- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
521

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Mariager. 5 21

rigeligt ind i denne herlige Kirke.« Den veftlige Deel af Kirken var
lavere end den øftligez denne lavere Deel, der kun havde een Rad Hvæl-
vinger, dannede ligesom i Maribo Kirke Jomfruchor. Det maa jo i det
Hele holdes fast, at disse tvende Klosterkirker begge tilhørte samme Orden,
nemlig St. Birgittes eller den hellige Frelserens Orden, og derfor have
tilsammen Meget af det Særlige i deres Bygningsform, med Forsiden
vendt mod Øst, medens Choret var vendt mod Best, Taarnet anbragt ved
Enden af dette og med det brede Midtskib med de lavspændte Hvælvinger
(see foran Beskrivelsen af Maribo Kirke). Et fiirkantet Taarn, fom endnu
staaer, sluttede Bygningen mod Vest-M J Slutningen af forrige Aar-
hundrede trængte en Deel af de store Hvælvinger til en gjennemgribende
Restauration, og man fandt det oeconomisk nødvendigt at nedrive og
jevne med Jorden den største Deel af et af Danmarks bedste gothisie
Bygningsværker. En pralende Jndskrift over Døren forkynder, at Kirken
er »ombygget Anno 1788«. Det er den gamle Kirkes østre Deel, som
er revet ned. Det, som staaer tilbage, er Iomfruchoret og et eneste
Hvælvingsafsnit af den treskibede egentlige Klosterkirke. Heraf ere igjen
kun de to yderste lavere Hvælvinger bevaredez den midterste, som var
meget høiere, er ombyttet med et fladt Loft. Istedetfor den nedbrudte
Deel af Kirken tilføiedes fra 1788 af Nyt et lille Chor. J vestre Ende
af Kirken er anbragt et nyt Orgel i en Slags gothisk Stiil. Alteret,
bekostet af Borgmester Hans Nielsen Drostrup og hans Svigersøn Li-
cencjat Nicolaus Broberg, men stafferet 1694 as Niels Knal, Sognepræst
i Als, forestiller Nadveretts Jttdstiftelsez Apostlene ere anbragte ved Siderne
og ovenover. Nu er Alt overmalet med en bruun Farve. Paa en
Pille er malet:

Melbacdig Mand Thotd zlleign, som hidgas gott Gans- hans Zikl
Gud indvoer

Til Mariager Kloster har han vel ikke givet Noget, da dette Klosier
ikke paa hans Tid har været stiftet; men middelbart har Klostret havt
Nytte af hans Gavmildhed ved at komme i Besiddelse af Nørre«klosters
Eiendomme. Om han ligger begravet her, er uvistz hans Lig maatte da
være flyttet herhen enten fra den nedlagte Kirke iHov eller fra Mariager
ældre Sognekirke. J Kirken findes endvidere tvende mærkelige Ligstene
over Hr. Otto Krumpen til Trudsholm, Ridder, Danmarks Riges Marsk
(«s 1569), og over hans Broder Styge Krumpen, den sidste katholske Bi-
skop i Børglum, død i Asmildkloster 1551. For et Par Decennier siden
fandt man denne Bistops Lig, og han laae da saa fuldkommen bevaret i

af det store Bakkeparti, ved hvis Fod Mariager ligger. Høiens Sider ere tildeels beklædte af
Skov og Krat, hvoraf dens lyngbegroede Top hæver sig. Synskredsen strækker sig over hele
Martager-Fiord med dens Omgivelser og har en Diameter af 10——12Mile.« Som foranfort S. 2
angives Hohoi nu til 300 Fod.

V) Dette var efter Sigende tidligere 15 Alen høiere paa Muurværket (der saa sik det nuværende fiir-
sidige Spiir istedetfor Gavle i Øst og Vest). Det tidligere Taarns Høide angives i D. M. til
56 Alen og Kirken til Tagryggen kun 4 Alen lavere og Hovedskibets Hvælvinger vare 40 Alen
over Gulvet, altsaa mindst 13 Alen høiere end de nuværende Hvælvingen

M) Af den adelige Slægt Degn (Djetn) levede paa Valdemar Atterdags Tid Thord Jversøn, kaldet
den Lille.. Han var Landsthingshorer i Narre-Jylland og Eier af Bjerregaard i det fortængst ned-
lagte og i Mariager Landsogn indlemmede Hov Sogn (see dette). Han maa ikke forvexles med
den ældre Thord Litle, Landsdomtner i Nørre-Jylland, Forfatter af ,,Thord Degns Artikler«, et
Tillæg til Jydske Lov, eller, som det ogsaa kaldes, en Forklaring af den, der vare Udbyttet af
hans mangeaarige Erfaringer paa Viborg Landsthing. Erik Menved lod dem oversætte paa Dansk
1304 og de sik senere Lovstraft, uvist naar, men sandsynligst 1326 (J. Kinch: Om Thord Degn og
hans Artikler i Jydske Saml. 11. 230 flg.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free