Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sønder H. — Kolind Sogn. 647
er høitliggende med mellemsiydende Engdrevz Jorderne i det Hele lette og
nogle sandede. I Sognets midterste Deel findes 2 mindre Aalob og
Sognets uordlige og vestlige Sider begrændses af Ryomgaards-Aa.
Htk. 917J8 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Kolind ved Kolindsund med Kirke, Præstegaard,
Skole, Kro og Veirmolle, og Bugtrup. Jalt i Sognet 24 Gaarde,
14 Huse med og 14 uden Jord, hvoraf 4 G. og 10 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 289. Jordbrug er Hovederhvervet. Ubetydeligt Fiskeri
i Kolindsund.
Sognet hører under Mols og en Deel af Sønder Herreders Juris-
diction (Ebeltoft), Ebeltoft Amtstue- og Lægedistrict; 5te ngds. 4de
Udstrivningskreds 347de Lægd. Med Annexsognene Ebdrup og Skarreso
een Commune. Kirken tilhoer Sognebeboerne.
Kolind Kirke er opført deels af yu ne Steen, vistnok oprindelig, deels af Munt-
steen, Taarn, chelleloft i Skibet, i C oret Hvælving En Runesteen laa som Dør-»
tærskel under Døren mellem Vaabenhuset og Kirken. Da den var bleven anmeldt i
1868 for Etatsraad Worsaae, blev den ved hans Foranstaltning opstillet iVaaben-
huset. Den er meget stor og har 4 Rækker Ruuer. Jndstrifteu tydes saaledes: Toste
x3st3·dek1131e Steen efter sin Broder Tue, som døde østerpaa, sToste var] Osveds Smed
r tte t .
J Bugtrup (,,Bukkethorp«) var 1416 en Adelsgaard, tilhørende Fru Martine
Pallesdatter.
Kolindsund, benoevnet efter Byen, som ligger ved sammes Vestspids, blev i
Tidernes Løb en Jndsø. Det var den der oprindelig hed Dyrsø (Dyursæ), ligesom
Aaen hed Dyrsaa, og gav Navn til de tvende Herreder: Nørre Herred Dyrs eller Djurs
og Sønder Herred D. Det er sandsynligt, at der fra Randers Fjord (egentlig Grund
Fjord) i gamle Dage har været Seilads forbi Estrup, gjennem Pindstrup og Ryum
Moser til Kolindsund, og at dette ifølge Navnet har staaet i umiddelbar Forbindelse
med Kattegattet. Til Udtørring af hele denne Sø har der dannet sig et Actieselskab,
der i 1872 har tilkjobt sig Hovedgaardene Vedø og Fannerup. Paa den aarlige
Generalforsamling i Actieselskabet for Kolindsunds Udtørring den 22de Juli 1875 gav
Formanden følgende Udsigt over Arbeiderne: Der var i det sidste Halvaar indtraadt
Uheld og Vanskeligheder, som dog ikke vare større, end at man med Sikkerhed kunde
sige, at de alle vilde blive overvundne. Søens Udpumpning, der begyndte i Mai
Maaned 1874, var i November Maaned omtrent fuldført, idet hele Seens Areal —
4000 Tdr. Land — var tørlagt paa omtrent 200 Tdr. dybere liggende Strækninger
nær. J Begyndelsen af indeværende Aar gjennembrødes eller rettere undergravedes
den vestlige Dæmning af udenfra tilstrømmende Vand, der atter fyldte Soen i en
Høide af 3 Fod. Der toges strax fat paa Lukning af Bruddet og paa Digets Jstand-
sættelse, hvorefter Udpumpningen igjen begyndte. J Juni Maaned var Vandet ud-
pumpet endnu fuldstændigere end ifjor, og man havde taget Forholdsregler for at bort-
lede Vandet fra de ovenomtalte dybere liggende Strækninger, hvilket dog først fuldstændig
vilde kunne ivær·kfættes, naar den omgivende Søbund om nogen Tid har opnaaet større
Fasthed. Jorden er gjennemgaaende af fortrinlig Beskaffenhed, Søbunden viste sig
efter Udtørringen dækket af et flere Alen dybt Dyndlag, som dog hurtig ved Luftens
Paavirkning er bleven saa fast, at Mennesker og Dyr med Lethed kunne færdes paa
det, ligesom det er særdeles tjenligt til Udgravning og anden Behandling. Kun et
mindre Areal —- omtrent 150 Tdr. Land — i Soens østlige Deel er dækket med
Sand, og der havde her endog hævet sig en Sandflugt, som udbredte sig over nogle
Tonder Land af det omliggende Terrain. Ved Overrisling var der dog blevet bedet
paa dette Forhold, som Nygtet i høi Grad havde overdrevet, og de nævnte Sand-
strækninger vilde om føie Tid være omdannede til gode Enge. Paa det Sted, hvor
Gjennembrudet skete, var Vandtilstromningeu regulerer ved Foryoielse af en udenom
Diget løbende Vei. Om kort Tid vilde en yderligere Vetryggelse fremkomme ved, at
en Jernbanedrrmning lægges tæt udenom den forhøiede Vei, hvorved Vandet fra nogle
udstrakte Enge Vest for Jernbanedæmningen ikke længere kan true Sødiget. En anden
Vanskelighed laa i Ordningen af Selskabets Forpligtelser til de omboeude Lodseiere«
150 i Tallet. Dette Forhold var uu i det Hele ordnet, og de Lodseierne tilkommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
