Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 Rugsø H. — Orsted Sogn.
J Sognet: Byerne Orsted med Kirke, Præstegaard, Bolig for Di-
strictslægen, Apoti)ek, Skole, 2 Beirmoller, 2 Kjobmandshandler, en Land-
brugssorening og Kro, Hollandsbjerg med Skole, Bode med Skole,
Hevring med Skole, Lille-Sjørnp, hvoraf dog en Gaard hører til
Byer Sogn; Hovedgaarden Stenalt med Veir- og Bandmolle og en i
1866 paa en nedlagt Fæstegaard opført herskabelig Bolig, Christians-
lund kaldet, 59 Tdr. Htk., med 420 Tdr. L. Ager, 240 Tdr. L. Eng
og 100 Tdr. L. Skov (desnden e. 100 Tdr. Htk. Feeftegods, Orfted,
Voer og Estruplund Kirker, samt 300 Tdr". L. Ager og Eng og 500
Tdr. L. Skov, beliggende i Gjesing og Marie-Magdalene Sogne i
Sønderhald Herred); Gaarden Orfted-Sandgaard. Jalt iSognet
104 Gaarde, 167 Huse med og 119 uden Jord, hvoraf 29 G. og 110
H. udenfor Vyerne.
Indbyggere: 2032. Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet hører under Rugsø, Sønderhald og Øster-Lisbjerg Herreders
Jurisdiction (Nanders), Randers Amtstuedistrict og Orsted Lægedistrict;
3die ngds. 4de Udstrivningskreds 325de Lægd. Sognet danner en egen
Commune. Kirken tilhører Besidderen as Hovedgaarden Stenalt. Til
Huusarme er i 1867 af Justitsraad Nygaard skjænket en Obligationfjpaa
1000 Rd., der forrentes med 41J2 pCt.
Ørsted Kirke er oprindelig bygget i Ruudbnestiil af hugne Kampesteen, med et
stort yngre Taarn af Mnursteen med Pyramidetag. Senere indhyggede spidsbuede
Hvælvingen Mærkelige Portaler findes, der dog desværre have lidt meget ved senere
Tiders Ugunst. Den Sydlige, der er tilmuret, har Overliggeren prydet med et Par
Løver eller Griffer i Kamp med hinanden. Paa Karmstenen tilhøire fremstilles øverst
Herren med Korsglorie og holdende Evangeliebogen og nedenunder Adam og Eva med
Kundskabens Træ samt endelig et Par Figurer, af hvilke den ene synes at vare en
Munk, der prcediker Christendommen for en anden Person. Paa Karmstenen tilvenftre
afbildes øverst en Konge med Krone paa Hovedet og holdende Svardet og nederst en
Bordt af smukt Løvvcerk. Overliggeren af det nordlige Portal, hvilken skjules af
Vaabenhufets lavtliggende Bjcelkeloft, prydes af et Billede af Frelseren med Evangelie-
bogen og Haanden oprakt til Velsignelse samt en Figur paa hver Side, ligesom ogsaa
andre Figurer og Løvvoerk sees paa denne Portal. Flere andre Steendilleder findes
desuden paa Kirkens Mure, ligesom ogsaa en mærkelig gammel Granit Døbefont med
romansk Løvværk. J Chorets nordlige Mnur er indsat en pragtfuld Steen over Bjsrn
Andersen (den Yngre) til Stenalt og Bjørnholm, f. 1532, s- 1583, med sine tvende
Hustrner, Sidsel Ulfstand og Karen Friis. Stenen, som er prydet med deres ud-
huggede Billeder i Legemsftørrelse, er fortrinlig hugget og hører til det Bedste af den
Art i Danmark J Chorets sydlige Muur en noget mindre Steen over Sønnen
Jacob Bjørn til Stenalt, -s- 1596, med Hustru Fru Anna Krabbe, -s- 1618. Den
sidstnoevnte Steen er meget mishandlet. Ifølge Pont. D. Atl. tilbyggede Jacob Bjorn
og Hustru et Gravcapel ved Chorets Sydside, der skal være nedbrudt i 1828, men
hvoraf aldeles in en Spor sees. Flere andre store Ligstene findes navnlig i Chorets
Gulv. Under CZorbnen en Tavle med Judfkrift, at Fru Anna Krabbe i 16l3 har
givetl eg lskolvforgyldt Kalk og Difk og ladet gjøre en Sølvkande til Alteret af den
game a .
Den første Oprindelse til det ældgamle S tenalt eller Steenholt, som Navnet tidligere
streves, formodes saavel i K. Hansens ,,Danfke Ridderborge«, hvor denne Gaard er beskrevet
S. 1—34, som i Prof. Beckers Herregaardsbeskrivelser at være at søge i en paa dette af
Moser og cher omgivne Sted anlagt Bor . Et dunkelt Sagn beretter, at en Jomfru
Gunder paa Stenalt skal have bygget kjorring Kirke og ligge der begravet paa
Kirkegaarden (jfr. Skjørring Sogn); men den første sikkre historist bekjendte Eier af
Stenalt, Bo Leigel af en ellers ubekjendt Familie, forekommer først i Midten af det
14de Aarhundrede. Han solgte 1375 Stenalt med alt Tilliggende til Jens Muus af
en gammel og anseet Slce t, efter hvis Død Gaarden gik i Arv til hans to Sønner
Lars og Strange Muus, vilken Sidste senere overdro Broderen al sin Arv. Lars
eller Lanrids Muus efterlod sig ingen Sønner, hvorfor tenalt ved hans Datter Annas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
