Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sønderhald H. —— Horning Sogn. 609
Høiesteretsdom af 1ste December 1857 tiltjendt den med Stifteren be-
slægtede Familie Arenfeldt (jsr. Høiesteretstidende for 1857, S. 509 fs.).
Horning Kirke er en anseelig Korsbygning as tilgulgne Kampesteen med et smukt
Taarn, forsynet med et rundt Spiir, der saavelsom ee den øvrige Kirke er tækket
med Vly. De noget lave Hvælvinger ere prydede med skjønne Gibsfigurer, der fore-
stille bivelske Personer. J Kirkens nordre Fløi er et med en· smukt sorarbeidet Jern-
Gitterport forsynet Vegravelfescapel for den hørningske Stiftelses Fundator Oberst
Hans Friis til Kragerup, Clansholm (see dette), Hevringholm, Tnstrup og Essenbæk
(·f 1697), i hvilket findes ans Billede i Legemsstorrelse as hvidt Marmor i knælende
Stilling (as den italienske nnstner Ouilinus) og et Epitaphium af sort Marmor. J
Hvælvingen nnder Capellet staae hans, hans tvende Hustruer Helvig Marsviins (f 16782
og Dorothea Brokdorffs (-f 1693) samt flere til Familien ørende Personers Kister,
deridlandt Generallientenant Christian Rantzau Friis til evringholm og Tustrup
(-f 1731). J Kirken findes en Fortegnelse over Sognepræsterne siden Reformationen,
samt en meget stor 16armet Lysekrone og flere smukke Oliemalerier. Prædikestolen, der
nheldigviis er anbragt paa det mørkeste Sted i den i al sin Skjønhed just ikke lyse
Kirke, er skjænket 164l af Bistop Hans Borchardsen i Ribe, Jorgen Nielsen, Sogne-
prcrst for Aarslev og Hørning, og Peder Rastnussen Fisker i Gnndestrup, Kirkeværge.
Vasa saaka, bestaaende af en udmærket smuk, stor Sølv-Alterkande med Kalk og Dist,
alt ægte forgyldt, og et stort Sølvsad til Døbefonten, hvilket alt er skjænket til Kirken
af Oberst Hans Friis, gjemmes i et særeget Skab i Chorets Væg. Altertavlens
midterste Maleri, forestillende den korssæstede Frelser, er fra den nyere Tid; det overlfte
Maleri forestiller Opstandelsen, det nederste Nadverens Jndstiftelse, men er temme ig
uheldigt; omkring paa Hjørnerne ere de 4 Evangelister med deres Symboler anbragte.
Skranken for Alteret dannes af en Christusfigur med de 12 Apostle. Choret er ved et
forgyldt Gittervcrrk med Port adskilt fra den øvrige Kirke. J den søndre Fløi findes
et af Oberst Friis skjænket, endnu ret godt Orgel. Kirken har 3 Klokker, hvoraf især
den ene er meget stor og vidtlydende. Da Kirkegaarden tillige er planeret og be-
plantet, danner denne Kirke med dens Omgivelser et meget smukt Ensemble.
Tustrnp var en Vondeby af 4 Gaarde, hvilke af Kong Frederik tll. bleve til-
skjodede oftnævnte Oberst Hans Friis, Eier af det nærliggende Clausholm, fra hvis
Jorder og Gods den nye Gaard Tustrup blev completteret til Hovedgaard 1657. Han
tilbragte efter Clausholms Salg til Storeantsler Reoentlov sine sidste Leveaar paa
Tustrup, hvor han døde 72 Aar gammel den 14de December 1697, efter 1695 at have
oprettet Tustrup Gaard og Gods til et Stamhuus for sin Brodersøn Oberstlieutenant
Gregers Friis, efter hvis Død 1711 det tilfaldt dsxnnes ældre Broder Oberst Christian
Friis, der 1726 oprettede et nyt Stamhuus af Tustrup og Essenbæk i Forening med
det for ham selv af Hans Friis oprettede Stamhuus Hevringholm (see dette); han
døde ligesom Broderen ugift, den 2den Juli 1727, og var den sidste Mand af den be-
rømte Slægt. Grev Joachim Beck-Friis i Skaane, der fik Tilladelse til at nedlcegge
Stamhuset, solgte 1784 Tustrup og Essenbæk til Christian Kallager af Meilgaard,
Generalauditeur i Søetaten, der igjen 1787 solgte begge Gaarde til Kammerherre og
Amtmand Peter Severin Fonss til Lovenholm og Borgmester Johan Frederik Carøe i
Randers Endnu samme Aar solgte disse to Eiere Tustrnp til Anders Dyhr, efter
hvem Gaarden har tilhørt Anders Sørensen Møller m. Fl. i Slutningen af forrige
Aarhundrede, Forvalter Erik Poulsen paa jClausholm, Geheimeconferentsraad Schilden-
Hvitfeldt til Clausholm 1808—9, Baron Holger «Rosenkrands 1809—32. Senere
A. Pind, nn dennes Søn Premierlieutenant J. Pind.
Horning Kirke var fordum et Præbende eller Kannikedom til Aarhus Domcapitel.
Man antager, at Alling-Aa eller Mosestrækningen fra Bruusgaard forbi Vestek- og
Øster-Alling og Estrup til dens Udløb i Grund-Fjord i gammel Tid har været seilbar
og beseilet, hvoraf skal findes Spor. J Sognets østlige Deel findes tæt ved Alting-Aa
og Fløistrup en aflangrund Bakke, der kaldes Brattingsborg, og hvorom Sagnet be-
retter, at der skal have ligget en Borg. Fløistrup har været et eget Sogn, hvis Kirke
med en Kirkegaard tilhørte Essenbæk Kloster, der ogsaa eiede 7 Gaarde og 2 Bol i
Horning samt Gaarde i Byerne Balle, Gundestrup, Krogsager, Lund, Moeskjcer og
Tustrup 1479 og 1492. Floistrup Kirke var indviet til Jomfru Marie og efter Sagnet
bygget af en adelig Jomfru, som strandede ikke langt derfra og blev reddet. Efter
Reformationen gik Floistrup Sogn ind, fordi det var for lidet til at vedligeholde
Kirken, og fordi Præsten i Virring, hvortil det var Annex, ikke om Vinteren kunde
komme derhen uden at drage udenom et stort uveibart Kjær. Af den nedlagte Kirke
findes endnu Spor. 3
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
