Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mols H. — Helgencrs Sogn. 655
Indbyggere: 818. Jordbrug og betydeligt Fiskeri samt Baadfart er
Hoved-erhvervet Om Fiskeriet meddeles i Sognepraestens Beretning:
Fiskeriet er paa Grund af Sognets Veliggenhed (faa at sige havomflydt)
en vigtig Gjenstand for Erhverv og her fanges ikke blot i Bundgarn, i
Flyndergarn og med Snorer baade Sild, Torsk, Rødspætter, Makrel,
Hammer, men ogsaa om Efteraaret i Aalegaarde en betydelig Mængde
Aal, hvilken sidste Fangst især giver Sognet en god Judtcegtz der er
bygget over 50 saadanne Aalegaarde ud sra K·ysten. Asscetningen af Fisk
skeer sornemlig til Aarhus, med hvilken By en livlig Samfaerdsel finder
Sted med Baade, der høre hjemme paa Helgenaes. -
Sognet hører under Mols og en Deel af Sønder Herreders Juris-
dietion (Ebeltoft), Ebeltoft Amtstue- og Lægedistrictz 5te ngds· 4de
Udskrivningskreds 331te Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken
tilhører 2 af Sognebeboerne.
Helgences — ligesom Helnces i Fyen i Valdemar ll.’s Jordebog skrevet »Haslgha-
ners« —- har som dette sit Navn enten af Hel e, et i den hedenske Oldtid almindeligt
Mandsnavn i Norden, eller det betyder »det ellige Næs«. Kirken, som ligger høit
og derfor tjener til Sømærke, er opført af Kampesteen, med Taarn; kun over Choret
er Hvælving ellers Traloft. Paa Gulvet ligger et Gravdaekke af Egetree fra 1589,
som endnu holder sig godt, uagtet det ligger i Gangen; efter D. Atl. er her ogsaa en
Ligsteen over Sogneprorsten Oluf Sørensen Dal, som 1628 blev studt as de keiserlige
Soldater. Et Pulpitur i Enden af Kirken vansirer den meget.
Den jydske Halvo Helgences er ikke umærkelig i den danske Krigshistorie. J
Kong Harald Blaatands sidste Regjeringstid,. da han laae i Strid med sin Søn
Svend Tveskjceg, udrustede denne en Flaade, hvormed han overfaldt ham ved Helgences
og slog ham paa Flugt. Ifølge Saxos Beretning var det ogsaa efter en Kamp med
Sønnen her, at den gamle Konge blev skudt af Palnatoke, hvorimod Knytlinga-Saga,
som Suhm følger i sin Danmarks Historie, henlcegger Scenen til Jssefjorden, og
andre Kilder til forskjellige andre Steder. Under Krigen mellem Kong Magnus den
Gode og Svend Estridsen traf den Første«en Efteraarsaften i Aaret 1044 Svends
Flaade ved Helgenees og» drev ham paa Flugt efter et heftigt Søslag, som varede hele
Natten. Blandt de Eiendomme, som Biskop Peder Vagnsen 1203 skjænkede til
St. Clemens Kirke i Aarhus, var ogsaa Helgenæs-Gaard. Denne er formodentlig
den samme, som senere kaldtes Kongsgaard, hvor efter D. Atlas de kongelige Iagt-
betjente skal have opholdt sig, naar Kongen holdt Jagt her, og hvormed endnu nogle
Vondergaarde bencevnes; her skal nemlig iiceldre Tider have været en stor kongelig
Dyrehave. Hel ences var forhen et eget Fogderi og Virk; i Aarene 1523—24 var
saaledes Jens iZedersen Basse Foged paa Helgences, og Helgenas Birk synes endnu
at have existeret 1740, men var dog allerede 1688 lagt sammen med Mols og-
Sønder Herreder. Efter en Jndberetning til Cancelliet af 1622 fra ovennavnte
Sogneprcest ·Oluf Sorensen Dal (meddeelt i Nye danske Magazin lll, S. 144 flg.,
jfr. Grundtvtgs Folkeviser tll, 926) skal Marsk Stig (»Marsti«) have eiet Landet
Helgences. Paa den smalle Hals eller Tunge, hvorved-Helgences er landfast med Mols
Land, skal samme Marsk Sttg efter Kongemordet have opført en Mnur af Kampesteen,
den saakaldte »Dragsmuur«, hvoraf der endnu er tydelige Levninger-Fy Den gaaer i
en ret Linie (paa Manfas Kort urigtigt angivet i en Bue) over det smalleste og laveste
Sted af Tangen, som her hæver sig i en jevn lille Ruuding fra den ene Kyst til den
anden, medens der baade nord og syd for samme findes høie Bakker. Det, som er
tilbage af Muren, er kun Grunden, omtrent 1 Alen høi, bestaaende af utilhugne Kampesteen.
J den første slesvigske Krig blev den nordlige Side tildcekket med Jord, hvorimod den
s dlige Side forblev, som den var, for at Soldaterne kunde søge Daekning bag den.
idt igjennem den gaaer en Kjørevei til den østlige Side af Helgences. Paa ingen
af Siderne gaaer Muren lige ned til Stranden; paa den vestli e Side ved Begtrup-
Vig er sormodentlig Noget bortryddet for den vestlige Kjøreveis Skyld; paa den østlige
8) Efter «et Sagn skal Kongemorderens Lig ved Nattetid være ført ind i Helgences Kirke og der
hader-lig begravet ved vor Frue Alter (Nve danske Mag. lll» S. 146), men Sagnet lader ham
ogsaa ligge begravet i Kirker i Fyen og Sjælland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
