- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
567

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









Stooring H. — Albæk Sogn. 567

for Støi-stedelen af sandmuldet og sandet Beskaffenhed. Sognets nord-
vestlige Deel begrændses af Linde-Møllebæk. Landeveien fra Randers
til de to Færgesteder (Mellerup og Udbhhøi) paa den veftlige Side af
Randers-Mord passerer Sognet. Htk. 2281l8 Tdr. A. og E.

J Sognet: Byerne Harridslev med Kirke og Skole, Lindbjerg,
omtrent det Halve af Meilby (Resten i Linde Sogn, Nørhald Herred)
med Skole; Lindbjerggaarde, Vanggaarde (,,Gaardene paa Vang«).
Ialt i Sognet 48 Gaarde, 36 Huse med og 33 uden Jord, hvoraf 12 G.
og 44 H. udenfor Byerne.

Jndbyggere: 698. Jordbrug er Hovederhvervet.

Sognet hører under Nørhald, Støvring og Galten Herreders Juris-
diction (Randers), Randers Amtstue- og Lægediftrict; 2den ngds. 4de
Udstrivningskreds 389 Leegd. Med Annexsognet Albæk een Eommune.
Kirken tilhører Støvringgaard Kloster.

Harridslev Kirke er opfort af Kampesteen, udvendig tilhuggede, Taarn, hvis
nederste Deel er af Kampefteen, hvcelvet ogsaa under Taarnet; dette staaer i For-
bindelse med Langhufet ved en Rundbue. Smukt Alterbillede, Christi Opstandelse,
malet af Schleisner i 1866. Prædikestol i Renaisfanceftiil med godt Billedskjaerer-
arbeide, stjanket af Peter von Sprechelsen, hvis Vaaben er anbragt derpaa.

Meilby har tidligere havt Kirke og været et eget Sogn; Lindbjerg maaskee
ligesaa. Lindbjerggaard var en Adelsgaard, som af Kongen blev solgt eller udlagt
i Betaling til Ollegaard Gyldenstierne, Enke efter Hr. Christian Friis til Lyngby-
gaard,d hvis Broder Oberst Hans Friis til Clausholm 1658 kjøbte Halvparten
af hen e.

Ved Meilby findes en Runesteen, see Jydske Samlinger 1V. 2. 198. Efter en
nøiagtigere Afskrift maa læses: 0111 rjsp stin kansj akt Oskl sun sjn jas daupr

uart) . ; . uk ujgia . . . Une reiste denne Steen efter sin Søn Eskil, der døde . . .,
Thor vie [disse Runer].

Albæk Sogn, Annex til Harridslev Sogn, omgivet af dette, Gim-
ming og Stovring Sogne samt Randers-Fjord. Kirken, omtrent midt i
Sognet, 1 M. o. n. o. for Randers. Arealet, 2950 Tdr. Land, hvoraf
48 Tdr. Land Fredskov (Østrup Skov), er bakket i den nordlige Halv-
deel af Sognet, hvorimod den sydlige Halvdeel for Størstedelen bestaaer
af flade og fortrinlige Enge, der gjennemskjceres af flere mindre Aaløb,
og hvori findes en mindre Indfø, Laae-Sø. Jordsmonnet er leret og
leermuldet. Htk. 3155Z8 Tdr. A. og E., 11J4 Tdr. Sksk.

I Sognet: Byerne Albæk med Kirke og Skole, Bestrup (1 Gd.
121Z4 Tdr. Htk. og 2 Gd. 131J2 Tdr. Htk.), Østrup; Albæk Veir-
og Bandmølle. Ialt i Sognet 16 Gaarde, 26 Huse med og 32 uden
Jord, hvoraf 4 G. og 15 H. udenfor Byerne.

Judbyggere: 496. Jordbrug udgjør ligesom i Hovedfognet Ind-
byggernes Hovederhverv«

Sognet hører til de samme Adminiftrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 2den ngds. 4de Udskrivningskreds 388de Lægd. Kirken tilhører
Støvringgaard Kloster.

Albæk Kirke er oprindelig bygget af Liimsteen, Taarn med Spidstag. Paa
Choret findes en rundbuet Muurkrands, rund Chorbue. Langhufet er hvcelvet med en for
en Landsbykirke meget sjelden Tøndehvcelving, som hviler paa 4 fremspringende Piller
paa hver Side; Choret har en Krydshvcelving og Taarnet en Stjernehvcelving. Smukt
Alterbillede, malet af Schleisner i 1864·

J Østrup har været et gammelt Slot eller en stor Gaard, som har tilhort de

katholske Bifkopper i Aarhus og i D. Atlas antages for at være det »Østthorp«, hvor
Biskop Svend af Aarhus sik sin Helsot 1191, hvorimod Suhm (Dantn. Historie Vill.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free