Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mariager. 525
Byen hører under Randers Amtstuedistrict og Mariager Læge-
district. Distrietslcegen boer i Byen. Apothek. 4de Udskrivnings-
kreds 425 Lægd. Valgsted for Amtets 1ste Folkethings-Balgkreds.
Ved T oldsted et er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassistenterz
ved P o stvcese n et en Postexpediteur, der tillige er Bestyrer af Telegrap h -
sta ti o n e n.
Byen har en Sparekasse, oprettet 1853. I denne indestod den
the Deeember 1872: 67,284 Rd.; opsparet Capital 2,466 Rd.
Af Mariager Byes Segl, forestillende et Anker, gives her en Af-
bildning.
Denne lille Kjøbstad, den næstmindste t Landet, skylder det tætved liggende forhen-
værende Kloster (see Mariager Landdistrict) sin Oprindelse som sit Navn. Tidligere
var det en Landsby, uvist af hvad Navn. Sandsynligviis eiede Glenftrup Kloster
(kaldet »de hellige 3 Marers«), der gik tilgrunde henimod Midten af det 15de Aar-
hundrede, og som hvis Fortsættelse Mariager Kloster, hvilket dets Eiendomme tilfaldt,
kan betragtes, fra gammel Tid den Grundstrakning, hvorpaa saavel Mariager By som
Maren Kjær og Maren Mølle ere beliggende. Klostrets Nærhed bevirkede her, som
andre Steder, at Haandvcerkere og Handlende flyttede til og nedsatte sig; ogsaa kan
Stedets Skjønhed have medvirker til, at Flere her toge Bolig, saa at det efterhaanden
gik over fra Landsby til Kjøbstad. Mariager Bything (forskjelligt fra Birkethinget)
nævnes allerede 1456, og 1495 findes en Byfoged navngiven. 1536 sendte Mariager
ligesom Kjøbstæderne Deputerede til den bekjendte Rigsdag i Kjøbenhavn, hvor Refor-
mationen indførtes Paa nogle Kjobstadsfortegnelser fra det 16de Aarhundrede findes
den opført, paa flere andre derimod ikke (jfr. Hist. Tidsskr V, S.32 flg.), og egentlig
Kjøbstadrettighed fik Byen vistnok først ved Christian lV.’s Privilegier af 23de Mai
1592, der bevilgede, at Jndbyggerne i Mariager herester maae bruge saadan Handel
og borgerlig Næring og Kjøbstadfrihed, som andre Kjøbstæder i Riget nyde, navnlig
samme Privilegier som Hobro; ihvorvel Byen tidligere, som anført, under Klostrets
Værn, har udøvet nogle as de Rettigheder, som tilkom Kjøbstæder, ligesom den ogsaa
allerede i Kong Christian lll.’s Tid (og indtil Rednctionen 1739) havde en Latinskole.
De ældre Privilegier as 1449 og senere Aar, som findes anførte i D. Atl» løde ogsaa
alle paa Klostret, til hvilket Byens Jndbyggere endogsaa maatte præstere Hovarbeide
indtil 1631, og tildeels uden Tvivl lige til 1664, da Klostret kom i Privates Hænder.
Byen havde sin egen Kirke, kaldet St. Peders Kirke, forskjellig fra Klostrets; 1469 gav
Kong Christian l. Klostret jus patronatus over samme, men da Klostret seeulariseredes,
blev denne Byens gamle Kirke nedbrudt, og den anseeligere Klosterkirke anviist Byen
til Sognekirke (see ovenfor). Byens Øvrighed var en Borgmester og 2 Raadmænd,
som den skulde vedblive at beholde ifølge Fdn. af 28de Jan. 1682; men samme maa
snart efter være bleven indskrænket til en Byfoged.
En stor Jldebrand, som den 22de Juni 1573 (i D. Atlas sættes den til Aar
1583) overgik Mariager, var især Skyld i, at denne By standsedes i den gunstige Ud-
vikling, som under Klostrets Friheder og Beskyttelse syntes at ville blive den tildeel.
Lignende Ulykker have, skjønt i ringere Grad, hjemsøgt Byen 1732, 1764 og 1ste De-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
