørre-Jylland fra Skagen til Køl-
ding. Ved Contoiret er ansat en Kasserer, en Bogholder, en Fuldmiegtig
og 3 Assistenter. 1 Etages Bygning med bombefrie Hvælvingen
Af andre offentlige Bygninger meer-res: Bispegaarden, det nye Told-
kanmier, den anseelige Jernbanegaard med en stor Godshal, Bers-
bygmngcn, Anstalten for varme, romerske og russiike Bode, Vandværket,
Haandvcrrkcrforeningens Bygning med en stor og smuk Sal, Frimurer-
logcn, Fiskeboderue, Gasvcerket og Theatret. Byen er ifærd med at
opfore Cllsecnek og andre fornødne Bygninger for den der garnisonerende
Styrke af Fodsolt og Rytteri, deriblandt et stort Sygehuus, Tepot-
bvgninger m. m.
Folketcellingen 1870 udviste et Indbyggerantal af 15,025, hvortil
for den indlemmede Teel af Viby Sogn 458 Personer (hvoraf 7566 af
Mdkj. og 7459 af Kodkj.). Efter Folketoelling i Sommer-en 1875, der
var foranstaltet af Byraadet, har Aarhus nu over 19,500 Jndbyggere.
I 1855 var Folketallet kun MLllx i 1801: 4102; i 1769t 4156.
.—–s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
