Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sonder H. — Tistrup Sogn. 641
Hovedgaarden Høgholm, tidligere kaldet Vjornholm, er en af Landets ældste
og tncerkeligfte Herregaarde. Den ti hørte i det 14de Aarhundrede Familien Hvide,
den beromtefte danske Adelsslagt i Middelalderen, der talte saa mange dygtige Stats-
mand, tappre Krigere og myndige Pralater blandt sine Medlemmer; man behøver blot
at nævne Absalon og Esbern Snare, Andreas Sunesen, Jacob Erlandseu, Jeus
Grand, Kongemorderen Marfk Stig. En Sonneson as Sidstncevnte, der ligesom han
heed Stig Andersen og var Marsk, eiede Bjornholm 13t51; Grunden, hvorpaa Gaarden
laae, havde han arvet fra fine Forfædre, men Gaarden selv skylder ham sin Tilværelse
J et Mosedrag ved Veien mellem Grenaa og Aarhus anlagde han et Voldsted i en
regeltnasssig Fiirkant, hvilket han omgav med tredobbelte Grave; her blev Borgen op-
ført, paa samme Sted, hvor det nuværende Hogholm staaer, men hun gamle Bygning
er for lange siden forsvunden, og kun Munrsteensbrokker i Grunden ere endnu tilbage
as samme. Mod Øst og Vest var Stedet utilgængeligt ved Vand og Moser; paa de
to andre Sider blev der anlagt to befæstede Ladegaarde, Drammelstrup mod Shdvest
og Obdrup mod Nordost, af hvilke navnlig det sidste var et vigtigt Udeuværk, bestaaende
af et eneste Taarn, hvoraf endnu sees betydelige Levninger, og som beherskede Veien
fra Grenaa. Og det var ikke uden Hensigt, at Stig Andersen valgte netop dette Sted
til Opforelsen as sin Borg; thi ligesom saa mange af sine hedengangne Frander op-
traadte han fjendtlig mod Kongemagten, og det under en af Danmarks dygtigste og
meest energiske, men tillige meest hensynsløfe Konger. Allerede i Krigen mellem Kong
Christofser ll. og Grev Geert tog Stig Andersen Parti med Greven, som derfor ikke
alene 1833 gjorde ham til sin Marsk, men tillige indrømmede ham store Herligheder
og viste ham betydelige Begunstigelfer; en Strid, han havde med Niels Ebbeer til
Nørreriis, og hvori Greven dømte til hans Fordeel, skal derfor have været Anledningen
til, at denne fattede den raske Beslutning at dræbe Greven, hvilket ·blev Grunden
til Danmarks Frelse. For at fjerne en faa fremragende Mand gjorde Valdemar
Atterdag, hvem Grevens Mord hævede paa Thronen, Stig Andersen til Statholder i
Estland, hvorfra han vendte tilbage 1347, da Landet Aaret iforveien var blevet solgt
til de tydske Riddere. De store Byrder, Kongen paalagde Folket, vakte især Mis-
fornoielse i Jylland; Oproret brød tilsidst ud med stor Voldsomhed, og da Stig
Andersens Søn Ridder Ove Stigsen og hans Broder Peder Andersen til Margaard
tilligemed den mægtige Ridder Niels Vugge til Hald, hvilke Mænd vare sendte som
Underhandlere til Kong Valdemar, paa Hjemreier bleve myrdede i Middelfart ved
Nytaarstid 1359, som man almindelig antog efter Kongens Befaling, tog Stig
Andersen endnu virksommere Deel i samme og trodsede paa sit faste Bjørnholm Kongens
Vrede. Vel sluttedes Pintsedag 1360 det bekjendte Forlig i Kallundborg imellem
Kongen og Adelen, hvilket Stig Andersen var med at forsegle som den første Verdslige,
og derefter forekommer han i nogen Tid hyppigt i Kongens Raad; men 1368 udbrod
Oprøret igjen med fornyet Styrke, idet Jydernes Høvdinger med Stig Andersen og
Claus Limbek i Spidsen sluttede Forbund med Rigets udvortes Fjender, hvorover
Kongen nødtes til i 4 Aar at opholde sig udenfor Danmark. Under Krigen døde Stig
Andersen i sin fulde Magt og Glands 1369, og Bjornholm gik i Arv til hans Sønneføn
Ridder Anders Ovesen og dennes Søstende. Anders Oveer døde kort efter 1418;
hans Søn Ove Andersen til Bjornholm døde ugift og arvedes af sin Moder Fru Elfe
Krognos, der siden ægtede Otto Nielsen Rosenkrands, hvorved Bjornholm kom til
denne Familie, der havde ældgamle Besiddelser i denne Egn af Landet, hvilke tildeels
endnu den Dag idag ere i dens Hænder (jfr. forøvrigt Hevringholm, Rosenholm), og
som afløste Familien Hvide i Berømmelse ligesom i Besiddeler af Bjornholm. Dog
vare i Begyndeler adskillige Andre lodtagne i Gaarden foruden Otto Nielsen og hans
Frue, saaledes Ove Tagesen (Reventlov·) og Henrik Tagesen, der blev henrettet som
Anforer for det jydske Bondeoprør 1441z men Otto Nielsen og hans Søn Erik Ottesen
udløste dem alle, saa at de efterhaanden bleve Eneeiere af Bjørnholm, hvortil de sæd-
vanlig skreve sig. Otto Nielsen stod i stor Anseelse hos Kong Christoffer af Baiern,
som forlehnede ham med Kalø Slot og udnævnte ham til Rigshofmester, ligesom ogsaa
hos den følgende Konge Christian l., der forlehnede ham med Skanderborg Slot, hvilken
Forlehning han dog snart afstod til fin Søn; han skaffede Bjornholm Birkeret 1409
(fenere Høgholms Virk, ophævet 1812), og sammenkjøbte efterhaanden betydeligt Gods
i denne Egn, omhyggede 1465 Tistrup Kirke, som var hans Sognekirkekx ligesom
han tidligere havde bygget den smukke Marie Magdalene Kirke i Sønderhald Herred,
") Der var ogsaa paa den Tid et anfeeliat Capel paa Bsornholm, indviet til Vor Frue, St. Gertrud
og St. sat-gen.
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
