Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarhus. 7
gangen og en Mængde Spor af de øvrige Hvælvinger, som hørte til
denne. I den vestre«Fløi finder man endog en hvælvet Hal (Kloftrets
Refeetorium) med to interessante Granitsøiler fuldstændig bevarede. Hele
Kirkebygningen er opført i Spidsbuestiil (efter Danske Atlas e. 1280), af
middelmaadig Størrelse, med 5 Hvælvinger og en Tilbygning paa den
søndre Side. Choret er høist eiendommeligt, baade derved, at det er
fiirkantet uden Afslutning, og paa Grund af dets slanke, i 3 Rum afdeelte
Vinduer. Tilbygningen, der ifølge et localt Sagn angives at være bygget
efter Reformationen, frembyder ikke en saadan Slankhed som Choret i
Vinduerne, men udmærker sig ved 3 eiendommelige og store Trappegavle.
Taarnet, som i Modsætning til det Sædvanlige er bygget i Kirkens
østre Ende, er usædvanlig fmalt og har et høit Spiir, som forøvrigt
senere er tilbygget. Ved Reformationen blev Frue Kirke fkjaenket til
Sognekirke, og Kloftret selv til Hospital. J Choret findes et herligt
Epitaphium over en Borgmefter Hans Pedersen (f 1650). Af mærkelige
Personer, der i ældre Tid ere begravne i denne Kirke, nævnes Jens Jensen
Brok til Clausholm, som blev dræbt af Jens Nielsen Løvenbalk til Avns-
bjerg, hvorfor denne 1405 maatte i Helsingborg i Dronning Margretes
« Nærværelse indgaae den mærkelige Sone med den Drcebtes Arvinger, som
findes omtalt ved· Clausholm. Den i D. Atl. omtalte Kampefteen, som
er indmuret i Kirkens vestre Ende, og hvorpaa man har villet finde ud-
hugget et Sværd til Minde om denne Gjerning, maa aabenbart betragtes
som en Liigsteen med et Kors fra den ældre christelige Middelalder (jfr.
3 lignende, som blive omtalte ved Domkirken). J Skibet fandtes en Lig-
steen over den bekjendte General-Admirallieutenant Grev Frederik Danne-
fkjold-Samsøe (f 1770), hvilken nu er sat ud paa Kirkegaarden. I Til-
bygningens Guld er nedlagt en stor hvid Marmorsteen med Jndskrift
»Stiftamtmand Oluf Borch de Schouboe og Arvingers Begravelse ti:
cevig Tid« (uden Aarstal). J Aarene 1865——66 restaureredes Kirkens
Indre ved Bygningsinspecteur Prof. Walther, hvorved enkelte af Hvæl-
vingerne ommuredes, Gulve, Vinduer, Døre og Stolestader fornyedes.
En Forhal indrettedes i det vestlige Parti af Sidefkibet. Kirken forsynedes
ved denne Leilighed med et nyt Orgel og et Varmeapparat. Epitaphierne
restaureredes og opfattes paany, forsaavidt de vare ien saadan Stand, at
de kunde istandsættes. Ved Gulvets Fornyelse og Varmeapparatets An-
bringelse blev det nødvendigt at rydde og tilfylde de Begravelser, der
endnu vare tilbage. Paa Hvælvingerne fremkom flere Spor af ældre
Kalkmalerier, der dog fornemlig bestod i en simpel Ornamentering paa
Gjordbuer og Ribber, som saavidt mulig bibeholdtes ved Restaurationen.
Nogle Aar senere restaureredes ogsaa Kirkens Ydre. «
Af Kirken gives her en Afbildning. Ligeledes gives paa foregaaende
Side en Grundtegning af Kirken med Kloftret.
Catbedralskolcu, Byens lærde Skole, beliggende ligeoverfor Dont-
kirken paa dens øftlige Side. Den ældste Skolebygning fra den katholske
Tid, som laae paa samme Sted, maatte formedelst Brøftfældigbed ned-
brydes 1762; den derefter opførte Bygning, som blev indviet i Marts
1766 af den berømte Rector Jens Worm, er den samme, som endnu
staaer, men paa Grund af Skolens Udvidelse ombygget og forøget med
en Etage i Aarene 1847—49 (Arbeidet standsedes gjentagne Gange ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
